Syltet og på eventyr

Her er et kig ind i den produktion af spiseligheder der indtil videre er blevet kreeret i mit køkken.

Ramsløgskapers, hyldesukker v1, syltede grønne brombær, hyldesukker v2

Gennem et nyt bekendtskab blev jeg gjort opmærksom på at grønne umodne ting var noget der i øjeblikket fashinerede kokkene i det nordiske køkken.
Og en af de ting der blev nævnt var grønne syltede brombær. Og dermed lød kaldet til en ekspedition for at høste disse grønne syrligheder.
I min søgen på nettet dukkede der ingen opskrifter op på at sylte grønne brombær så det at give sig i kast med det virker som at gå på opdagelse i et nyt land.
Jeg besluttede mig for at prøve forskellige måder at gøre det på og så evaluere på resultaterne med efterårets komme.
Først blev brombærrene skyllet, lagt i en skål og overhældt med salt. Omkring 12 timer senere blev bærrene skyllet fri for salt og så kunne jeg gå i gang.

Her de syltede grønne brombær i lage

I et brombær sidder der en stilk hvorpå de små ”bær” sidder fast og til sammen udgør brombærret. Denne stilk er ret hård så første forsøg gik ud på at skille bær og stilk. Og det kan jeg godt sige folkens er et yderst langsommeligt arbejde!
Så i mens brombærrene skilles ad led for led gik jeg i gang med at høre en bog fra bibliotekernes gratis tjeneste: netlydbog.dk.
Bogen hedder et eventyr og er skrevet af Jonas T. Bengtson. Han er forfatter til bogen Submarino, som blev filmatiseret af Søren Vinterberg.
Bogen jeg er i gang med hedder ”Et eventyr”. Og balancerende mellem afgrundsdybe fortvivlelse og svimlende lykke følger man en far og en søn der sammen udgør et værn mod den verden der presser sig på fra alle kanter.
Bogen opleves igennem drengens analyserende og opmærksomme blik – hvilket giver nogle finurlige beskrivelser.
Det jeg kan lide ved den slags fortællinger er den varme der emmer ud fra den.
Det fremkommer for mig tydeligt i Ken Loach og Mike Leigh film,  der får visse psykologer til at løbe skrigende bort grundet det koncentrat de bliver udsat for. I disse film er verden yderst sjældent et smukt syn. Befolket med alkoholikere, narkomaner og folk uden tro på fremtiden. Men i glimt viser personerne sig fra nogle utroligt hjertevarme sider der står i stærk kontrast til alt den elendighed der er omkring dem.
De er de øjeblikke jeg suger til mig, Og det er denne hjertevarme der fra tid til anden dukker op til overfladen i Et eventyr.

Hyldesukker lavet på rørsukker og hyldeblomster – to forskellige opskrifter

Vel underholdt men timer senere måtte jeg konstatere at de med at dissekere brombær er for omsændelig en proces til at der reelt er hold i at gøre det fremover. Så jeg stoppede ved to halvfyldte små glas.
I juni havde jeg givet mig i kast med at lave ramsløgskapers ved at benytte mig af en opskrift fra Meyer´s og det var med udgangspunkt i denne sur/søde kreation at jeg lavede lagen til brombærrene.
Et glas bestod af brombær kogt sammen med lagen, et andet glas bestod af hele brombær der blev overhældt med varm lage.
Så kølede jeg lagen ned og fordelte ud over de hele og de ”dissekerede” brombær.
Dernæst blev de gemt væk inde bagerst i det mørke køkkenskab, hvor de får lov til at stå to måneder inden jeg begynder at le eller græde over resultaterne.

Ramsløgskapers er stort set klar til at blive smagt på!

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s