Vi går lidt tilbage i tiden – før sneen kastede sig over os og forsvandt igen, før frosten gav os røde næser og juletræerne foran rådhusene endnu stod rodfæstet ude i de respektive skove.
16_12_2012_jul_5Efterårsferien gik til Jylland og helt over på den anden side. Her hvor bølgerne i det rette lune kan gå rigtig højt. Vesterhavet lå udstrakt for foden af de høje skrænter. Horisonten prøvede at camouflere sig i de grå nuancer.

16_12_2012_jul_8 16_12_2012_jul_9Gigantiske blokke af ler lå blotlagt og blev stille eroderet væk af den vedvarende regn.

16_12_2012_jul_6Tanker om fraktaler og de mønstre der udspringer af dem – et lyn, en flod, en bjergkæde i fugleperspektiv, et træthedsbrud i metal – mønstret er familiært og når du går ned i de små forgreninger gentager det sig igen og når du zoomer endnu mere ind fortsætter det bare i mindre skala.  Fraktaler!

16_12_2012_jul_4En “blå” vandmand lå i sit sprøde selv og bulede op på stranden.

16_12_2012_jul_11Et forladt fyrtårn dukkede op midt i den højeste klit der var indhegnet i et buskads af havtorn

16_12_2012_jul_7Det var tomt bortset fra det sand der var krøbet ind over dørtrinnet og så resterne af et bord.
Et bord som skønt det mangler både det ene og det andet fra tid til anden har hoppet op i min hukommelse som et fedt projekt at gå i krig med. Det ville være lidt sejt at kunne sige man har reddet det fra et tilsandet fyrtårn der er på vej i havet. Men jeg tror nu det bliver ved tanken.
Jeg har stadig en bunke teaktræ der ligger og tikker og springer frem i utallige udformninger.

Bag os ligger nu efterårsferiens timer brugt i Jylland. Skrabejulekalenderen sladrer om en december der snart er kørt forbi. Et enkelt rensdyr adskiller mig fra præmien på 5000 – mon det skal være i år eller bliver min næse endnu engang kørt rundt i manegen. Indtil jeg finder ud af det nyder jeg den lille spænding.
Den årlige tradition med at lave konfekt med kusinerne og ét styks yngre bror blev i år skrinlagt. Planlægningen kom for sent i gang og så kunne flokken ikke finde et fælles tidspunkt at gå amok i sukker og mandelmassen på.
Så det var hjem til familien hvor køkken og spisestue blev besat i sådan en grad at aftensmaden måtte tages i de bløde møbler i stuen…
Juletræet blev fældet – der var stort set ingen tilbage i den rette størrelse. Der var ganske vidst mange juletræsavleren selv havde fældet som så pæne ud. Men vi var stædige for der er immervæk noget ved selv af have ”nedlagt” byttet. Så vi vadede rundt og diskuterede grene, gav træerne navne, diskuterede om vi igen skulle have en med dobbelt top så der kunne være to stjerner på.
Til sidst fandt vi et, blev enige og så var det lagt i net og slynget op på tagbøglerne. Triumf!

16_12_2012_jul_12Min konfekt produktion skulle hente op på et hængeparti fra sidste år – hjemmelavede bounties.
Så kondenseret mælk blev købt ind. Kokosmelet havde jeg fundet i en container – en tynd revne i plastikposen afslørede en hobbykniv havde været for tæt på og så havde supermarkedet smidt den ud (fadet de står på er også fundet i en container, smidt ud fordi det var for skævt – stadigvæk i original æske og med et klistermærke der snakkede Pillivuyt’sk).
Jeg lavede barrer og små stykker. Og jeg må nok sige at de små stykker er mere mig end baren der godt kan gå hen og blive for meget af det gode.
Marcipanen tog udgangspunkt i min tur til Japan tidligere i år. Sakura (kirsebærblomst) udstukkede figner, abrikoser og marcipan blev blandet med macha-te overtrukket med chokolade (Valhrona Guranaja, min absolutte favorit), pyntet med pistacier og så lige et drys frysetørrede kirsebær.
Som et led i min evindelige opdagelse ind i brugen af havtorn lavede jeg en slags kransekagestykker med havtorn. Opskriften havde jeg fundet hos smag og behag. Men den opskrift skal justeres noget før det fungerer. Stykkerne skal trilles i hakkede nødder og græskarkerner, men der bliver så meget i overskud at man nok ikke skal hakke det hele på en gang men holde lidt igen. Vær opmærksom på størrelsen, mine var nok for store og sank sammen til noget der mindede om cookies. Men de smager godt.
Den orange havtorn blev også brugt i de fyldte chokolader. Jeg tog simpelthen noget af den havtorn-hyben marmelade jeg lavede tidligere i år og fyldte på. Det giver en utrolig mørk og intens smag. Måske nok for kraftig da chokoladen næsten forsvinder.
Sidst men ikke mindst lavede jeg et batch af delight kugler af tørrede frugter, mandler, ingefær og kakao. Denne gang trillede jeg dem i kokos, men de bliver et par tænder bedre af at blive belagt med chokolade! Ingefæren gør at de bliver knapt så tunge, man kan med fordel eksperimentere lidt med krydderier såsom kanel.

Fyldte chokolader:
En chokoladeform i det design du nu ønsker.
Sæt formen ind i fryseren så den bliver godt kold.
Smelt chokoalden efter alle kunstensregler eller kom kogende vand i en en lille gryde og sæt en skål med hakket chokolade ovenpå . Hold en tredjedel af chokoladen tilbage. Når chokoladen er smeltet tages skålen af gryden og du kommer den sidste mængde chokolade i.
Så hælder du det ud på formen og sørger for at det kommer godt ned i alle fordybningerne. Hæld så det overskydende chokolade tilbage i skålen og sørg for at der kun er chokolade nede i fordybningerne. Sæt herligheden på køl. Når chokoladen er stivnet kommer du fyld på – ganache eller hvad du nu har lyst til. Hælder smeltet chokolade ud over og skraber så der kun er chokolade i fordybningerne. Sætter det på køl igen.
Nu kan du så langt om længe tage formen ud og banke chokoladerne ud – pas på ikke at banke oven i de stykker der falder ud…

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s