Anse Marron

Kækt hopper han af den noget for lave lilla damecykel. Iført vandrestøvler, hat, rygsæk med matchende machete og et stort smil står vores guide Rondy foran os og hilser entusiastisk på selskabet som han om en times tid skal strabadsere henover, under og ”igennem” klipper med. Målet er den lille strand Anse Marron.

03_10_2013_seychelles_7Tidevandet og solens opvarmning af de klipper vi skal i berøring med gør at vi sætter hjemmefra om morgnen og tager turen ud til Grand Anse, hvor en smal sti fører ud igennem de grønne yderkanter af skoven. Vi når hen til enden af en strand og sidder lidt i skyggen af et Violintræ – bladende er giftige og bruges til at bedøve fisk med. Et par sip af vandflaskerne og vi skal videre.

03_10_2013_seychelles_5Nu begynder det Rondy kalder den ”spicy” del af turen. Vi går ud i vandet. Skoene fyldes med svalende vand og bliver tunge som bly.
Granitklippestykkerne ligger hulter til bulter. Nogle kræver man lige suger maven lidt ind, andre and man skal hive sig op og på vej ind i en mørk tunnel under et par solide stykker klippe bliver jeg grebet af en følelse af at det her bare er det fedeste i verden. Det føles ligeså godt som barndommens sagnomspundende fødselsdags skattejagter. Og jeg mærker at min fysiske form fint matcher udfordringerne der bliver sat mig i stævne. Hvis ikke guiden var med ville man ikke ane at det her er ”hovedvejen” til Anse Marron.

03_10_2013_seychelles_9Min far er nok ikke den mest elegante eller tyndeste mand og at han kæmper sig igennem imponere mig nu alligevel lidt. Faktisk går det så godt at han de næste dage helt glemmer at han normalt foretrækker en hjælpende hånd med at komme op. Så måske man skulle udfordre den gamle lidt oftere?

03_10_2013_seychelles_2Stien svinger ind i skoven og bliver til tydeligt trampede jordstier.
Sollyset står ind gennem palmetræernes slidsede blade og fanges fra tid til anden i spindende fra Rødbenet edderkopper (Nephila inaurata). Spindende kan blive kæmpestore – i nærheden af hvor vi bor, går de fra telefonpælenes ledninger og ned til jorden. Spindcreatur’en selv kan også blive temmelig stor med en krop på op til 5 cm og et benspænd på 13 er det altså en edderkop af en hvis dimension.

03_10_2013_seychelles_12Et uanseeligt træ viser sig at være et kaneltræ og det friske afbrækkede stykke bark som Rondy giver mig lugter skønt af kanel så det niver i næsen. Jeg var tæt på at fælde hele træet og slæbe det med hjem så jeg kunne have en god forsyning af kanel til min havegrød. Jeg besinder mig dog og mens min opmærksomhed nødtvunget retter sig bort fra kaneltræet møder vi et appelsintræ der kan fremvise sine modne grønne frugter. Man koger te på den og blander lidt salt i så er man klar til at spise grøn appelsin.

03_10_2013_seychelles_6
Vi kommer ud på endnu et klippestykke og kan igen se havet ligge og fylde horisonten ud.
Lidt efter kommer der en strand til syne – den ligger mellem et par klippe arme.
Lynhurtigt er jeg i. Understrømmen hiver mig af sted ud af, bølgerne får en svag fornemmelse af søsyge til at melde sig. Men vandet er alligevel skønt at boltre sig i.
Anse Marron ligger lige på den anden side af den næste klippearm.

03_10_2013_seychelles_1Armen er dog ikke så massiv så vi finder en vej ind mellem stenene og kommer til en slags lukket lagune.
Her er vandet næsten blikstille, lavt og klart. Bølgerne på den anden side sprøjter op på den beskyttende stenmur. Og et væld af fisk vimser over koralsandbunden.

03_10_2013_seychelles_4Det er blevet tid til at brydee op og fortsætte hjemad.
Trods en heftig faktor 40 kan jeg mærke min hud brænde. Vi startede på østsiden af La Digue og som vi går og bevæger os over på vestsiden følger solen hele tiden efter og banker ned på samme side af kroppen. Så vi ved turens afslutning i den grad har en rød venstre slagside.

03_10_2013_seychelles_10Stenene som vi skal klatre over er langt om længe kommet godt op i temperatur og en blød bleg hånd skal ikke holde et særlig langt hvil på en stenoverflade før det bliver ubehageligt.
Så tempoet er godt.
Før vi ved af det er vi igen ude at gå i vandet og passere forbi klipper formet som elefanter og skildpadder.

03_10_2013_seychelles_11Et skildpadde spor leder en busk og ud mod vandet.
Turen er slut. Anse Marron blev fundet og bedykket. Nyt eventyr forude.

03_10_2013_seychelles_3

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s