Hotdogs under en varm sol

Når solen skinner udenfor og frokostpausen melder sin ankomst kan det være svært at komme tilbage derfra. Fanget i varmens favntag sidder man og stirrer på de sidste krummer og brygger på en udskylning for lige at blive siddende fem minutter til.
Men da arbejdet langt om længe var blevet gjort tikkede lyden af klokker ind af den åbne dør og så var det om at komme ud og af sted.
Tunge ben skubber gang i cyklen og ruten gennem byen er sat efter at skulle være den hurtigste. Vandflasken i den røde plasticpose banker mod mit knæ – så jeg tager bedre fast.
Jeg er nemlig begyndt til Powertraining og i dag var det på en solbeskinnet plæne mellem japanske kirsebærtræer at den fysiske udfoldelse skulle gøres.
Mørbanket og med sitrende muskler og et stik af ikke at have gjort det helt godt nok denne gang, men stålfast på at gøre det anderledes næste gang. Vender jeg næsen hjemover. Solen brager stadigvæk ned over byen og jeg længes bare efter koldt vand og at smide mig på den grønne plæne.
Ønsket indfries 22 minutter senere og hvor føles det helt igennem godt.
Og når man nu har ydet må man også nyde.
Hjemmelavede hotdogs frit over Politikens Salat ekvilibrist Tina Scheftelowitz nydt i solskin og Murakami 1Q84 bog 2 i ørerne er på alle måder bare godt.

Hotdog i fuld sol

Tomatsalsa med forårsløg og chili

Stegte løg vendt i rugmel salt + peber

Agurkeskiver i hybenrose eddike og honning

Balsamico stegte Portobello svampe

Alt hvad man kan ønske i en god hotdog og så lige et par gulerødder ved siden af til at sørge for at det knaser højt og brutalt.

Reklamer

Op i flagstangen

Solsorten skråler af solens varme stråler og vækker mig op til endnu en dag.
På skumtoppenes bølger følger piraterne skattens sang om guld, svær med mer’.
Jeg kigger hurtigt op på den massive krop der for nippet til at slippe taget i en vandpyt der kort for inden var kanonernes sidste skyts.
Pinocciokugler der smitter af i a-38’ens bløde masse er godter men kun for Topper – selv må jeg se min ske føre gryn efter gryn op til min mund mens Ota sidder på hylden og nyder hver et sekund.
Ind af døren strider 10 ben, fem tasker og de kniber mig i min kind og jeg tænker at der kommer helt sikkert et ar for det var godt nok ik’ rart.
Kvindernes kinder struttede og spruttede da kaffen forsvandt ned i de forkerte halse. Ja de blev nærmest helt ved siden af dem selv.
Klap klask og min håndflade fandt de bare rygge og forvandlede host til hviiin.
Sådan går det jo når man er i en position som min der er ikke tid til elegance og stil.
Fem flade røde og glødende sidder de der på hver deres ryg – en går så langt som at sige at det var lige godt stygt.
Helt som jeg troede jeg var en helt blev jeg bekvem ved at se fem sæt øjne bore sig ind i mine arme tarme så jeg fik ondt i maven og blev en smule gnaven.
Klipklapperne klappede mig op af trappen og ind bag min låste dør.
Det havde jeg aldrig oplevet før at en tjeneste blev til utakt ja et tak var usagt fra hver og en.
Næste gang vil jeg være luft så let at huset uden et bump går til tops i flagstangen jeg tøjrede det til. Så kan far fire os ned når han kommer hjem og sige må jeg være fri.
Når damerne er sendt hjem og vi alle er gået i seng vil jeg give døren et klem og smutte ind mellem far og mor for det er her jeg bor når katten begynder at kalde på natten.

Jeg vil se om ikke en pen kan sætte et par tosse streger til – det fortjener den.

En Stilhed fuld af nærvær

En stilhed fuld af nærvær, en let mumlen dæmpet af et spraglet tæppe, et oprigtigt hyl og gadagung gadagung hen over den grønne plastikplæne.

KLIK

Essensen er svær at fange men jeg er ikke i tvivl, hvornår den er der, hvornår den mangler og føles som en let slagside.

KLIK

En ting der definere os, som det menneske er de valg vi træffer og specielt de vanskelige af slagsen.
Der hvor man ikke ved på hvilket ben man skal stå, hvor ens egne evner bliver indkaldt til 3. gradsforhør under en brændende halogenlampe der bare pumper warme watt ud i hovedet.

KLIK

Der hersker ingen tvivl om, at du har noget unikt at tilbyde, en måde at afkode verden på, som jeg  ikke helt kan følge med i, men gang på gang efterlader mig bjergtaget tilbage.

KLIK

Lad blot tvivlen komme dig til gode

KLIK

Tak til Irmelin for inspiration Klik