En fugl på pakken er bedre end…

Under sneen står urt og busk i skjul. Kulden har for længst gjort sin entré sammen med det hvide tæppefald. Og dog synger en lille fugl på kvisten ved den frostspættede rude. Timerne er drysset af kalenderen med livets hast og pludselig var klokken 06 og mine fingre let klistrede af trælim. Julegaverne var dermed langt om længe blevet forgyldt og forsynet med forsigtigt tilvirkede vinger. 4226027607_bbb662b540_zI et par år har temaet for forældrenes juletræ – det vil sige det er mest mig og min mor der svinger taktstokken – været fugle. Nu er der nærmest ikke én kugle på træet, kun fugle og så selvfølgelig stjernen som der ikke bliver pillet ved. Et enkelt år snuppede vi et træ med to toppe og dermed var der plads til to stjerner – slet ikke tosset. jul_23_12_2012.JPGMed fulgetemaet in mente drog jeg med ordene papercraft og bird på jagt på de googleianske jagtmarker og fandt de mest utrolige fugle og deres tilsyneladende kaotiske skabeloner. Specielt vil jeg fremhæve Johan Scherft for hans utroligt flotte og livagtige papirfugle. jul_23_12_2012.JPG_24jul_23_12_2012.JPG_3Isfulg – her ville jeg gerne have oplevelsen af at den sad ved vand og kiggede ned i den krusede overflade. Og det syntes jeg faktisk er lykkedes meget godt – refleksionerne fra guldpapiret på pinden af bølgepap kunne godt ligne de refleksioner der kommer af sol på en levende vandoverflade. jul_23_12_2012.JPG_47jul_23_12_2012.JPG_4Gærdesmutte – som gik hen og blev min favorit – vil jeg gerne have til at sidde i et meget rent miljø så man virkelig kan se den lille fugl. Min far har et særligt øm punkt for denne fugl og prøver ihærdigt at fortælle kattene at den fugl må de slet ikke snuppe. Det gør de så heldigvis heller ikke særlig tit. Den er nok for hurtig. jul_23_12_2012.JPG_16Kongeørnen – modellen har bestemt nogle flotte træk men er kvalitetsmæssigt ikke på højde med de andre fugle. En ørn sidder oppe og spejder ud over landskabet så den fik en piedestal. Et udtrækkelig element i bunden af piedestalen åbner for gaven. jul_23_12_2012.JPG_13jul_23_12_2012.JPG_7De to små fuglekonger – den ene med gul og den anden med orange ”hanekam” sidder på hver deres runde gave. Jeg er ikke helt tilfredse med indpakningerne på disse da de virker lidt roede. Men jeg havde bare ikke mere tid at give af så sådan blev det. jul_23_12_2012_11 Huskesedlen spolede sig selv ud i en håndevedning og så drønede julen henover hovederne på godtfolk. Der er stadig en enkelt julefrokost på menukortet ellers ser det ud til at det rød hvide vatlandskabs tid er ved at lakke mod enden. Hyggeligt, varmt, og betænksomt har det været i år. jul_23_12_2012_12 Der skal jo også lige en opskrift ind i indlægget og det er på salaten jeg tog med til familiens traditionelle sammenkomst 2. juledag.
Opskriften er kreeret af Rune Larsen som tog sig af guldet i DM i salat.
Og jeg fandt den på Politiken.
Savojkål er for mig et uskrevet blad og jeg har derfor kun stået og nydt synet af regndråber fanget på de flotte kål. Lige indtil nu.

Frisk Savojkål salat med mandler, æbler og ravigottedressing
350 g savojkål
75 g mandler
2 æbler

Ravigottedressing
2 spsk. rapsolie
skal af 1/2 øko citron
1 spsk. friskpresset citronsaft
2 spsk. ravigottesauce*
1 tsk. flydende honning
salt og peber

Start med at lave dressingen så den kan stå og trække. Skær stokke og grove dele fra savojkålen og snit resten fint. Fjern kernehuset og skær æblerne i tynde skiver som straks vendes i dressingen.
Hak mandlerne (du kan også bruge andre nødder) og bland kål, æbler, nødder og dressing godt sammen. Lad den trække en times tid inden servering. Sprødt!

