Smag på hørelsen

Krydderierne gemmer sig ikke kun bag mærkaterne kardemomme, sukker og salt.
Der er nemlig de krydderier der sætter fut i hverdagen og for mig er at af dem musik.
Der hændte engang noget for mig det var på en blog jeg tit havde besøgt.
Hits in the car er navnet – her blogger bloggeren om musik og om hans langsommelige men meget smertefulde druknedød i indbakkens alt overskyggende indhold af middelmådig musik.
Men når man ser bort fra disse opstød kan man være heldig at gøre et fund der gør noget ved tilværelsen.

Jeg fandt Entakt.

Som man som læser på blog nr. 32 nok hurtigt finder ud af kan jeg godt lide at smage på ordene og ikke altid vælge de gængse konstellationer.
Jeg holder af tekster der kan noget, hvor tekstmageren bag har foldet sine ordblomster ud af det hvide papir og skudt dem af med trekroners kanoner.
Det får billeder, fortællinger og spørgsmål til at strømme ud fra øverst oppe.
Så på min øjeblikkelige piedestals mørkerøde velourpude står dette band. De har om noget været en kæmpe inspiration når ord skulle indfanges for at sættes på snorlige meningsfyldte rækker.
Manden bag Entakts ord hedder Jonas Villumsen.

Første sang der mødte mig befandt sig oppe i tagrenden på det gamle lyseslukkeri for enden af Godthåbsvej og hed “Kunsten at slippe taget”.
Teksten var underfundig og perspektivet blev drejet godt rundt.
Musikken gik lystigt og stemmen lys og underlagt stor kontrol. Stille og roligt foldede bandets katalog sig op for mig og lige mens træerne voksede ind i himlen kom en klima forandring der skubbede dem de sidste tre alen til skafottet og en retur ned i den sorte jord. Bandet gik itu. Sidste gange jeg så dem var en doven dag på bryggen liggende på græsplænen mens bandet blæste tonerne ud over mig, de andre og vandets små-toppede blå.

Inden de sidste krampetrækninger blev offentligt kendt var erosionen begyndt i form af forsangerens soloprojekt om grønlandske kastevinde såkaldte Piteraq’er og 20 blå celcius.
Et soloprojekt som stille er ved at tage en ordentligt form og finde den selvsikkerhed der skal til at stå med egnet navn på plakaten.

Indtil nu er der ikke mange sange der er undsluppet til internettets spraglede lytteplads. Eneste to der mig bekendt står derude er “Dags dato” der fik lidt gang i Det elektriske barometer på P3 i et par uger og så “Momentum”.
Mere er dog på vej til at springe op og ud.

04_24_2013_hveder_2En sætliste glemt på et bord, i en bar i Roskilde sladrer om de titler sangene gemmer sig bag.

Og jager man rundt derude i jagt på hvor sangene dukker op så sker ting som dette:

”Disse numre er stoppet til randen med linier der ligger lige til mit højre ben og mit venstre hjerte.”
Måske sangen allerede i 2010 lå tekstklar og ventede i den fede humus (jordtype) på et frugtbart øjeblik eller måske opstod den netop i den kærlighedserklæring til Carsten Valentin på Bandbase kl 10:25 den 3. juli 2010.
Jonas Villumsen ved det – jeg leger blot lidt med fantasien.

Giv dem og ham et lyt og gerne flere.

Lidt nøgler til Entakt teksterne findes her
Og du kan høre en stribe af Entakt’er her

Og mens du står og står kan du så med taktslag slå dejen sammen til denne specifikke spise:

04_24_2013_hveder_1Hveder – 20 stk

10 g kardemommekapsler

2 dl hvedekerner
2 dl vand

5 dl koldt vand
20 g gær
2 æg
15 g salt
25 g rørsukker
ca. 1 kg hvedemel (erstat gerne noget med fuldkorns hvedemel start med 200 g så kan du komme mere eller mindre i næste gang du laver dem)
25 g blødt smør

Rist kardemommekapslerne på en varm pande til de begynder at hoppe herefter fjerner du skallen og befrier de små sorte frø som så kommes i en morter eller en kværn og males.

Kog de hele hvedekerner i 2 dl vand i 15 min.

Opløs gæren i 5 dl vand. Tilsæt æg, salt, sukker og kom dernæst kardemomme og hvedemelet i.
Ælt dejen godt og grundigt i ca. 10 min.
Så sættes dejen til hævning et lunt sted i 2 timer.
Dejen deles ud i 20 stk. (hvis man er til små hveder) og sættes på en bagepapirs beklædt bradepande.
De skal stå tæt men ikke røre hinanden. Lad dem hæve til dobbelt størrelse så de hænger sammen – det tager et sted mellem 2-3 timer. Bag dem så ved 2000C  i 15 min.
Køl dem af på en rist.

