You can’t start a fire without a spark

Klokken er 04:20 dørene lukker med et tungt dunk og jeg er på vej hjem i toget fra Roskilde, en snak med en ven udviklede sig og jeg greb bare fast og førte snakken til ende. I stille kupeen omgivet af mørke og med kulden der sidder fast i kroppen rykker verden helt tæt på. Selv da jeg vågnede op i den tomme vogn, tør i halsen af at kæben var faldet ned og havde ladet luften suge fugten ud af svælget. Ja selv der var det som om jeg var omgivet af varme. En skøn følelse at tage med sig op på cyklen og ud på de øde gadelygte blanke gader i retningen mod min seng.
At søvn har været i underskud her i weekenden skal der ikke herske nogen tvivl om energien har bare været alt for god til bare at sove på.

28_01_2013_karry_2Havregrød med granatæble, tørrede figner, mandler og kanel. Smuk og sprød måde at starte dagen på

Og således overtændt med en ustyrlig lyst til bare at hakke løs på sagesløse grøntsager voksede portionen af boller i karry sig langt større end jeg havde forestillet mig.
Duften af at riste karryblandingen og derefter kværne den går lige ind i mit system.

28_01_2013_karryBoller i karry med pomelosalat og oreganobrød – i alt sin ærlighed

Et oreganobrød blev også slået op, skåret og bagt. Men det havde åbenbart ikke fattet ideen med at et halvt hvidløg og flere spsk. oregano gerne skulle kunne sparke liv i stort set hvad som helst. Så det var desværre en lidt flad kompagnon til den gule grydefuld. Min mor kan bage det brød så det siger spar to – men hvad er tricket?
Tricket med karryen er i hvert fald bare at give los – ikke noget med bare at komme en spsk. eller to karry i. Nej der skal fyres op så det kan smages ordentligt. Tag en varm snak med Julian fra Asâ krydderier i Torvehallerne han kan sine karryblandinger til fingerspidserne. Så tør du efterfølgende også at gå planken ud.

28_01_2013_karry_8Syltede rødbeder blev der også tid til – denne gang med en eddikelage hvor jeg puttede lakridsrod i. Spændende at åbne et glas om en uges tid og smage på rubinerne.

Jeg har været så heldig at arve et Hi-Fi anlæg med pladespiller og pladesamling.
Så jeg har kæmpet en brav kamp for at få det gamle udstyr op og spille. Momentvis har det da også været rigtig godt og så føles det jo bare godt at kunne sænke nålen ned over den spindende blanke vinyl og høre nummeret starte lige på.

28_01_2013_karry_6Der er så mange lækre detaljer at kigge på – hele konstruktionen omkring tonearmen og pick-up’en er ret utrolig.

28_01_2013_karry_428_01_2013_karry_7Søgeren for tuneren på forstærkeren er smuk i alt sin enkelthed. Her har man ikke bare klasket en alt for kraftig blå LED på. Den her slags detaljer får det til at krible i fingrene efter selv at komme til at designe et par HI-FI elementer. Ikke fordi jeg ønsker at det skal være retro. Men lysten til at give andre en så positiv oplevelse er bare svær at komme uden om.

28_01_2013_karry_5Et  nummer jeg ser frem til at høre på anlægget er
Bruce Springsteens Dancing in the dark.
Det var det sidste nummer jeg nåede at høre på Roskilde før andre snore trak mig videre. Og det har bare siddet fast lige siden. Energien der er i det nummer er bare fed så skru godt op og hop op og ned.


Opskrift:
Stor portion boller i karry:

Kødboller:
800 g øko svin-kalv
1 løg, blendet
2 fed hvidløg, presset
2 tsk. spidskommen
2 tsk. stødt koriander
1 tsk. karry
1 æg
5 spsk. mel
havregryn
salt, friskkværnet peber

Karry:
løg
Karry – og godt med det
2 pastinakker
fennikel
2 gulerødder
500 g tomater
2 æbler
chili.

Farsen røres og står og hviler – gerne 30 min.
Kom godt med vand i en gryde, tilsæt et laurbærblad, 10 hele peberkorn, en boullionterning og bring vandet i kog.
Kødbollerne kommes i lidt efter lidt. Når de dukker op til overfladen er de færdige.
Kogevandet sies så peberkorn og laurbærblad fjernes.

Løg svitses og når de begynder at blive klare tilsættes karry og lidt efter alle de hakkede grøntsager og æbler. Så kommes en dåse kokosmælk samt kogevand fra kødbollerne og retten koges ind.
Lav en meljævning og rør den i til du har den ønskede tykkelse. Smag til med æblecidereddike, citron, salt og peber.
Når smagen er i vinkel kommes kødbollerne i og når disse dømmes varme er det bare om at få gryden bragt på bordet.

