Kvæde glæder

Det var blevet tirsdag aften. Jeg sad i en slidt designerstol med en kop mælkeafkølet kaffe oven på kulturministeren og fik læst godnat historie af en forfatter i argentinske natbukser.
Kort forinden havde jeg befundet mig foran indgangen til det lokale bibliotek. Regnen faldt let på de blanke fliser og en venlig bibliotekar holdt døren åben så man kunne få lidt ly indtil klokken blev 20:00.
En frisk forfatter stod i døråbningen mens han vippede nervøst op og ned på hans skosåler. Venligheder blev uddelt og lidt nysgerrighed blandet ind i samtalen, men hele tiden denne urolige krop. Så var det op på cyklerne og af sted.
Nu sad jeg så der hos en fremmed familie der stak mig kaffe i hånden og sagde sid ned. Rare mennesker. Kulturministeren var ikke hjemme, han boede i lejligheden nedunder.
Jeg var noget tavs og holdt lav profil, var klart på udebane her. Yngste i selskabet og usikker på hvor litterært en forsamling jeg var havnet op i her. Nok læser jeg men det tungere stof er jeg aldrig kommer i gang med.
Forlagets redaktør med frue dukkede også op og gav værtsparret en bog som tak for deres åbenhed.
Forfatteren begyndte at forklare og så trådte vi direkte  ind på de første sider og forsvandt ned i små hurtige gyder sammen med en lidt liderlig “private eye”. Medicinalvirksomheder, børnehjem, en kode skrevet ind i en halvfyldt dråbe under et øje og en titel som der til forveksling mindede om den lokale videobiks – BLOCKBUSTER.
To timer senere skiltes jeg med forfatteren i et højresving – et amerikansk valg kaldte ham videre ud i byen, mens jeg fandt hjem og sank ned i arbejde med P3 som modig følgesvend.

Jeg har klatret i et træ og plukket kvæder ned, fyldt tasken til renden og stukket hjem igen.


Nu står der kvæde-æblemarmelade og kalder højlydt på rugbrødsmadder med brie.
Og langt om længe var kvædegrøden tørret så meget ind at det nu kunne kaldes kvædebrød. I opskriften stod der man kunne trille det i perlesukker og skønt det ville se godt ud med store hvide sukkerkugler klistrende til de mundrette stykker kniven havde skåret ud. Ja så var min plan lidt anderledes. For de blev vendt i sommerens kreationer af  hyldeblomst-rørsukker, hybenrose-rørsukker og vanille-rørsukker.
Så nu er der lavet juleslik med hilsner fra sommerens mangfoldighed.

Kvædebrød

1 kg kvæder
vand
1 kg sukker

Kvæderne vaskes så det hvide dunlag forsvinder. Skær dem i kvarter og fjern kernehuset.
Gem kernehusene i en pose – der gemmer sig herlig pektin i dem og det skal udnyttes ved at koge med.
Kvædestykkerne kommes i en gryde, hæld vand i så det akkurat dækker. Kog så baduljen og posen ved svag varme til det er godt mørt.
Op med posen og væk, hæld kogevandet fra, men gem det.

Mos kvæderne godt og grundigt. Tilsæt sukkeret, men gør det lidt ad gangen mens du smager på det. Jeg brugte omkring 600 g sukker og syntes det var sødt nok.
Så koges det hele op mens der røres rundt. I original opskriften skrives der fint: Det er klogt at tage et par grillhandsker på, mosen bobler som en lavapøl, og det gør nas, hvis det kommer på huden.

Hvis grøden du nu står med er blevet for stiv kan du tilsætte lidt af kogevandet. Konsistensen der jagtes er en tyk havregrød og kvæderne skal gerne begynde at blive rødlige.

Så forer man en bradepande med et silikoneunderlag (eller bagepapir smurt med olie) og hælder grøden ud i et ca. 2 cm tykt lag.
Nu stilles det til tørre i et par dage i et tørt rum. Når overfladen er stivnet så vend lige brødet om så det også kan tørre på bagsiden..

Skær det ud i terninger og vend dem i sukker, gem også nogle uden og brug dem sammen med ost.
Kom dem i tætsluttende beholdere og nyd dem i vintermørket.

Her er nogle øjeblikke der er passeret mens oktober endnu var:

Henrik Yde’s enormt inspirrerende oprskrifter fra Ricemarket er hjernen bag denne salat med masser af krydderurter, knasende peanuts og oksekød. Forsøgte at lege lidt med photoshop appen for at se hvad den kunne præstere – derfor det meget mættede og blurry billede.

På besøg op af kysten og en dobbeltregnbue står ned i Øresund. En båd sejler ind i den ene – mon båden blev forgyldt?

To sidste billeder er fra hvad jeg tror er årets sidste havtorns ekspedition. Denne gang var vi på jagt inde i en tidselmark. 1454 g havtorn ligger nu og venter på at blive til sorbet og brugt i små iskager. Det projekt glæder jeg mig ret meget til.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s