Aktualitet

I dag blev Copenhagen Food Fair sat over ilden og så måtte jeg jo lige se hvad det gik ud på.
Det er primært henvendt til virksomheder og har derfor ikke så meget fokus på privatpersonen.
Men derfor kan man jo godt få lidt med hjem.
Smagsprøver er der jo nok af.

Det sidste jeg tog med hjem af kuriøse detaljer var da jeg svingede forbi Skærtoft mølles stand netop som et bundt friske brødstænger blev hevet ud af en ukendt ovn. En snak om mel om hvor forskellen mellem kagemel og almindeligt mel ligger – jeg kan oplyse at det er proteinet der ikke er ønsket i kagemelet og derfor bruger man en kornsort der er fattig på netop dette element. Det skulle være godt når man ikke har brug for en hævet dej fx til brug i tærter.
I England har man ligefrem kiksemel…

Jeg fik snakket om tang, set midaldrende mænd stønnende kravle ud af en Lamborghini, set en barista på tid i fuld vigør og hentet inspiration til fremtidige projekter.

02_24_2013_foodfair_902_24_2013_foodfair_102_24_2013_foodfair_6 02_24_2013_foodfair_7 02_24_2013_foodfair_8Et gellO kunstner par Bompas & Parr havde frembragt små lysegrønne absintholdige blævrende gellO som man kunne nyde samtidigt med at man tog turen ind i kassen hvor de selvlysende gelér stod.

02_24_2013_foodfair_3Et andet koncept var at man skulle sammensætte sin mad med tre forskellige ingredienser og at man ikke måtte bruge de samme ingredienser til næste portion. Flot så det ud med de mange farver selv efter horden havde været forbi.

02_24_2013_foodfair_5 02_24_2013_foodfair_4At alt der er småt er stillet lidt frem bliver betragtet som smagsprøver gik ud over et par af de udstillede kunstværker som før de kunne reddes var blevet fortæret og derfor efterlod tomme hvide podier til de beskuere der ikke nåede forbi i tide.

02_24_2013_foodfair_2Som jeg skrev i sidste indlæg har jeg været på ferie og jeg har bestemt ikke glemt at dele de gode oplevelser med jer. Næste indlæg bliver godt proppet med billeder af det indiske ocean, beretningen om et madkursus ud i det kreolske køkken og hvordan det føles at klappe en havskilpadde der lige svømmede forbi.

Reklamer

Nogen gange er det all right

En invitation har ført mig sydover. Så langt sydpå at jeg er omgivet af det helt utroligt smukke indiske ocean. Her har jeg travlt med at se på hvidtippede hajer, blive staklet af papegøjefisken Villads, blive brun og spise mængder af frisk frugt. Jeg er alt for snart hjemme igen og så skal jeg nok åbne op for hvordan det er gået på det kreolske madkursus og hvad jeg nu ellers har haft gang i.

image

Her er et billede af papegøjefisken Villads som fulgte efter mig lige indtil det blev lidt for dybt…

Et gran salt eller ti

Fødevareselskabet jeg er medlem af bliver ved med at insistere på at give mig knoldselleri med i min pose.
Spændende ser det jo ud, men smagsmæssigt har mine smagsløg det lidt svært.
Udfordringen har derfor været at finde en måde hvorpå jeg med stort velbehag kan sætte tænderne i denne knold.
Coleslaw har været en af løsningerne – det er som om senneppen elegant går ind og overtager sellerismagen inden denne når at gå i fuldt spagat.
Og det er slet ikke tosset af fyre det i en burger!

11_02_2013_salt_2Næste projekt krævede salt – ikke bare en enkelt pakke af de små grove hvide flager. Nej der skulle godt nok en del til. Og der skulle lidt til at overvinde saltforskrækkelsen der efterhånden er godt implementeret i systemet.
Den mindste gryde i skabet blev trukket frem lidt salt drysset i og den rengjorte knoldselleri kom i og så var det bare at lege fader vinter og begrave knolden i hvidt.
Når jeg nu alligevel var i gang og ovnen sagtens kunne sluge endnu flere projekter røg en flok kartofler ned i et fad og fik samme hvide behandling.

