Fuldt fart frem med brækket vinge

Der er gået en stund siden jeg sidst har kastet med skyts på siden her. En uge med fødselsdag, sygdom, et bryllup og en tur forbi Aros åd masser af timer.

Your rainbow panorama er ikke en engangs fortegelse – det skal opleves igen.

Godt hjemme igen måtte jeg og cykel en tur i den sorte asfalt – resultatet var en del skræmmer og en brækket knogle i højre tommel. Så med gips op til albuen har jeg måtte træde vande mens jeg fandt ud af hvad var muligt og hvad var ikke muligt. Ugen derpå har jeg genvundet meget af det tabte og mens min arm bliver blegere og tyndere, kan den nemmere bevæge sig rundt i gipsen og vupti er jeg på banen igen.
Og jeg vil derfor tage fat på den netop gennemførte weekend.
Sammen med en ven dykkede jeg ned i kultur, gastronomi og sport.
Fredag stod på Zirkus Nemo hvor den mel allergi ramte bager svingede løs med en lyserød svinekortelet og en nøgen chokoladebolle – sidstnævnte truede i den grad showets gennemførsel.
Lørdagen åd tiden sig gennem Copenhagen Cooking på Carlsberg hvor vi med stor succes deltog i en grød workshop og fik frembragt en lyserød sag der med struttende brombær og honningristede ølandshvede kerner ikke lod noget tilbage.
Gadefest på Saxogade, en smutvej gennem skydebanens underfundige mur og en hurtig optankning på Meyers Deli hvorefter det så småt begyndt at formørkes og aftenens store clue kunne spille ud.

Chai Wong – et asiasisk fusionkøkken havde i Politiken fået en solid anbefaling  og når nu Le Le havde valgt at annulere reservationen virkede det som et oplagt valg.
Jeg tænkte te måtte være sagen og en dyb jasmin blev sat på bordet og lod sin aroma vokse op af den skæve kop.

En nr. 48 som så så godt ud at jeg rent glemte at forevige herligheden inden rub og stub med stor nydelse var fortæret – kun de tomme reje skaller var tilbage til at fortælle om det herlige kallas.


Desserten blev til saltet kokosis med banankage – en lille portion på en kæmpe “tallerken”. Men den var perfekt i sin størrelse da banankagens klistrede og tunge sødme lagde sig godt i maven mens den næsten usynlige salt lagde sig blidt på læberne og sørgede for en fantastisk balance.
Jeg kan kun varmt anbefale stedet – og er man ikke til de lidt klemte pladser kan man i god tid reservere en af de bløde og hyggelige “bed tables”.

Saltet kokosis med banankage på et kæmpe træfad

Vi måtte nu strække ben over søerne, gennem Torvehallerne og ind i Kongens Have. En 77 årig mand havde kaldt til samling og så tropper man selvfølgelig op. Med introduktioner af sine med-musikanter såsom the prince of precision, the sublime Webb sisters, the impeccable Sharon Robinson var han ikke bleg for at smide om sig med store ord. Ord der til fulde blev indfriet i de tre timer den virkelige coole Leonard Cohen med hat og band optrådte.

Der skulle mere end lidt regn til at spolere den
fantastiske oplevelse det var at høre Leonard Cohen

Han reciterede tekster og en ramte flot oven på det bryllup jeg for nyligt deltog i som gæst:

Even though she sleeps upon your satin;
Even though she wakes you with a kiss.
Do not say the moment was imagined;
Do not stoop to strategies like this.

As someone long prepared for this to happen,
Go firmly to the window. drink it in.
Exquisite music. Alexandra laughing.
Your firm commitments tangible again.

Tag evt. og gi den et lyt

Næste gang skal jeg nok følge op på sportsbegivenheden – jeg kan se der er blevet mange fine billeder ud af det så de skal jo lige udvælges.
Så vil jeg også fortælle lidt om mit japanske madkursus og hvad det har ført med sig!

Reklamer

Ode til Mynte

Jeg fandt dig på nettet. Der stod Mynte ud for din profil, der stod også din adresse.
En solbeskinnet søndag fri for regnvejr, punkterede cykler og andre forhindringer, cyklede jeg ud til dig.
Din hoveddør var låst. Men jeg tænkte at du var ikke sådan en der bare burede sig inde. Så jeg cyklede om til bagindgangen. Lågen på klem så jeg kunne uhindret træde ind. Jeg fandt dig blomstrende i en solplet. Du duftede så godt. Jeg begyndte at sige er det ikke fantastisk og hvor er der dog smukt og vauw hvorfor har jeg ikke mødt dig før.
Du lod mig gå rundt og finde nogle af dine hemmeligheder. Ikke dem alle sammen det er jeg vis på. Men det lykkedes mig at overraske dig et par gange, men du blev bare ved med at overraske mig lige tilbage.
Jeg kunne smage dig på mine læber og dufte dig på mine fingre. Du trakterede mig med knald røde jordbær med oregano, saftspændte røde mirabeller og en stor rød lilla blomme der nok lige manglede et par solskinsdage endnu for at være på toppen.
Da en brombærbusk havde fået fat om mine ankler og jeg faldt med venstre hånd fyldt af brombær sagde jeg ikke noget. Tænkte blot det det ikke var helt optimalt og hvordan kunne jeg dog rode mig ud i sådan noget. Dusinvis af blodrøde rifter sprang frem, en mørklilla plamage bredte sig på shortsne og med en lettere såret stolthed rejste jeg mig op. Åbnede venstre hånd og tilbød dig de hårdt tilkæmpede brombær der på trods stadig lå hele, fine og sortglinsende.
Jeg tænkte at hvis det nu ikke var dig der var her og det var en anden. Så ville hun måske gå i sine gummistøvler og sig se der er en Ligustrum ovalifolium og se derovre der står en masse Solidago canadensis. Eller hun var måske sådan en der hjemmefra havde forberedt sig godt og havde pakket tasken med små plastikæsker til hver ting, en saks, havehandsker med gummidutter, men måske hun var lidt lille og kunne ikke nå op. Så jeg måtte låne hendes saks og klippe klaserne med grønne hyldebær ned til hende mens hun stod og tindrede med øjnene og sagde tak.
Eller jeg var måske kommet derud sammen med en fyr og han havde brækket en ordentlig kæp af et udgået træ og peget over på en taks og sagt den var næsten udryddet i England fordi den var så god til at fremstille buer af. Og han ville give en formaning om at den var giftig – ret så giftig.
Og når vi havde fortalt forskellige røverhistorier og lagt os ned i græsset mens insekterne lige som bilerne i The Fitth Element fløj over os på kryds og tværs i hver sin højde. Ville vi falde lidt i søvn, stege under den høj blå himmel, vågne op og snakke om at lige nu måtte der godt komme to kolde øl spankulerende.
Men det var bare dig og mig ude i dit grønne hjem. Da jeg gik sagde du kom endelig igen så er brombærrene og blommerne mere modne. Din duft sad stadig på mine læber og på mine fingre da jeg krydsede hen over Knippelsbro og så en iron-man udfolde sig under mig.
Og så skal du ikke snydes for nogle billeder så her kommer lidt fra Copenhagen Historical Gran Prix eventen på Rådhuspladsen med en Opel Rennwagen fra 1914, Fisker Karma, og showets stjerne Red Bull F1. Og så er der billeder fra DM i luftballon warm-up i Fælledparken: