This is Halloween, everbody make a scene

Snart er det allehelgens aften og supermarkederne boomer med græskar i forskellige størrelser og i forskellige stadier af forfald.
Traditioner begynder så småt at pible frem. Og da min yngre bror har fødselsdag på denne “grufulde” dato – 31 oktober. Har temaet det sidste mange år været netop Halloween og dette år er ingen undtagelse.
Og efter ønske skal der laves en kagemand – eller rettere sagt et kagegræskar.
Skitsen er lavet:

Og ved brug af rød, gul og sort pasta farver vil jeg forsøge at ramme dette udkast. Muligvis skal der tilsættes noget slik såsom vampyrer, orme og andet stemningsskabende – men det må freestyles henover.
Jeg vil opdatere dette indlæg senere på ugen når kagen er bagt og pyntet.
Sidste år gav jeg min bror et par lydbøger han kunne dowloade fra nettet – et kort ville jo nemt have kunne forklaret dette. Men det ville være lidt tamt. Så i stedet oprettede jeg en mail med et passende navn, lavede dette kranie i papir hvor jeg “indgraverede”mailadresse og kodeord. Så lagde jeg kraniet i en vinkasse fyldt med papirstrimler og sømmede låget på. Jeg har desværre intet billede.
I år regner jeg med at gaven skal deklameres af en borgmester, men ikke hvilken som helst borgmester. Næh nej for det er selveste borgmesteren af Halloween (Nightmare before Christmas) – download ham her. Om han får selskab af Oogie Boogie må tiden vise.

Så kom og gik fødselsdagen og den traditionelle hymne blev afsunget, gaver pakket op og mad fortæret.
Min borgmester endte med et gavekort under armen og kunne fremvise et stort smil:

Og kagegræskaret lykkedes da også nogenlunde – slikket blev ikke helt så integreret som ønsket, men det smagte herligt!

Opskriften kommer her:

Dej
500 g mel
300 g margarine
1 dl vand
2 æg
1 pk gær
1 spsk sukker
1 tsk kardemomme

Remonce
100 g margarine
100 g sukker
50 g hakkede nødder

Opløs gæret i vandet og kom de resterende ingredienser i og ælt det til en smidig dej – den er lidt fedtet.
Del dejen i 2 lige store stykker og så kan du så former du dem til fx. et græskar eller en kagemand | kagekone.
Lav remoncen og smør den ud på bunden og ligger så den anden del af dejen ovenpå. Sørg for at den er ordentligt lukket i kanten så remoncen ikke løber sin vej når den kommer i ovnen.
Lad den hæve 30 minutter, pensel den med æg og sæt den ind i en 250 grader varm ovn i 15 minutter.
Lad kreationen køle af på en rist inden du pynter den med glasur og slik.
Man kan med fordel bruge æggehvider og pastafarver i glasuren.
Du kan tage en frysepose og fylde glasuren heri – klippe et lille hul i hjørnet af posen og så har du en tyl der gør du nemmere kan styre stregerne.

Gru og gys i rigelige mængder folkens!

Reklamer

Brøl

Jeg forestillede mig at høre træernes stammer vibrere med lyden af brøl og højlydte knald. Men der var tavst. En kulde kærtegne de bare kinder. Himlen hang blå
Græsset bevægede sig og et par hurtige dyr smuttede væk

Efterårets smukke forfald er endnu nænsomt ved træernes grønne toppe men solens lave position på horisonten skyder strålerne ind imellem bladhænget og starter en kortvarig ild.

Den blå himmel står i skarp kontrast  og landskabet åbner sig op.

Går ud af skyggen – ser solen fare hen over græsset, rammer mig og tvinger mig ud af skyggen og ser en af de kronede lydløst træde ud mellem stammer jeg netop passerede blindt.

Gåturen blev længere en planlagt målet med at nå erimitage slottet trak ud i det uendelige. Fik dårlig samvittighed og kastede et blik ned på læderet der udgør min vens weekend taske. Hvis bare det var en rygsæk havde det nok været bedre.  og så topper vi bakken og ser det lille jagt slot.

Brølet blev presset ud gennem klyngen af stammer. Lyden var ikke til at tage fejl af. Så så vi ham. Kronen af benvæv knejser stift.
Halsen dækket af tyk pels i farver der naturligt falder ind i de omkring stående træers bark.
De kraftige muskler spiller og han drejer hovedet, kigger på mig og brøler endnu en gang.
Og så kommer den hele hans skat – hinnerne i fuld firspring i en enkelt kolonne. Han kigger stolt på mig før han sætter i løb.

Og nu tager tusmørkets kræfter for fat. Disen som før kun lod sig mærke på de stadig koldere kinder kan nu ses stige op og flyde hen over jorden i tætte banker.

Men vi kender vejen hjem den står på displaysne og både Symbion og OS er enige vi skal lige ud.
Flere brøl begynder nu at gjalde og træerne vibrere mens lyden kastes rundt.

Asfalt afløser grus, fødderne går en anelse hurtigere og stryger ned, ud på perronen og ind i toget der som kaldet åbner dets døre og varme sæder mases flade.
Hjemme venter timers tålmodige arbejde på et intenst gasblus til at sætte gang i boblerne og tvinge dem til overfladen i et orange virvar.
Hyben-havtorn suppe!
Intens og stærk.

Opskriften er Grethe Iversens og den er ret lige til.
500 g bær – halvt af hvert
Vand til det dækker
Koges til de kære hyben er blevet møre hvorefter man hælder det hele gennem et dørsalg – evt. af flere omgange – og med en ske purres bærerne.
Så tilsættes der lidt mere vand og det gives et opkog. Og tro mig der skal tilsættes vand for det her er intense sager.
Smages til med sukker og den er klar.

Mørklagt kultur

Midt i trængslen, går jeg fremad – siver ud ad, over vejen og bort i metromængden.
Står af på bunden af Nørreport og kæmper mig op til overfladen – stadig flere mennesker.
Iført badge tilhører jeg dette døgns klan og slørene åbner sig når de ser mit passér pas.

Botanisk have står i lys lue – afspærringsbånd og farverige lamper fører mig hen over broen.

Lokker mig op til observatoriet på højen – udstyret med faktakort ser jeg at en tredjedel af alle murstenene til byggeriet er gået til fundamentet som går hele vejen ned igennem højen til gadeplan. Det skaber stabilitet således at det følsomme udstyr i observatoriets stjerneorienterede kuppel kan modstå rystelser fra trafikken. Den gang var det passagen af sporadiske hestevogne i dag er det floder af tonstunge biler og lastvogne der sender chokbølger ind i optikken.
Jeg sætter mit øje til kikkerten og ser en stjernes lysårs lange besked blinke tilbage som en lille diamant. Jo finere optik, jo mindre og skarpere er stjernen.

Således udstyret med stjerneglimt i højre øje går turen ind i tropehusets varme og fugtige favntag. En fyr udstyret med guitar synger ord andre har skabt og om smerte andre har følt. Hvor er han selv i alt dette?
Jeg stiger til vejrs i et ståltrins beklædt sneglehus og lyset flimrer i regnbuer – jeg fanger en blå.

Den kølige natteluft står mig i møde mens en dump lyd proklamere at døren bag mig er faldet i.
går mod udgangen ubevidst om hvor trådene trækker mig hen.

En bus fører mig ud af centrum og universitetsparkens velkomstkomité byder velkommen og belærer mig om alt fra tandbørstning, smerte, malaria og hvad mangel på hjerneaktivitet kan vinde en.
Endnu en bus, endnu en tur på tværs, endnu en visning af mit badge, endnu en åben port og jeg befinder mig på en stol på Vesterbro.
Pakket ind i tæpper, omringet af et højt lydtryk og lys der preller af på et stort lærred. Billeder fra underfundige steder af underfundige mennesker fader ud i hinanden. I mens kryber kulden ind under tæppernes forsvarsværker og jeg begynder at døse hen.
Rejser mig op og stæser ud og ind i ny bus der tager mig den modsatte vej. Hopper af og bestiger “Alpe d’huez” for på toppen at finde zoo åben.
Jeg går ind, smiler til en vagt, der smiler igen, men det er tydeligt at han gerne vil hjem trætheden hænger i mundvigene og i øjnenes kroge. Jeg forstår ham godt.
Omkranset og oplyst ligger løvernes fæstning med dets betonmure og dybe voldgrav. To løvinder og en enkelt unge er netop gået ombord på en umiskendelig stribet hest.

