Et gran salt eller ti

Fødevareselskabet jeg er medlem af bliver ved med at insistere på at give mig knoldselleri med i min pose.
Spændende ser det jo ud, men smagsmæssigt har mine smagsløg det lidt svært.
Udfordringen har derfor været at finde en måde hvorpå jeg med stort velbehag kan sætte tænderne i denne knold.
Coleslaw har været en af løsningerne – det er som om senneppen elegant går ind og overtager sellerismagen inden denne når at gå i fuldt spagat.
Og det er slet ikke tosset af fyre det i en burger!

11_02_2013_salt_2Næste projekt krævede salt – ikke bare en enkelt pakke af de små grove hvide flager. Nej der skulle godt nok en del til. Og der skulle lidt til at overvinde saltforskrækkelsen der efterhånden er godt implementeret i systemet.
Den mindste gryde i skabet blev trukket frem lidt salt drysset i og den rengjorte knoldselleri kom i og så var det bare at lege fader vinter og begrave knolden i hvidt.
Når jeg nu alligevel var i gang og ovnen sagtens kunne sluge endnu flere projekter røg en flok kartofler ned i et fad og fik samme hvide behandling.

11_02_2013_salt_145 minutter senere var kartoffelflokken klar til at komme ud. Salten var smeltet sammen til en hård skal. Så der skulle brydes salt og det stod til højre og venstre. Men en efter en blev de befriet, smagt lidt på og så transformeret om til en utrolig lækker kartoffelmos.

11_02_2013_salt_3Sellerien skulle lige hygge sig 2 timer til før den havde lyst til at komme ud af sit hvide hi.
Det var ikke helt nemt at få den op af den lille gryde og det endte da også med at knolden sprak, gik i to og tog salt ind. Men den var blød, cremet og mild i smagen. Det føltes helt luksuriøst at mærke konsistensen på tungen – meget elegant må jeg sige. Men 3 timers bagetid er godt nok også en hel del.
Så står man der med flere kg salt der har været igennem 200 grader og hvad gør man så? Saltskrub? Sikre fortovet? En havedam til flamingoer?
Jeg har stoppet alt det der ikke kastede sig frydefuldt ud på gulvet ned i en pose og så vil jeg se hvad der sker hvis man bruger det til en ny omgang saltbagte kartofler/knoldselleri

11_02_2013_salt_5
Fastelavn har fyldt maven godt om med kager og boller – men i år har jeg ikke selv hevet de lune små kreationer ud af ovnen. Dertil har der simpelthen været for mange der er kommet min vej.
Men jeg har en rigtig god opskrift som min kageglad bagmand har været så venlig at skrible ned til mig.
Så kan man jo lege lidt med pastafarverne og få nogle særdeles herlige boller på bordet.

11_02_2013_salt_7 11_02_2013_salt_6

FASTELAVNSBOLLER (16 stk) Creme/marmelade og glasur

Du skal nok lave mindst dobbelt portion!

25 g gær
1 1/4 dl mælk/ vand
1 æg
1 tsk salt
50 g sukker
175 g smør
280 g mel
evt pastafarve

Dejen skal hæve til dobbelt størrelse. Derefter slås den sammen og deles i 16 stykker. Bred hvert stykke dej ud og placer 1 tsk creme eller marmelade på hvert stykke. Luk dejen godt sammen og stil bollerne på en bageplade med sammenføjningen ned mod pladen. Lad bollerne hæve 10 min. Bag dem i ovnen på nederste rille v 200 grader i 15 min. Køl dem af på en bagerist. Du kan med fordel komme glasuren på mens bollerne er lune.

Creme, hvis du selv vil lave den: 2 dl mælk, 1 tsk vanillesukker, 3 æggeblommer, 25 g sukker, 1 top tsk maizenamel. Bring mælken i kog. Æggeblommerne røres med de øvrige ingredienser, hæld den kogende mælk ned i æggemassen under omrøring. Kom cremen tilbage i gryden og varm den godt igennem til temperaturen er lige under kogepunktet, rør hele tiden indtil cremen er tyk. Køl cremen af
Ellers kan du bare købe færdigt cremepulver som røres op med mælk.

Glasur: 150 g flormelis, pastafarve eller kakao

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s