Sæsonen er slut

Sommeren er forbi nu og den nærmest fløj af sted tomhændet står du tilbage og kan slet ikke følge med” sådan lyder Carsten Valentins ord gemt bag titlen Sæsonen er slut.
Kulden der gemmer sig i vinden når jeg om morgnen drager ud fra hjemmet afslører at efteråret har meldt sin ankomst.
Men lommer med sol og stille luft er stadig at finde hist og her. En søndag eftermiddag med skitsebogen i den ene hånd skred jeg over i Frederiksberg Have for endnu en gang at sætte mig til rette i den kinesiske pavillon og nyde en kop varm te.
Knap havde jeg dog fået bogen op, fundet en blank side og sat pennen ned på overfladen før en ældre dame med let bedende øjne og et fint smil spurgte om hendes selskab måtte sidde ved mit bord. Det sagde jeg jo ikke nej til. Og fra at skulle være en eftermiddag med tegning blev det til snak med en flok helt ukendte mennesker om alt fra at falde til, Roskilde by, Japan og Afrika. Herligt når der opstår den slags uforudsigelige stunder.

Med efteråret kommer også de modne æbler og nøj hvor jeg mæsker mig i dem! De kommer på havregrøden om morgnen, i marmeladen og i aftensmaden. Billedet herover er æbleflæsken med friske timiankviste på vej ind i ovnen.
Og jeg er slet ikke færdig med at nyde æblerne – to ture ud for at samle æbler er allerede skrevet ind i kalenderen og jeg står bare og tripper for at komme ud af døren.

Så jeg fylder ventetiden ud med gode stunder som en frisk koncert med Shaka Loveless i Fælledparken.

Smågriner over supermarkedets Lækkerier til krukken – hvis I forstår…

Mindes sommerens gyldne øjeblikke så som at sidde i Kongens have med en flok nye venner for at blive afbrudt af en sød pige der syntes hun havde lidt rigeligt at slæbe på og lod os overtage kassen fra lagkagehuset.

Der var også et vådt øjeblik på Ofelia beach hvor jeg og de andre publikummer måtte løbe i læ oppe på scenen mens regnen væltede ned.
Per Worm som stod og spillede guitar tog det i stiv arm og spillede videre med ryggen til publikum.
Så tomhændet står jeg bestemt ikke tilbage – jeg har næsten slet ikke mere plads. Lidt melankoli skal der dog lige være plads til så nyd den her:

Sprængfyldte frugter og bær

Ugen smuttede forbi og var bestemt ikke en uge hvor jeg gik under verden i tunneller.
Endnu engang var jeg ude i den ”vilde” natur for at samle ind til et par projekter jeg ønskede at gennemføre.
Mirabellerne der var blevet modne hang tungt og dragene på de nederste grene.  Og hjembragt og transformeret blev det til rubinrød marmelade – tilsat lidt blommer og æbler for at ramme de 2 kg frugt som opskriften råbte på.
Jeg lavede den i ovnen – hvor det dog ikke fik lov at stå helt længe nok inden en ven trak mig ud af huset.
Så når jeg med et svup skruer låget af det første glas og fører et par teskefulde over på en skive varmt hjemmebagt brød at vi er henne i den konsistensmæssigt tynde ende af skalaen. Nu må vi se.

Her hænger de små røde ædelstene så og frister

Og her er de så nydeligt pakket i pose – to sorter hvoraf den mørke
var svær at skille frugtkød og sten fra hinanden

Andet projekt var blommerne – jeg har allerede lavet blommemarmelade med hele mandler, syltede blommer frit over Fru Prahl og bagte blommer.
indrømmet så er det ikke den mest smagsrige blommekilde jeg har fundet – tror det er Kirkes i fri dressur.
Og senere forventer jeg at jeg kan gå på rov hjemme hos forældrene have hvor sveskeblommerne venter blå og små.
Men den nok sidste omgang af kirkes blev til chutney.
Der blev fyldt æblecider eddike, tamarin (nej ikke aben! Men en bælgfrugt fra et træ), sukker, kardemomme kapsler, cassia kanel, lang peber, fugleøje-chili og en god portion udstenede modne blommer.
Nu får det lov til at stå og hygge sig en tid før jeg tager hul på et glas.

Her hænger Kirkes og trækker grenene mod jorden.
Der var lidt sygdomsramte ind imellem de mange “raske”

Udover sveskeblommer står der havtorn, hyben, hasselnødder, svampe og æbler på ”indkøbs”sedlen. Så der er stadig mere end rigeligt at komme efter derude i den ”vilde” natur.