Og således overrasket over dette syn der ellers kun er mig forundt når David Attenborough stille som en ninja lister rundt på savannen inde bag tv’ets glaspalisade går jeg videre. Ser en gorilla vende sig i sin natlune redde og en chimpanse på en planke mange meter over mit hoved. Jungleehusets fugt sætter sig på min kameralinse og bortsensurerer fugle, slanger og træer.
Til sidst følger jeg et firbenet dyrs forslag – finder hjem og falder om på min duvende gren under en bunke lånte fjer.

Et svagt punkt – “ADI”ctet

Igennem gabende huller ses strømperne som blottet ikke har andet valg end at læske sig med regnvand. Alt imens bliver tæerne til små blå kartofler og blodet vender frygtsom om ved anklerne.
Jeg går videre fuldt bevidst om flovheden der unægtelig vil komme når jeg i fremmed selskab skal gå ind over gamle gulvbrædder – og traditionen tro må efterlade skoene ude i gangen.
Bratislava, New York, Marrakech, Sahara, badet i regnbue, svøbt i mudder.
Minder klæber sig til dem.

Et svagt punkt
Som Gaudi nød kirkeklokkens klang lige før den revnede er det også sidst i livet at Adidas Superstar sko for alvor stråler.
For lige netop den sko model har et solidt tag i mig. Jeg kan nørde i umindelige tider for at opsnuse den helt rigtige version. Den fås overalt, men kan være helt unik og når blot man har størrelsen går man ikke galt i byen.
Selv vores royale moder benytter sig af de 3 striber omend hun bærer dem på hovedet.

Et par købt til sommerbrug kom til verden med en fødselsdefekt og efter sommeren måtte de retur til Tyskland.

Tilbage stod dem med huller i siderne og dem der siger svup hver gang man går et skridt. Nyt blod var med andre ord essentielt.
Jagten.
Selvlysende slangeskind, lilla ruskind, udskiftelige striber, helt i guld eller customized?

Sådan så stribe samlingen ud i 2007

Sådan ser stribe samlingen ud i 2012

Blogs bliver gennemtrevlet og blindgyde efter blindgyde med udgåede modeller rammer hårdt.
Udenfor EU ligger tolden sin tunge hånd på indkomne vare men inden for EU smutter de let ind over grænsen.
Faktorer der spiller ind når kreditkortets nummer danser ind i dertil skabte skabeloner og sender digitale kroner ned i andres lommer.
Hver gang har jeg valgt et nyt par der skilte sig ud fra de foregående. Men denne gang blev det til et genvalg.  Bag koden 045887 befinder sig et par sorte sko med grønne såler og farver der nemt smider et link op til t-shirt’en der hænger fra mine skuldre. Kærligheden til netop dette simple trick var for stort og et genvalg uundgåeligt.

Sommer bliver det jo igen næste år eller kan midlertidigt fremskyndes med et smut godt sydover mens en iskold vinterferie rammer DK.
Hvor 045887 ville tvinge vand ud af fødderne ved grader på over 20 og sandaler aldrig helt har kunne hægte sig fast på The Cool Wall.
Løsningen hedder G63523 eller Adidas Superstar 80s kzKLOT. Gennemhullet, letvægts og klar på at gå i vandet med en. Snørebåndende er mere nylon agtige og tungen tyndere end normalt – hurtigtørrende?
Lidt liret gemmer der sig bag striberne reflekser.

Så slut med regnvandslæskede strømper og rødglødende fødder.

Tjek disse blogs ud hvis du skal opdateres på sneakers og hvordan du sætter snørebåndende: KicksOnFire | Sneakeraddictionsweden | Niekicks | Fieggen

Oven på dette er det vidst på tide at få en bid et eller andet – jeg har valgt en rugbrødsmad med hjemmelavet mirabelle|æble syltetøj

Marmeladen blev ganske vidst noget tynd, så næste år skal den have længere tid i ovnen inden den kommer på glas.
Opskriften er endnu en gang frit flyvende over Madam Plum

1,6 kg mirabeller, udstenede
400 g æbler i små tern
1,5 kg rørsukker
1 bradepande hvor blommerne passer i ca. 1½ lag.

