Ode til Mynte

Jeg fandt dig på nettet. Der stod Mynte ud for din profil, der stod også din adresse.
En solbeskinnet søndag fri for regnvejr, punkterede cykler og andre forhindringer, cyklede jeg ud til dig.
Din hoveddør var låst. Men jeg tænkte at du var ikke sådan en der bare burede sig inde. Så jeg cyklede om til bagindgangen. Lågen på klem så jeg kunne uhindret træde ind. Jeg fandt dig blomstrende i en solplet. Du duftede så godt. Jeg begyndte at sige er det ikke fantastisk og hvor er der dog smukt og vauw hvorfor har jeg ikke mødt dig før.
Du lod mig gå rundt og finde nogle af dine hemmeligheder. Ikke dem alle sammen det er jeg vis på. Men det lykkedes mig at overraske dig et par gange, men du blev bare ved med at overraske mig lige tilbage.
Jeg kunne smage dig på mine læber og dufte dig på mine fingre. Du trakterede mig med knald røde jordbær med oregano, saftspændte røde mirabeller og en stor rød lilla blomme der nok lige manglede et par solskinsdage endnu for at være på toppen.
Da en brombærbusk havde fået fat om mine ankler og jeg faldt med venstre hånd fyldt af brombær sagde jeg ikke noget. Tænkte blot det det ikke var helt optimalt og hvordan kunne jeg dog rode mig ud i sådan noget. Dusinvis af blodrøde rifter sprang frem, en mørklilla plamage bredte sig på shortsne og med en lettere såret stolthed rejste jeg mig op. Åbnede venstre hånd og tilbød dig de hårdt tilkæmpede brombær der på trods stadig lå hele, fine og sortglinsende.
Jeg tænkte at hvis det nu ikke var dig der var her og det var en anden. Så ville hun måske gå i sine gummistøvler og sig se der er en Ligustrum ovalifolium og se derovre der står en masse Solidago canadensis. Eller hun var måske sådan en der hjemmefra havde forberedt sig godt og havde pakket tasken med små plastikæsker til hver ting, en saks, havehandsker med gummidutter, men måske hun var lidt lille og kunne ikke nå op. Så jeg måtte låne hendes saks og klippe klaserne med grønne hyldebær ned til hende mens hun stod og tindrede med øjnene og sagde tak.
Eller jeg var måske kommet derud sammen med en fyr og han havde brækket en ordentlig kæp af et udgået træ og peget over på en taks og sagt den var næsten udryddet i England fordi den var så god til at fremstille buer af. Og han ville give en formaning om at den var giftig – ret så giftig.
Og når vi havde fortalt forskellige røverhistorier og lagt os ned i græsset mens insekterne lige som bilerne i The Fitth Element fløj over os på kryds og tværs i hver sin højde. Ville vi falde lidt i søvn, stege under den høj blå himmel, vågne op og snakke om at lige nu måtte der godt komme to kolde øl spankulerende.
Men det var bare dig og mig ude i dit grønne hjem. Da jeg gik sagde du kom endelig igen så er brombærrene og blommerne mere modne. Din duft sad stadig på mine læber og på mine fingre da jeg krydsede hen over Knippelsbro og så en iron-man udfolde sig under mig.
Og så skal du ikke snydes for nogle billeder så her kommer lidt fra Copenhagen Historical Gran Prix eventen på Rådhuspladsen med en Opel Rennwagen fra 1914, Fisker Karma, og showets stjerne Red Bull F1. Og så er der billeder fra DM i luftballon warm-up i Fælledparken:

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s