*Ravigottesauce
2 tsk persille
1 spsk kørvel
2 tsk estragon
2 tsk purløg
2 kopper vidvinseddike
1 lille hakket løg
1 tsk Dijon sennep

Put det hele i en blender og blend det godt.

God jul folkens

 

Reklamer

Grå fraktale elementer

Vi går lidt tilbage i tiden – før sneen kastede sig over os og forsvandt igen, før frosten gav os røde næser og juletræerne foran rådhusene endnu stod rodfæstet ude i de respektive skove.
16_12_2012_jul_5Efterårsferien gik til Jylland og helt over på den anden side. Her hvor bølgerne i det rette lune kan gå rigtig højt. Vesterhavet lå udstrakt for foden af de høje skrænter. Horisonten prøvede at camouflere sig i de grå nuancer.

16_12_2012_jul_8 16_12_2012_jul_9Gigantiske blokke af ler lå blotlagt og blev stille eroderet væk af den vedvarende regn.

16_12_2012_jul_6Tanker om fraktaler og de mønstre der udspringer af dem – et lyn, en flod, en bjergkæde i fugleperspektiv, et træthedsbrud i metal – mønstret er familiært og når du går ned i de små forgreninger gentager det sig igen og når du zoomer endnu mere ind fortsætter det bare i mindre skala.  Fraktaler!

16_12_2012_jul_4En “blå” vandmand lå i sit sprøde selv og bulede op på stranden.

16_12_2012_jul_11Et forladt fyrtårn dukkede op midt i den højeste klit der var indhegnet i et buskads af havtorn

16_12_2012_jul_7Det var tomt bortset fra det sand der var krøbet ind over dørtrinnet og så resterne af et bord.
Et bord som skønt det mangler både det ene og det andet fra tid til anden har hoppet op i min hukommelse som et fedt projekt at gå i krig med. Det ville være lidt sejt at kunne sige man har reddet det fra et tilsandet fyrtårn der er på vej i havet. Men jeg tror nu det bliver ved tanken.
Jeg har stadig en bunke teaktræ der ligger og tikker og springer frem i utallige udformninger.

Bag os ligger nu efterårsferiens timer brugt i Jylland. Skrabejulekalenderen sladrer om en december der snart er kørt forbi. Et enkelt rensdyr adskiller mig fra præmien på 5000 – mon det skal være i år eller bliver min næse endnu engang kørt rundt i manegen. Indtil jeg finder ud af det nyder jeg den lille spænding.
Den årlige tradition med at lave konfekt med kusinerne og ét styks yngre bror blev i år skrinlagt. Planlægningen kom for sent i gang og så kunne flokken ikke finde et fælles tidspunkt at gå amok i sukker og mandelmassen på.
Så det var hjem til familien hvor køkken og spisestue blev besat i sådan en grad at aftensmaden måtte tages i de bløde møbler i stuen…
Juletræet blev fældet – der var stort set ingen tilbage i den rette størrelse. Der var ganske vidst mange juletræsavleren selv havde fældet som så pæne ud. Men vi var stædige for der er immervæk noget ved selv af have ”nedlagt” byttet. Så vi vadede rundt og diskuterede grene, gav træerne navne, diskuterede om vi igen skulle have en med dobbelt top så der kunne være to stjerner på.
Til sidst fandt vi et, blev enige og så var det lagt i net og slynget op på tagbøglerne. Triumf!