Bland sukker og blommer og fordel i bradepanden – obs det væsker virkelig meget og kan nemt gå over kanten og ned på ovnbunden.
Bag ved 150 grader, gerne varmluft til blommerne er lavet om til tykt syltetøj, rør i det en gang imellem.
Kom på  glas og henkog evt. glassene for at sikre lang holdbarhed.

En container, en jagt, en nød

Klonk, klonk – i skæve rytmer ramte regnen ned på halvtagets plastikplader.
Jeg sad i den røde knitrende sækkestol og læste i en anbefaling – Abelone Glahns bog om Netværk. Øjnene blev hele tiden tungere og tungere, mens jeg læste om typer og tricks. Så jeg sagde time out, tog sko på og gik ud i det grå sammen med cyklen. Næsen blev rettet ind efter cykelhandleren hvor et komplet sæt bremser ventede på montering.
Vejen hjem var ikke den samme som ud og så passerede jeg en container.
Øjnene scannede med professionel ro udvalget af murbrokker, gennemblødte brætspil og træstykker. Et par planker fangede opmærksomheden og det var guld! Tunge og tætte teaktræs planker lå i ukurante størrelser og snakkede fremtid.
Et forgæves forsøg på at stikke af med hele bunken endte i et klask på fortovsfliserne. Så bæltet måtte af og rundt om træet. Et lille stykke træ blev klemt ned i bukselommen og med det bæltesammenholdte teaktræs guld hvilende på det lille stykke træ i lommen og en Gollum agtig vralten begav jeg mig hjemover.


Hjemover til en kop varm te, hjemmelavet knasende sprødt knækbrød – et med hjemmegjort brombær marmelade og et andet med den gode tykke pålægschokolade fra dem med hunden. Et stik blev sat i computeren og R. R. Martins Kampen om tronen fyldte øregangene op.

Og weekenden marcherede mig i møde – mine udlejere gav middag, en ven gav te, en nøgen fyr iført figenblad rendte rundt i mellem torvehallerne og endnu et besøg ud i hemmeligheden sammen med en god flok blev pakket ind i højblå himmel og varm sol.


Tasken blev fyldt op med: gule sennepsblomster, røllike, én hasselnød, kastanjer og en masse æbler hvoraf en god del blev til Camilla Plums Karamelliseret æblemarmelade med ingefær smagt til med mirabellesirup.


Fra Politiken.dk :

Karamelliseret æblemarmelade med ingefær

Ingredienser:

2 kg æblebåde
1 kg rørsukker
50 g fintrevet frisk ingefær
saft af 4 citroner
250 g smør

Sådan gør du
Skræl æblerne, og skær i både, fjern kernehuset. Vej dem, når de er klar til gryden.I en bred gryde eller tung sauterepande smelter man sukkeret over svag varme, til det begynder at karamellisere. Det må ikke brænde. Når sukkeret er næsten smeltet og delvis er begyndt at blive lidt mørkt, skal æbler, ingefær og citronsaft i. Rør rundt ved høj varme, til æblerne safter lidt. Skru ned, og lad det boble uden låg.
Der skal røres ofte, så det ikke brænder på. Smag på det; hvis æblerne er meget sure, kan det være, der skal lidt mere sukker i.
Det er færdigt, når der ikke er nogen ugennemsigtige æblestykker tilbage og det har marmeladekonsistens.Tag det fra varmen, køl af i 5 minutter, og rør så smørret i.

Kom på rene glas, og sæt det i køleskabet.

Spis inden for 2 måneder.

Hvis marmeladen henkoges, kan den holde et helt år.
Skru lågene næsten helt på de fyldte glas.
Sæt dem i ovnen ved 120 grader, og sluk, når det bobler grundigt i glassene. Skru lågene helt på, mens det hele er varmt, og køl af i ovnen.

Smørret runder og gør, at marmeladen automatisk spises uden smør under