11_02_2013_salt_145 minutter senere var kartoffelflokken klar til at komme ud. Salten var smeltet sammen til en hård skal. Så der skulle brydes salt og det stod til højre og venstre. Men en efter en blev de befriet, smagt lidt på og så transformeret om til en utrolig lækker kartoffelmos.

11_02_2013_salt_3Sellerien skulle lige hygge sig 2 timer til før den havde lyst til at komme ud af sit hvide hi.
Det var ikke helt nemt at få den op af den lille gryde og det endte da også med at knolden sprak, gik i to og tog salt ind. Men den var blød, cremet og mild i smagen. Det føltes helt luksuriøst at mærke konsistensen på tungen – meget elegant må jeg sige. Men 3 timers bagetid er godt nok også en hel del.
Så står man der med flere kg salt der har været igennem 200 grader og hvad gør man så? Saltskrub? Sikre fortovet? En havedam til flamingoer?
Jeg har stoppet alt det der ikke kastede sig frydefuldt ud på gulvet ned i en pose og så vil jeg se hvad der sker hvis man bruger det til en ny omgang saltbagte kartofler/knoldselleri

11_02_2013_salt_5
Fastelavn har fyldt maven godt om med kager og boller – men i år har jeg ikke selv hevet de lune små kreationer ud af ovnen. Dertil har der simpelthen været for mange der er kommet min vej.
Men jeg har en rigtig god opskrift som min kageglad bagmand har været så venlig at skrible ned til mig.
Så kan man jo lege lidt med pastafarverne og få nogle særdeles herlige boller på bordet.

11_02_2013_salt_7 11_02_2013_salt_6

FASTELAVNSBOLLER (16 stk) Creme/marmelade og glasur

Du skal nok lave mindst dobbelt portion!

25 g gær
1 1/4 dl mælk/ vand
1 æg
1 tsk salt
50 g sukker
175 g smør
280 g mel
evt pastafarve

Dejen skal hæve til dobbelt størrelse. Derefter slås den sammen og deles i 16 stykker. Bred hvert stykke dej ud og placer 1 tsk creme eller marmelade på hvert stykke. Luk dejen godt sammen og stil bollerne på en bageplade med sammenføjningen ned mod pladen. Lad bollerne hæve 10 min. Bag dem i ovnen på nederste rille v 200 grader i 15 min. Køl dem af på en bagerist. Du kan med fordel komme glasuren på mens bollerne er lune.

Creme, hvis du selv vil lave den: 2 dl mælk, 1 tsk vanillesukker, 3 æggeblommer, 25 g sukker, 1 top tsk maizenamel. Bring mælken i kog. Æggeblommerne røres med de øvrige ingredienser, hæld den kogende mælk ned i æggemassen under omrøring. Kom cremen tilbage i gryden og varm den godt igennem til temperaturen er lige under kogepunktet, rør hele tiden indtil cremen er tyk. Køl cremen af
Ellers kan du bare købe færdigt cremepulver som røres op med mælk.

Glasur: 150 g flormelis, pastafarve eller kakao

Tidsnok

Jeg forlod en snedækket og vintertung by, hvor mine sko gled hen over de morgen isglatte fliser.
For tidligt fremme – bussen ville først være der om 6 minutter. Gaderne var temmelig tomme og jeg var ikke rigtig vågen og så bare frem til at ramme det reserverede sæde i IC3 toget og falde i søvn igen.

tidsjagtenForside fra Gyldendal

I et energisk overmod havde jeg lånt en børnebog ved navn Tidsjagten skrevet af Gertrude Kiel. En underfundig debutant der utroligt nervøs og genert havde et oplæg på Hovedbiblioteket. På trods af hendes få ord var det tydeligt at bogen her var blevet udruget dybt inde i hjertekuglen. Og den slags projekter har det som regel med at vække min interesse.