16_12_2012_jul_12Min konfekt produktion skulle hente op på et hængeparti fra sidste år – hjemmelavede bounties.
Så kondenseret mælk blev købt ind. Kokosmelet havde jeg fundet i en container – en tynd revne i plastikposen afslørede en hobbykniv havde været for tæt på og så havde supermarkedet smidt den ud (fadet de står på er også fundet i en container, smidt ud fordi det var for skævt – stadigvæk i original æske og med et klistermærke der snakkede Pillivuyt’sk).
Jeg lavede barrer og små stykker. Og jeg må nok sige at de små stykker er mere mig end baren der godt kan gå hen og blive for meget af det gode.
Marcipanen tog udgangspunkt i min tur til Japan tidligere i år. Sakura (kirsebærblomst) udstukkede figner, abrikoser og marcipan blev blandet med macha-te overtrukket med chokolade (Valhrona Guranaja, min absolutte favorit), pyntet med pistacier og så lige et drys frysetørrede kirsebær.
Som et led i min evindelige opdagelse ind i brugen af havtorn lavede jeg en slags kransekagestykker med havtorn. Opskriften havde jeg fundet hos smag og behag. Men den opskrift skal justeres noget før det fungerer. Stykkerne skal trilles i hakkede nødder og græskarkerner, men der bliver så meget i overskud at man nok ikke skal hakke det hele på en gang men holde lidt igen. Vær opmærksom på størrelsen, mine var nok for store og sank sammen til noget der mindede om cookies. Men de smager godt.
Den orange havtorn blev også brugt i de fyldte chokolader. Jeg tog simpelthen noget af den havtorn-hyben marmelade jeg lavede tidligere i år og fyldte på. Det giver en utrolig mørk og intens smag. Måske nok for kraftig da chokoladen næsten forsvinder.
Sidst men ikke mindst lavede jeg et batch af delight kugler af tørrede frugter, mandler, ingefær og kakao. Denne gang trillede jeg dem i kokos, men de bliver et par tænder bedre af at blive belagt med chokolade! Ingefæren gør at de bliver knapt så tunge, man kan med fordel eksperimentere lidt med krydderier såsom kanel.

Fyldte chokolader:
En chokoladeform i det design du nu ønsker.
Sæt formen ind i fryseren så den bliver godt kold.
Smelt chokoalden efter alle kunstensregler eller kom kogende vand i en en lille gryde og sæt en skål med hakket chokolade ovenpå . Hold en tredjedel af chokoladen tilbage. Når chokoladen er smeltet tages skålen af gryden og du kommer den sidste mængde chokolade i.
Så hælder du det ud på formen og sørger for at det kommer godt ned i alle fordybningerne. Hæld så det overskydende chokolade tilbage i skålen og sørg for at der kun er chokolade nede i fordybningerne. Sæt herligheden på køl. Når chokoladen er stivnet kommer du fyld på – ganache eller hvad du nu har lyst til. Hælder smeltet chokolade ud over og skraber så der kun er chokolade i fordybningerne. Sætter det på køl igen.
Nu kan du så langt om længe tage formen ud og banke chokoladerne ud – pas på ikke at banke oven i de stykker der falder ud…

Posso pagare con delle banane?

Ordene sad på spring på min tungespids. Men de sprang aldrig ud i det fri men blev revet væk af en forbipasserende tankestrøm.

En let knurren blandet med et undertrykt søvnbehov fik mig til at stoppe op.
Gaden jeg var gået ned af i min jagt på at stille sulten var fuld af gamle bindingsværkshuse som stod lidt hulter til bulter som den slags nu engang gør.
Jeg var egentligt gået forbi, havde blot skimtet ind i det bare, hvide lokale gennem dets store vibrerende panoramaruder. Men jeg stoppede op. Der var godt med mennesker derinde, Jeg tog et par skridt baglæns og læste et velkommen skilt med venlig hilsen Pasta fresca. Så gik jeg ind.
Et sterilt hvidt lokale med et par kølemontre, et enkelt bord, et par høje barstole og en mavefornemmelse der tyede på noget godt. Øjets første konklusion spotter ikke meget originalitet i rummet.
Men jeg skulle hurtigt blive så meget klogere.
På indehaverens anbefaling hopper jeg på en knaldgrøn broccoli ravioli i tomatsauce med parmaskinke.
En gammel blomstret mormortallerken bliver skramlende fundet frem og forsvinder ud bagved.
Mens jeg sidder og slapper af er familien og venner af indehaveren i et mægtigt humør ved det enlige bord. Og i en blanding af engelsk, italiensk og dansk bliver der pøset spandevis af latter ud over bordet og den dampende hvide risotto som de er ved at sætte til livs.

