En fugl på pakken er bedre end…

Under sneen står urt og busk i skjul. Kulden har for længst gjort sin entré sammen med det hvide tæppefald. Og dog synger en lille fugl på kvisten ved den frostspættede rude. Timerne er drysset af kalenderen med livets hast og pludselig var klokken 06 og mine fingre let klistrede af trælim. Julegaverne var dermed langt om længe blevet forgyldt og forsynet med forsigtigt tilvirkede vinger. 4226027607_bbb662b540_zI et par år har temaet for forældrenes juletræ – det vil sige det er mest mig og min mor der svinger taktstokken – været fugle. Nu er der nærmest ikke én kugle på træet, kun fugle og så selvfølgelig stjernen som der ikke bliver pillet ved. Et enkelt år snuppede vi et træ med to toppe og dermed var der plads til to stjerner – slet ikke tosset. jul_23_12_2012.JPGMed fulgetemaet in mente drog jeg med ordene papercraft og bird på jagt på de googleianske jagtmarker og fandt de mest utrolige fugle og deres tilsyneladende kaotiske skabeloner. Specielt vil jeg fremhæve Johan Scherft for hans utroligt flotte og livagtige papirfugle. jul_23_12_2012.JPG_24jul_23_12_2012.JPG_3Isfulg – her ville jeg gerne have oplevelsen af at den sad ved vand og kiggede ned i den krusede overflade. Og det syntes jeg faktisk er lykkedes meget godt – refleksionerne fra guldpapiret på pinden af bølgepap kunne godt ligne de refleksioner der kommer af sol på en levende vandoverflade. jul_23_12_2012.JPG_47jul_23_12_2012.JPG_4Gærdesmutte – som gik hen og blev min favorit – vil jeg gerne have til at sidde i et meget rent miljø så man virkelig kan se den lille fugl. Min far har et særligt øm punkt for denne fugl og prøver ihærdigt at fortælle kattene at den fugl må de slet ikke snuppe. Det gør de så heldigvis heller ikke særlig tit. Den er nok for hurtig. jul_23_12_2012.JPG_16Kongeørnen – modellen har bestemt nogle flotte træk men er kvalitetsmæssigt ikke på højde med de andre fugle. En ørn sidder oppe og spejder ud over landskabet så den fik en piedestal. Et udtrækkelig element i bunden af piedestalen åbner for gaven. jul_23_12_2012.JPG_13jul_23_12_2012.JPG_7De to små fuglekonger – den ene med gul og den anden med orange ”hanekam” sidder på hver deres runde gave. Jeg er ikke helt tilfredse med indpakningerne på disse da de virker lidt roede. Men jeg havde bare ikke mere tid at give af så sådan blev det. jul_23_12_2012_11 Huskesedlen spolede sig selv ud i en håndevedning og så drønede julen henover hovederne på godtfolk. Der er stadig en enkelt julefrokost på menukortet ellers ser det ud til at det rød hvide vatlandskabs tid er ved at lakke mod enden. Hyggeligt, varmt, og betænksomt har det været i år. jul_23_12_2012_12 Der skal jo også lige en opskrift ind i indlægget og det er på salaten jeg tog med til familiens traditionelle sammenkomst 2. juledag.
Opskriften er kreeret af Rune Larsen som tog sig af guldet i DM i salat.
Og jeg fandt den på Politiken.
Savojkål er for mig et uskrevet blad og jeg har derfor kun stået og nydt synet af regndråber fanget på de flotte kål. Lige indtil nu.

Frisk Savojkål salat med mandler, æbler og ravigottedressing
350 g savojkål
75 g mandler
2 æbler

Ravigottedressing
2 spsk. rapsolie
skal af 1/2 øko citron
1 spsk. friskpresset citronsaft
2 spsk. ravigottesauce*
1 tsk. flydende honning
salt og peber

Start med at lave dressingen så den kan stå og trække. Skær stokke og grove dele fra savojkålen og snit resten fint. Fjern kernehuset og skær æblerne i tynde skiver som straks vendes i dressingen.
Hak mandlerne (du kan også bruge andre nødder) og bland kål, æbler, nødder og dressing godt sammen. Lad den trække en times tid inden servering. Sprødt!

*Ravigottesauce
2 tsk persille
1 spsk kørvel
2 tsk estragon
2 tsk purløg
2 kopper vidvinseddike
1 lille hakket løg
1 tsk Dijon sennep

Put det hele i en blender og blend det godt.

God jul folkens

 

Advertisements

2 thoughts on “En fugl på pakken er bedre end…

  1. De er så smukke de fine papirfugle. Jeg har to til at ligge i skuffen, som venter på at blive samlet. Og opskriften på savoykålssalat er noteret. Jeg har nemlig lige et helt kål af den slags i mit køleskab. Tak for en pragtfuld blog Mir…det er guf til øjne (og munde)

    • Fedt at du vil give dig i kast med fuglene – de er også ret utrolige. Youtube instruktionerne giver fine forklaringer på hvordan man sætter dem sammen.
      Jeg har haft lavet salaten igen for nyligt og købte mig denne gang til ravingotte saucen – men jeg må sige at det smager bedre hvis man laver den selv. Smagen bliver bare mere nuanceret og knap så mormor agtig.
      Tak for de positive ord om bloggen – de giver en god start på dagen.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s