Serveres med ris, en frisk salat (fx pomelosalat) og brød.

Reklamer

Fremtidsprojekt i nutid

Ost, ost , ost, ost ost.

ost_19_01_2013_7Et mildt ostebord af Mimolette, Tomme de savoie, Port Salut, Camembert de Normandie og en Le bleu havde lagt sig ned på en lørdag aften og ventede som sådan bare på at gæsterne kom og satte sig til bords.
Kyndelmissen var i gang med at binde sin knude og sprede isblomster på en bilrude.
Cyklens gear stod nu permanent på 5 – ord som fedtpropper og silikone totalt ignoreret.
Rugbrødet var bagt dagen i forvejen – rugmelet købt i fødevarefællesskabets lille interimistiske butik gav brødet en sødme som jeg ikke før havde lagt mærke til. Lækkert.

ost_19_01_2013_13Sommerens syltede grønne brombær gør det godt til leverpostej!

Knækbrød lå i stabler og sugede vellysten smørknivens offer til sig.

ost_19_01_2013_8Og cheesecaken, som jeg tidligere nævnte som et projekt af fremtiden stod nu for enden af bordet og gjorde sig til på det skrå fad.

ost_19_01_2013Den lykkedes ikke helt som drømmen, dertil blev der for lidt af kirsebærtoppen og springformen var for bred (er justeret ind i opskriften nederst). Men smagen sladrer om at den er værd at kaste energi i.

ost_19_01_2013_16Her er det et mislykkedes forsøg på at kandisere hybenroseblade – de skulle have været i oven, men kom det aldrig. De duftede stadig skønt.

Musikken havde i et par timer løbet vellysten ud af højttalerne og det desværre i et lidt for godt lydniveau til overboen helt var med på ideen. Så en klage senere var høretelefonerne klæbet fat til kraniet og så fik den færgemandsforskrækkede Madsen lov til at fortælle om stjernenatten hvor de tusinde tanker skal ud og stå på egne ben. Snart var rengøringen en saga blot, mørket lå blåt på den sneklædte græsplæne og ringeklokken udbasunerede indkomne gæster.

ost_19_01_2013_15En gave fra min farmor til min far skulle også lige pakkes ind – papiret er fra et ørne kallegrafiprojekt og dette ark er blot et af uffatteligt mange. Murersnoren i pink er blillig i meter og giver god farve. En krøllet brun lap fra en papirspose blev til til og fra kortet.

Cheesecake – Ris a la mande style
300 gr hvid chokolade
250 g brune kager
40 gr smør, smeltet
4 past. æggeblommer
3 spsk. flormelis
250 gr mascarpone
200 gr cremefraiche (ikke den lette)
½  øko citron, skal og saft
1,5 dl piskefløde
Vanilie

Kirsebærtop
2 blade husblas
½ glas kirsebærsauce (fra den Gl. fabrik)
Pecan-valnødder efter lyst

Smelt den hvide chokolade over vandbad ved svag varme og stil den til side.

Knus brun kagerne og bland dem med det smeltede smør.
Tryk blandingen ned i en smurt springform (diameter ca. 24 cm)

Hæld æggeblommerne i en skål og tilsæt formelis.
Pisk til massen bliver lidt lysere og skummende.

Rør mascarpone, cremefraiche, citron og citronskal i.
Pisk flødeskummen for sig og vend den i mascarponemassen (hvis du ikke kan få klumperne ud,så pisk den gerne med håndmikser)
Vend så den smeltede hvide chokolade i og hæld massen udover brun kage-bunden. Lad kagen stå natten over i køleskabet.

Kirsebærtop:
Kom husblas i koldt vand og lad dem ligge i 5 minutter før de tages op og vrides fri fra vand.
Smelt dem i en gryde sammen med lidt af kirsebærsaucen.
Når husblasen er opløst kommes resten af kirsebærsaucen i og varmes op.
Så hældes herligheden ud over den kolde cheesecake, nødderne drysses på og kagen kommer retur ind i køleskabet.

Tip: Placer et stykke bagepapir (gerne et af silikone) i bunden af springformen. Når du skal have kagen ud og over på et fad så kan du lige sikre dig at kagen slipper springformen ved at køre en kniv langs kanten.
Så sætter du springformen på fadet, åbner formen og trækker så bund og bagepapir væk mens du bruger springformringen til at holde kagen inde på fadet. På denne måde burde det hele komme over på fadet i samlet trop.

Hånd vender næste side

Jeg er kold, men jeg koger,
Jeg føler mig sulten, men jeg er mæt
Jeg sover, men jeg er nærværende, ja
Jeg har aflyst, men jeg er fuld
Jeg er bekymret, men jeg er Regent
Jeg er svimmel, men jeg er klar skat
Hvad det stimler sammen mod
Er at det hele går fremad
For mens min ene hånd vender næste side
Holder den anden tæppet tæt til kroppen.

Dette er denne uges svanesang – her dukker ikke billeder op i lidt for dårlig kvalitet eller en opskrift jeg på det allervarmeste kan anbefale dig.
For influenzaen faldt mig i baghold og jeg blev nedlagt inden det gik op for mig hvad der var hændt.
Nu står æsken med balsam kleenex (endnu et af mine utallige containerfund) på spring midt i hjemmet og på sengen ligger dynen med det ekstra vattæppe over sig og kommandere mig med jævne mellemrum at stå vandret.

Så god bedring til jer der også er ramt og til de raske siger jeg bare hold fast.

Smagfulde smil på glas

Oven på julens og nytårets mad tour de force har kreativiteten ikke ligefrem strålet ude i køkkenet.
Men resterne af konfekten, kagerne og den slags er blevet konsumeret for at stille de største abstinenser så jeg kan lande blødt her et lille stykke inde i januar.
En skålfuld blandede nødder har stået og kigget på mig i et godt stykke tid. Jeg fandt dem på en af mine aftenture ud til supermarkedernes containere. Nogle havde skåret hul på posen med en hobbykniv og så var den blevet kasseret.
I julen lavede jeg en salat hvor der skulle bruges syltede kirsebær og lidt af den saft de lå i. Det betød at et halvt glas saft var tilbage og manglede et formål.
07_01_2013_krydderier_5Så hammeren kom frem og valnødder og pecannødderne fik et gok.
07_01_2013_krydderier_4Og blev ucermonielt smidt ned i det silkebløde røde bad.
Jeg tænker denne blanding kan gå fint over is eller hvis den bliver lavet til gelé på toppen af en cheesecake.
Og det vil efter mine fornemmelser blive en cheesecake der kommer til at smage af jul.
07_01_2013_krydderier_7For et par år tilbage smagte jeg en rabarber cheesecake der var lavet med en bund af bastognekiks.
Jeg ved mine kære forældre ligger inde med et vidst overskud af brune kager fra julen så hvis jeg nu skifter bastognekiksene ud med brune kager så tror jeg kagen er i hus.
Jeg vil servere den senere på måneden så der går lige et par uger før jeg kan præsentere den for jer mine kære læsere.
07_01_2013_krydderier_3Så jeg vil i stedet pege linsen over på den kraftfulde verden af krydderier.
Jeg fik en engang efter ønske et tilsmagningskursus. Indtil da byggede jeg min viden på det jeg havde lært i folkeskolens køkken og de maddage jeg havde derhjemme. Men det var stort set altid bare noget med at smage til med salt og peber. Kurset som jeg tog hos Meyers madhus fik lukket mine øjne op for en utrolig verden som har bragt mig til bl.a. Marrakech.
07_01_2013_krydderier_1Frustreret over de mange ens blå plastiklågs anonymitet besluttede jeg mig for at mine krydderier skal være i hver deres unikke beholder. Således at jeg ved at se beholderen ville vide hvilket krydderi det gemte på.
07_01_2013_krydderier_6Et glas købte jeg på mit besøg i Marrakech efter jeg havde et fantastisk marokkansk madkursus. Nu er glasset fyldt med Ras el Hanout. Ved siden af står et soja glas fra mit besøg i Japan – dog har jeg ikke noget japansk krydderi at fylde i det så der er rosmarin i stedet.
07_01_2013_krydderier_2En krystalflakon holder på de fine røde safrantråde – indrømmet det er lidt svært at få dem op, men jeg bliver begejstret over synet hver gang.
Stille og roligt bliver historier fra rejser mine og venners (hvis nogen spørg om de skal tage noget med siger jeg altid noget man kan have krydderier i) samlet på hylden. Nu mangler jeg bare en større hylde til at hylde herlighederne.
07_01_2013_7_krydderierRosinboller fik jeg engang i Kolding. De var store og fluffy, smagte skønt til varm chokolade. Jeg fik at vide at en af hemmelighederne bag var kærnemælk. Så nu er jeg gået i gang med et stille arbejde om at skabe den gode rosinbolle.
De er endnu ikke der hvor jeg gerne vi have dem når vi snakker fluffyness, men det skyldes muligvis min brug af ølandshvedemel.
Opskriften ser på nuværende stadie således ud:

Rosinboller, 20 stk.

25 g gær
5 dl kærnemælk
2+1 æg
15 g salt
40 g muscovado sukker
450 g alm hvedemel
450 g ølandshvedemel
40 g margarine
150 g rosiner

Gæren røres ud i kærnemælken og kom dernæst to æg i, salt, sukker og alt hvedemelet. Ælt det sammen og ælt så margarinen ind i dejen. Når den er helt forsvundet ind i dejen kommes rosinerne i og så skal der lige æltes et par minutter mere før dejen stilles til hævning i 2 timer.

Tag dejen ud af skålen – kom den på et silikoneunderlag og brug evt. en  af de hårde dejskrabere (ikke dem med skaft) til at dele dejen ud i 20 stykker som trilles til boller  og sættes på bagepapir – sørg for at rosinerne ikke stritter for meget ud da de nemt bliver brændte. Lad dem hæve yderligere 2 timer inden de pensles med et sammenpisket æg og kommes i en ovn ved 220 grader i 10-12 minutter.
De er færdige når de er blevet flot lysebrune og lyder hult når man banker dem i bunden.
Stil dem på en rist så de kan køle af. Det er lækkert at spise en lige når den er kommet ud mens man må kaste den fra hånd til hånd for ikke at blive brændt.

Glider ned langs hækken i en farve eksplosion

Iklædt beskyttelsesbriller og armeret med tændstikker tramper de på hyl og tænder op for meterhøje kaskader. Jo nytåret har for længst meldt sin entré.
Så pøser vi på med pænt tøj, fester, alkohol, dronning og rådhusur. Og selvfølgelig kransekage!
Jeg har i de sidste år fået fast bestilling på kransekage til mit nytårsslæng – mennesker jeg kun så denne ene aften på hele året. Hyggeligt bestemt og en smule finurligt.
31_12_2012_nyt_1Det startede alt sammen med denne kransekageversion af klodsmajor – komplet med terning og farvede brikker!
Næste års projekt blev ikke helt så vellykket – ideen var velsagtens ikke så god.
Og sidste år var smagen så afgjort den bedste da jeg havde tilsat frisk revet ingefær. Men udtrykket i form af guld og sølv mønter var ikke skarpt nok.
I år er mit nytårsslæng spredt for alle vinde – par aftener og hvad der nu ellers må have trukket det fra hinanden efterlod mig som en fri fugl.
Heldigvis har nystartet familie hevet mig med ombord hos dem. Og kransekagen er endnu engang blevet min entré billet.
Jeg havde drømt om at lave en kinesisk drage, som jeg havde bildt mig selv ind at have set i bagerforretningen i filmen Otto er et næsehorn. Men et gensyn med filmen viste ingen drage.. Og da den alligevel kræver rigeligt med marcipan er det velsagtens lige voldsomt nok til den lille flok vi bliver.
31_12_2012_nyt_4Så det bliver 20 ord der forhåbentligt gør at vi kan efterlade 2012 med en god smag i munden med håb om et godt nyt år.
Opskriften jeg går ud fra afslører sit ophav i form af brugen af æblecider i glasuren – for hvem er mere glad for denne eddike end alle andre – Claus Meyer.

Kransekage
500 g Marcipan
200 g rørsukker
½ dl æggehvide

Glasur
1 pasteuriseret æggehvide
2 dråber æblecidereddike
flormelis

Ekstra:
Chokolade
Mynteblade
Pistacie
Ingefær

Det hele æltes godt sammen til en homogen masse og sættes på køl (gerne natten over).
31_12_2012_nyt_2Så vejer man stykker af ca 35 g af – brug evt. en tegning under bagepapiret til at sikre at formen bliver ens. Kransekagen vil dog flyde lidt ud under bagning – marcipan med et højt indhold af abrikoskerner skulle efter sigende mindske udflydningen, men har dog ikke helt følt behovet. Så jeg bruger bare ren rå marcipan med 60% mandler til min.
Bages så i 10 min 190 grader (varmluft) – læg gerne bagepladen dobbelt for at forhindre at stykkerne brænder på i bunden.
Når de er lysebrune på toppen tages de ud og køles af på en rist.
Da jeg har en gasovn er jeg noget handicappet når det gælder bagning så jeg bagte på trin 5 og måtte undervejs vende stykkerne om for at de også blev brune på toppen.

Nu kan du så lave glasuren og få endelig pisket lidt luft ind i den for at sikre et den bliver flot lys.
Den skal være rimelig fast når man skal skrive med den ellers flyder den for meget ud og gør teksten uklar.

De afkølede kransekagestykker dyppes i chokolade (smelt chokoladen i en skål over et vandbad – hold 1/3 af chokoladen tilbage til det i skålen er smeltet, tag skålen af varmen og kom den sidste chokolade i) og afkøles til chokoladen er stivnet.
Så kan du tage en tyl og gå i gang med at skrive løs. Brug pastafarve i glasuren hvis du ønsker at være lidt mere festlig.
31_12_2012_nyt_3Dette var de rester der var tilbage – mon man kan spå noget ud af det?
Godt nytår.