09_12_2012_odense_9Og sørme om ikke der bliver sat en lille portion foran mig – bare så jeg havde noget at fordrive tiden med til maden kom. Og den var god – så god at de tre timers søvn det blev til i nat kortvarigt overmandede mig og truede med at vælte mig af stolen.
Raviolien kom på bordet. Kompetent samlede den faklen og holdte samme høje niveau som risottoen.

09_12_2012_odense_7Ja så glad blev jeg over denne positive oplevelse det var at træde ind i et rum fyldt af kreative lampeløsninger, højt humør, en enorm entusiasme der tydeligt smagte igennem i maden og nogle lidt skæve produkter såsom tun med appelsin. At Inden jeg kom ud af døren blev jeg lige nød til at nappe et stykke af auberginetærten på disken med hjem. Og sikkert hjemme i lænestolen med ét styk varm tærte må jeg jo bare konstatere at jeg er totalt solgt og helt sikkert vender tilbage for jeg mangler lige at få spurgt Posso pagare con delle banane?

Ellers har jeg været ude og nyde vinterlandskabet, samle troldegrene og på vejen hjem blive stoppet af en svensk turist der var flad af grin over at jeg havde troldegrene strittende op fra rygsækken. Hun fik et foto og så blev jeg fulgt hjem af skæve smil og kommentarer

09_12_2012_odense_8 Her er et stykke is fanget på et abetræs skræmmende pigge.

09_12_2012_odense_5 Sommerens gyldenris er blevet dunede og hvide.

09_12_2012_odense_4Andre former for frø sad ligeledes på spring til at sprede arten ud over den ganske by.

09_12_2012_odense_3Den lave sol fik Jødekirsebærrene “japanske lygter” til at lyse op i deres varme gul/orange kulør.
Jeg overraskede en stor rød ræv der snusede til en efterladt rød træsko, men nåede ikke at tage et billede.

09_12_2012_odense_10 09_12_2012_odense_11Sidst men ikke mindst har jeg fået lavet de syltede gulbeder og rødkålen til jul. Nu står de og trækker så billederne af det endelig resultat må vente lidt.
Temaet var en solbæreddike som mine forældre havde fået foræret, men ikke helt kunne greje hvordan skulle bruges. Så jeg tilbød let og elegant at overtage den til brug i dette projekt.

Her er opskrifterne:

Syltede gulbeder (frit over smag & behag)
1 kg  gulbeder
2,5 dl solbæreddike
2,5 dl æbleeddike
200 g muscovado sukker
4 nelliker
2 stænger kanel

Skrub gulbederne og kog dem i 30 minutter hvorefter du under koldt vand smutter skrællen af dem. Skær dem i stykker og læg dem i 2 glas sammen med en kanelstang.
Bring eddike, sukker og nelliker i kog og hæld det på glas. Luk låget og lad dem gerne stå en uge inden du stikker gaflen i dem.

Rødkål (frit over Camilla Plum)
1 rødkål, fintsnittet
1 dl solbæreddike
2 dl syltetøj/saft – jeg brugte mirabellesyltetøj
1 stort æble med skræl  i store tern
2 enebær
2 letknuste allehånde
1 spsk salt, ikke for stor
1 dusk timian

Det hele kommes ned i en stor gryde og koges 1 times tid ved svag varme.
Så kan man smage den til og koge den videre (op til 3 timer) indtil den er mør og mørk.
Fyldes på glas og hold nallerne fra den i mindst en uge så er den klar.

Burger med en chance for hagl

En mand klandrede kvinder for ikke at kunne spise en burger ordentligt.
Og så var det de fire bryster ude i fryseren begyndte at råbe op. Burger!