04_02_2013_sndrborg_10Jeg nåede ikke længere end Høje T før tiden gik i stå, bogen faldt i og jeg var tabt for omverdenen. Først engang i Odense slog jeg øjnene op. Solen bragede ind gennem de store ruder.

04_02_2013_sndrborg_5Rugbrød bagt i fondant form og rugbar

Den medbragte madpakke i form af hjemmelavet rugbrød og rugbrødsbar blev fortæret og jeg kunne igen åbne bogen og dykke ned i dens tidslomme og lade Kolding, Tingbjerg og Gråsten passere uden større notits.

04_02_2013_sndrborg_7Sønderborg slot i stærk kontrast

Så blev der meldt Sønderborg og den lange tur føltes pludselig som en kort sviptur hvor tiden bare var ilet af sted.
Efter en god frokost hoppede vi ud i den lånte bil og kørte over en smal dæmning og over på Kegnæs. Al vinteren var nærmest forbi kun klarheden i luften fortalte noget andet. Her stod landskabet dækket af grønne tæpper. Foråret virkede fornippet til at springe ud i fuldt flor.

04_02_2013_sndrborg_2 04_02_2013_sndrborg_1En stillestund i et mere blåt landskab

Så jeg nyder udsigten under den tomme himmel og ser ud over det rolige vand. Sakker agterud i utallige forsøg på at indfange de små detaljer med kameraet. Et par ”kunsthåndværk” butikker bliver besøgt, men da de ikke viste sig synderligt originale lod vi dørklokken ringe og gik ud sammen med ordene ”tak for kigget og fortsat god dag”.
Sønderborg by lå i et dovent humør med tomme gader og smilende mennesker ude og promenere.

04_02_2013_sndrborg_4Tiden var løber fra en torsk der holdt oppe af den opspilede bug lå og bobbede i dens rette element.
Et par fiskere satsede på at bruge den som backup i det tilfælde de ikke selv havde held ude for enden af linen.

04_02_2013_sndrborg_3Et spøjst national symbol stod med spredte vinger og knejsede foran den nedadgående sol.
Jeg havde forventet at tidens tand havde rusket mere i den men den stod hvid og klar.
En løbetur ud igennem det skansepåvirkede landskab med udsigt ud over vandet med tidssladderen Endomondo blev gennemført i fin stil og i ovnen ventede belønningen.

04_02_2013_sndrborg_9En gulerodskage med chokolade og syltet ingefær. Lidt søndagsafslapning og Kolding forude.

Rugbar
700 g rugbrødsdej
200 g tørret frugt (abrikos, figner, dadler)
150 g hakkede mandler
50 g græskarkerner
50 g havregryn
1½ spsk hyldeblomstsukker (Når du er forbi newyorkerbyheart så kig dig lidt omkring det smager godt!)

Det hele røres godt sammen og så skal der formes chokoladebar størrelses store rugbarer som sættes på bagebapair og bages 180 grader i 20-25 minutter.
Sættes på en rist og køles af.
Der er lidt kageagtigt over dem, rugbrødsdelen gør at evt. samvittighedskvaler bliver lidt distraheret. Hyldeblomstsukkeret tilfører et snert af sommer og friskhed. Man kan sikkert også bruge rosensukker (herligt lille kompendie fra Sydhavnstippen)

Se originalopskriften fra Meyer her (PDF side 4)

I et andet indlæg skal jeg nok diske op med rugbrødsopskriften som jeg nyder at sætte tænderne i. Jeg fik den af en god ven som i samme ombæring gav mig et glas surdej – en kultur der her 4 år stadig er godt gang i. Men som skrevet mere om det en anden god gang.

04_02_2013_sndrborg_6Et glas af de hjemmesyltede rødbeder – find fejlen…
Det kan også blive for sent når men kaster sig ud i et projekt.

04_02_2013_sndrborg_11Selvskabet med Otto, Ana og Virgil var bestemt tiden værd. Så vil du have rusket lidt op i tidsbegreberne så fat bogen og læs den – måske endda højt for de rette øre.