Orange er farven

 

Roskilde Festivalen var som sådan ikke noget jeg var særlig obs på. For jeg havde helt og holdent besluttet at det ville jeg ikke bruge mit krudt på i år.
Men det ændrede en enkelt opringning.
Før jeg vidste af det var jeg blev indrulleret i hele maskineriet og for det gule armbånd der blev låst fast til min venstre arm måtte jeg betale retur med 24 timers arbejdskraft.
Men med den gule adgangsgiver var der åbent for slaraffenlandet af koncerter og jeg fik samlet nogle mindeværdige koncerter sammen og lagret dem i hjernebarken.

 

 

Den er god nok – ham den “lille” gut på scenen med guitaren er Bruce Springsteen

Først og fremmest bliver jeg nød til at fremhæve Bruce Springsteen. Det var en meget stor oplevelse at overvære den koncert der bare fortsatte og fortsatte. Specielt nummeret Dancing in the dark satte sig godt fast. Og skønt mit kendskab til Springsteen ingenlunde var noget at råbe op om var der åbenbart Spark enough to start a fire.
At nummeret alle havde ventet på Born in the USA druknede i en bulderbas af karat og at lysshowet var temmelig primitivt var vidst den eneste plet at sætte på det show!

Cold Specks fik jeg lige lyttet lidt til inden jeg skulle over og sikre mig en plads foran Orange til førstnævnte koncert. Men det jeg hørte lød vældig interessant så jeg kan kun anbefale at du tager et lyt
Om du så kan høre arbejderne i de hvide bomuldsmarker såsom hun var præsenteret i kataloget vil jeg være helt op til din indre biograf at afgøre. Men stemningsfuldt det er det.

En der ikke behøver videre introduktion er Janelle Monae der leverede en overordentlig kompetent koncert der i den grad fik folk til både at gå i knæ og hoppe op i vejret.
Den energi der er at finde i hendes musik og ikke mindst i dette nummer
Ja den energi er bare fed at opleve hver gang. Hun fik da også lige hilst Prince med nummeret Take Me With U og dermed sætte gang i de små grå med minderne fra sidste års Prince koncerter ude på femøren (super oplevelse trods regnen).

 

Flotteste scene show jeg så var de visuals der kørte bag Jakob Bro på Gloria

Jakob Bro  overraskede vidst alt og alle med at trække en imponerende stor kø til hans koncert.
Jeg selv og andre måtte spørge om det virkelig kunne passe at der var kø til en jazz koncert på Roskilde Festivalen, men den var god nok. Varmen på Gloria scenen var dog så voldsom at mange hurtig opgav og søgte ud igen og dermed kunne jeg komme ind i det sorte telt. Undervejs havde jeg snakket med en der stod bag mig i køen og stiltiende hørte vi så koncerten sammen og sagde pænt farvel da den var ovre og han skulle ud og se om hans ting i vennens telt stadig var tørre og jeg skulle over til Arena for at høre Copenhagen Colaboration.

Magtens korridorer var det sidste band jeg hørte og også den sidste koncert jeg vil fremhæve her.
Under høj sol og med mennesker der var daset omkuld i græsset gik de på med fuld smæk.
Og Pandora blev klistret fast og gentaget hele natten lang på min sidste vagt.

 

Som en lille treat har Danmarks Radio lagt en lille håndfuld af koncerterne ud på nettet her kan du bl.a. høre før omtalte Monae, Tune Yards og The Shins for bare at nævne lidt af dem.

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s