Lidt brombær blev det også til, men de er ved at være færdige for i år

Sådan kan det se ud når man har slæbt sig halvt fordærvet hjem
med tasken proppet med mirabeller, blommer og æbler

Blommer, rødvin og en hulens masse sukker

Vi starter hårdt ud og direkte op af Valby bakke på de tunge klinger, under fuld sol og med en verdensmester på slæb.
Post Danmark rundt tog et par ture rundt om Frederiksberg en søndag eftermiddag. Så gaderne var tømt for biler men stuvende fulde af børnefamilier og mænd med lange kameralinser.
Biler smed slik og dimsedutter ud gennem ruderne, nogle dyttede og andre benyttede sig af gigantiske megafoner der var spændt forsvarligt fast på taget til at råbe deres budskaber ud.
Men en sjov oplevelse var det da bestemt at bevæge sig rundt blandt de hujende folk bag hegnet og de susende cykelhjul på asfalten.

Der var husmoderen der blev klappet op af Mount Valby

Der var en verdensmester i stribet trikot – Mark Cavendish

Men modsat den enlige husmoder havde han et helt hold til at trække ham op

Mad og drikke blev rundhåndet delt ud

Efterfølgende var denne rytter (Sebastian Lander) enormt glad

 

Bagefter var min ven og jeg forbi den kinesiske pavillon i Frederiksberg have for at se hvordan det er at drikke te sådan et sted.
En andemadsgrøn japansk macha i rustik keramikskål  med et godt stykke kage til blev nydt mens regnen kom larmende gennem haven og tvang de sidste standhaftige folk ind under pagodetagets beskyttede veranda.

Sidste år havde jeg samlet mig en lille samler trop som trofast rykkede ud og plukkede alt fra hyldebær, havtorn og brombær.
Men gruppen blev sprængt da 2/3 dele valgte at søge nye græsgange.
Men derfor har jeg jo ikke skåret ned på ambitionerne så jeg har fundet to nye at sætte på holdet. Resultatet blev omkring 20 kg æbler, blommer og brombær. Det var kun første runde!
For forude venter der masser af frugt, bær og nødder der skal en tur forbi det lille køkken og modificeres.
I første omgang har jeg taget mig af blommerne og jeg har lavet bagte blommer med stjerneanis efter et Meyersk tip – jeg lavede dem også sidste år, hvor jeg brugte sveskeblommer. Jeg tror det var kirkes blommer vi fandt og de var noget mere syrlige og kom til at få en lidt mirabelle agtig smag.
Jeg gav også et par kilo blommer væk til en ny bekendt og hun har lovet at vende tilbage med et glas – hun snakkede portvin m.v.
Selv kastede jeg mig ud i projektet Fru Prahls syltede blommer – det lød herligt ambitiøst og kunne måske gøre underværker ved de lidt syrlige blommer.
Jeg fandt opskriften på havenyt.dk’s hjemmeside – de fortæller bl.a. også lidt om de forskellige blommesorter.

Fru Prahls syltede blommer

2 kg sveskeblommer
2 × 1 kg sukker
2 × ½ fl. rødvin
10 nelliker
2 kanelstænger
fintskrællet skal af 1 citron

Prik blommerne 5 gange hver med en gaffel og læg dem i en skoldet krukke, sammen med krydderierne. Det kan være et meget stort patentglas, eller en glaseret krukke.

Kog den ene ½ fl. rødvin op med det ene kg sukker og hæld det kogende over blommerne i krukken. Lad det trække i 2 dage på et køligt sted. Hæld lagen fra, og sæt den i køleskabet. Kog en ny lage af resten af sukkeret og rødvinen. Hæld også den kogende over blommerne og lad dem trække i to dage til. Kog de to portioner lage op, skum dem godt, og kom blommerne i. Lad blommerne koge op og si dem hurtigt fra gennem et dørslag. Kom blommerne i krukken igen og kog lagen sammen til den tykner let, ca. 5 min. Hæld over blommerne og bind til når det er koldt. Smager bedst efter 1 måned, men holder mindst ét år, hvis man ikke piller ved dem. Brug en skoldet ske, når der tages af blommerne, og bind straks til igen.
Jeg fyldte 4 store glas med blommer og væske og yderligere to store glas bare med væske. Sidstnævnte vil jeg prøve at bruge til at smage andre projekter til med.
Bare som forsøg brugte jeg noget til at lave mine havregrød – som blev noget for sød. Men jeg kunne fornemme rødvinen og det var en sjov detalje i morgenmåltidet – tror dog på ingen måde at jeg bliver forfalden.