Op i flagstangen

Solsorten skråler af solens varme stråler og vækker mig op til endnu en dag.
På skumtoppenes bølger følger piraterne skattens sang om guld, svær med mer’.
Jeg kigger hurtigt op på den massive krop der for nippet til at slippe taget i en vandpyt der kort for inden var kanonernes sidste skyts.
Pinocciokugler der smitter af i a-38’ens bløde masse er godter men kun for Topper – selv må jeg se min ske føre gryn efter gryn op til min mund mens Ota sidder på hylden og nyder hver et sekund.
Ind af døren strider 10 ben, fem tasker og de kniber mig i min kind og jeg tænker at der kommer helt sikkert et ar for det var godt nok ik’ rart.
Kvindernes kinder struttede og spruttede da kaffen forsvandt ned i de forkerte halse. Ja de blev nærmest helt ved siden af dem selv.
Klap klask og min håndflade fandt de bare rygge og forvandlede host til hviiin.
Sådan går det jo når man er i en position som min der er ikke tid til elegance og stil.
Fem flade røde og glødende sidder de der på hver deres ryg – en går så langt som at sige at det var lige godt stygt.
Helt som jeg troede jeg var en helt blev jeg bekvem ved at se fem sæt øjne bore sig ind i mine arme tarme så jeg fik ondt i maven og blev en smule gnaven.
Klipklapperne klappede mig op af trappen og ind bag min låste dør.
Det havde jeg aldrig oplevet før at en tjeneste blev til utakt ja et tak var usagt fra hver og en.
Næste gang vil jeg være luft så let at huset uden et bump går til tops i flagstangen jeg tøjrede det til. Så kan far fire os ned når han kommer hjem og sige må jeg være fri.
Når damerne er sendt hjem og vi alle er gået i seng vil jeg give døren et klem og smutte ind mellem far og mor for det er her jeg bor når katten begynder at kalde på natten.

Jeg vil se om ikke en pen kan sætte et par tosse streger til – det fortjener den.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s