02_12_2012_sne_4Så med en ovn der var godt oppe i temperatur efter en omgang rugbrød passede det lige med at brugerbollerne kunne følge trop ind i det gasblå flammehav.
At have en gasovn giver visse udfordringer såsom end særdeles heftig bundvarme og ingen topvarme = brune brød i bunden og blege på toppen – hvis nogen har et par tips til hvordan man tryller så står jeg gerne her og tager imod.
Indtil videre vender jeg brødet rundt – så bliver det lidt fladt men i det mindste sprødt på både top og bund.
Jeg kan varmt anbefale ølandshvedemel til at bage burgerboller med, saftig, rødlige og masser as rosende ord følger trop med denne ingrediens.
Temaet for dagens burgerbatch er ”vild”. For de fire forfrosne bryster er nemlig afhoppere fra et par ”vilde” fasaner og derfor står der også en fin lille advarsel om en chance for hagl.
En opskrift af Christian Puglisi havde et par uger inden fået mig til at gå i gang med en kvædekompot
Kompotten har så stået på et køkkenbordshjørne for at trække og se særdeles appetitlig ud.
Den for mig ellers så hæslige selleriklump der var i posen fra Fødevarefælleskabet havde længe ligget lugtende og gloet olmt på mig (bl.a. havde et par æbler havde ligget lidt for tæt på og fået en umiskendelig sellerismag lidt som waldorfsalat hvor jeg kun plejer at hapse vindruerne). Et tip om at en sennepsdressing har magi der kan gøre klumpen spiselig måtte afprøves og blev til en slags coleslaw inspireret råkost med gulerødder.
Så var der svampene der blev strøet ud over en glohed pande og udsat for en lille sort regnbyge af balsamico.
Æble, salat og agurk var de sidste detaljer der listede sig ind i kompositionen og aftenens ret er Burger med fasan, kvædekompot og balsamicostegte svampe (se opskirft nederst). Ikke dårligt på en tiltagende kold decembernat.

02_12_2012_sne_5I anledningen af den internationale aids dag var Københavns rådhus badet i rødt lys. Et privat firma havde postet 25.000 kr i for at realisere dette. Mange andre steder i verden blev centrale bygninger ligeledes lyst op i rødt.

02_12_2012_sne_3Streetheart lavede sidste år en streetart julekalender hvor der hver dag åbnes for et nyt piece rundt om i København. I år vil jeg ud og se så mange som muligt og dette er låge nr. 2 ved Christianhavns kanal.

02_12_2012_sneSne opfordrer bare til leg og drillerier, Kælkebakker havde allerede fået slidt denne vinters første lag sne af så de igen fremstod grønne. Et kærestepar løb rundt på en plæne og skiftede til at kanonere hvide bolde efter i hinanden. Senere så jeg en helt familie hvor moderen fik ramt faderen lidt for godt. Så hun fik sig en vasker mens hun triumferende hylede af grin.

02_12_2012_sne_2Ja måske er det bare mig der får et hjernekoks når jeg ser Zebraer i sne, men så giver camouflagen mere mening når flokken ikke er stører.

Burgerboller
5 dl koldt vand
25 g gær
200 g fuldkorns hvedemel
700 g ølandshvedemel
15 g salt
50 g blød margarine

Rør gæret ud i vandet og tilsæt så alt undtagen margarinen. Rør godt rundt og ælt så den bløde margarine ind i dejen. Ælt 8 minutter til dejen bliver smidig og lækker.
Lad den hæve lunt en time.

Form til boller – 12 stk. kan der godt komme ud af det.
Vil du have sesamfrø på så pensel med æg, så falder ikke så nemt af ellers er vand fint.
Bages ved 220C i 12-14 minutter
Køles af på en bagerist.
Selleri-gulerod råkost
½ selleriknold, groft revet
4-5 gulerødder, groft revet
1 spsk Dijonsennep
2 spsk fromaige frais
Smag til med sukker, æbleeddike, salt og peber

Kvædekompot
200 g kvæde i tern
1 dl rødvin – jeg sprang dette over
saft af en halv citron
25 g sukker
3 dl g vand (ca. 3 dl)

Ned i en gryde med hele baduljen og så skal der koges i en time, muligvis længere til kvæderene er blevet bløde og konsistensen ikke er for flydende.