Fuldt fart frem med brækket vinge

Der er gået en stund siden jeg sidst har kastet med skyts på siden her. En uge med fødselsdag, sygdom, et bryllup og en tur forbi Aros åd masser af timer.

Your rainbow panorama er ikke en engangs fortegelse – det skal opleves igen.

Godt hjemme igen måtte jeg og cykel en tur i den sorte asfalt – resultatet var en del skræmmer og en brækket knogle i højre tommel. Så med gips op til albuen har jeg måtte træde vande mens jeg fandt ud af hvad var muligt og hvad var ikke muligt. Ugen derpå har jeg genvundet meget af det tabte og mens min arm bliver blegere og tyndere, kan den nemmere bevæge sig rundt i gipsen og vupti er jeg på banen igen.
Og jeg vil derfor tage fat på den netop gennemførte weekend.
Sammen med en ven dykkede jeg ned i kultur, gastronomi og sport.
Fredag stod på Zirkus Nemo hvor den mel allergi ramte bager svingede løs med en lyserød svinekortelet og en nøgen chokoladebolle – sidstnævnte truede i den grad showets gennemførsel.
Lørdagen åd tiden sig gennem Copenhagen Cooking på Carlsberg hvor vi med stor succes deltog i en grød workshop og fik frembragt en lyserød sag der med struttende brombær og honningristede ølandshvede kerner ikke lod noget tilbage.
Gadefest på Saxogade, en smutvej gennem skydebanens underfundige mur og en hurtig optankning på Meyers Deli hvorefter det så småt begyndt at formørkes og aftenens store clue kunne spille ud.

Chai Wong – et asiasisk fusionkøkken havde i Politiken fået en solid anbefaling  og når nu Le Le havde valgt at annulere reservationen virkede det som et oplagt valg.
Jeg tænkte te måtte være sagen og en dyb jasmin blev sat på bordet og lod sin aroma vokse op af den skæve kop.

En nr. 48 som så så godt ud at jeg rent glemte at forevige herligheden inden rub og stub med stor nydelse var fortæret – kun de tomme reje skaller var tilbage til at fortælle om det herlige kallas.


Desserten blev til saltet kokosis med banankage – en lille portion på en kæmpe “tallerken”. Men den var perfekt i sin størrelse da banankagens klistrede og tunge sødme lagde sig godt i maven mens den næsten usynlige salt lagde sig blidt på læberne og sørgede for en fantastisk balance.
Jeg kan kun varmt anbefale stedet – og er man ikke til de lidt klemte pladser kan man i god tid reservere en af de bløde og hyggelige “bed tables”.

Saltet kokosis med banankage på et kæmpe træfad

Vi måtte nu strække ben over søerne, gennem Torvehallerne og ind i Kongens Have. En 77 årig mand havde kaldt til samling og så tropper man selvfølgelig op. Med introduktioner af sine med-musikanter såsom the prince of precision, the sublime Webb sisters, the impeccable Sharon Robinson var han ikke bleg for at smide om sig med store ord. Ord der til fulde blev indfriet i de tre timer den virkelige coole Leonard Cohen med hat og band optrådte.

Der skulle mere end lidt regn til at spolere den
fantastiske oplevelse det var at høre Leonard Cohen

Han reciterede tekster og en ramte flot oven på det bryllup jeg for nyligt deltog i som gæst:

Even though she sleeps upon your satin;
Even though she wakes you with a kiss.
Do not say the moment was imagined;
Do not stoop to strategies like this.

As someone long prepared for this to happen,
Go firmly to the window. drink it in.
Exquisite music. Alexandra laughing.
Your firm commitments tangible again.

Tag evt. og gi den et lyt

Næste gang skal jeg nok følge op på sportsbegivenheden – jeg kan se der er blevet mange fine billeder ud af det så de skal jo lige udvælges.
Så vil jeg også fortælle lidt om mit japanske madkursus og hvad det har ført med sig!

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s