Jeg plejer at kaste mig over dem stort set med det samme og de når ikke forbi en brødrister inden. Men jeg overlever i lykkelig uvidenhed.
Du kan se flere opskrifter på Hveder og hvor de kommer fra på Politiken

500.000 ansigter af Anna og Michael Ancher

Luften syntes at antage snerten af lyserød og gennemsyres af en sød lugt så sart at det var svært at vide om den virkelig var der. Folk flød forbi under de store kroner som en flod, blitzlysene fra de mange kameraer som solstråler på bølgetoppene. Af og til stoppede jeg op og gav mig tid til at dreje rundt om mig selv, lade mit spejlrefleks kameras lukkemekanisme kaste sin karakteristiske lyd fra sig mens klare analoge informationer blev omsat til digitalt nonsens. Så trådte jeg ud i strømmen og gled videre.
04_15_2013_sakura_5Kejserens palads lå et sted på den anden side pakket godt ind i mørket og de uniformerede vagters rolige tilstedeværelse.
Og mine fordomme om at 127 millioner Japanere måtte ligge under for en eller anden form for kulturbestemt doktrin viste sig at være afmarcheret.

04_15_2013_sakura_3For mens jeg gik i Kyotos gamle gader og nød de gamle sparsomme kirsebærtræer, vandrede i skyggen af kirsebærtræernes grene på en kirkegård i Tokyo og slutteligt en aften befandt mig ved voldgraven til Kejserens palads i Tokyo indså jeg at min fascination af denne lille lyserøde blomst var vokset sig kæmpe stor. Synet var overvældende.

04_15_2013_sakura_1 04_15_2013_sakura_2
04_15_2013_sakura_4Min aften ved kejserens palads sluttede inde i en baggård hvor japanske husmødre fremførte indisk dans og de mange boders dampende skyer lugtede af stærke karry retter – inderne fejrede 25 år i Japan.

04_15_2013_sakura_8Tilbage i København er der ingen kirkegårde eller voldgrave der lader sig indhylle i denne lyserøde dis.
Men giv endelig ikke op!
Året er 2004 sommeren er over os – en normal sommer med for lidt regn for nogen og alt for meget sol for andre. En rund plads på Langelinje gennemhulles 200 gange. Bagmanden er en bager fra Hiroshima ved navn Seiichi Takaki. Han er firkantet af bygning, hans briller er udført i et tyndt stel og slipset prydet med skrå striber. Da han tropper op på Københavns rådhus slæber han en tung brun læderkuffert med sig op af trappen til overborgmesterens kontor – et trin af gangen. Lyden ekkoer ud – bump, bump, bump, bump.
Han venter ikke men træder ind og i en overraskende stærk bevægelse svinger han kufferten op på det store brune skrivebord hvor den lander med en dump lyd. Et par papirer bliver klemt fast mens andre flyver ud over kanten og lander rundt omkring på gulvet.
Han trykker på knapperne og låsene klikker op. Inde i kufferten kigger 500.000 papirs påtrykte ansigter af Anna og Michael Ancher op fra deres snorlige rækker.
Kort tid efter er de 200 huller fyldt af Japanske kirsebærtræer fra Holland.
Det er ganske givet ikke sådan det er foregået men Hr. Takaki er den generøse giver af træerne.
04_15_2013_sakura_6Og hvert år fejres der Sakura – kirsebærblomst festival på netop dette sted.
I år er det weekenden d. 27 og 28. april du kan nyde et strejf af japansk kultur og blive omsluttet at en lille lyserød dis. Jeg plejer at besøge boden med origami og folde et dyr, sidste år blev det til en grønspættet frø der kunne hoppe.
04_15_2013_sakura_7

Her ses frøen i selskab med mit første forsøg med macarons – fadet er fra Tokyo og det grønne drys er macha pulver.

Og slutteligt en opskrift på Takuyaki – blæksprutte kugler.
Det er japansk streetfood og jeg blev solgt omgående da jeg fik det første gang uden for Inari templet i Kyoto.

Takuyaki – opskriften er fra japanskmad.dk

50 g blæksprutte (jeg bruger de helt små)
1 porrer
5 gram dashi (man kan selv koge den på kæmpetang og Bonitoflager)
200 g hvedemel
1 tsk bagepulver
6 dl vand
1 æg
1 tsk salt
olie til stegning

Find din gamle æbleskivepande frem!
Hak porren fint
Pisk alle ingredienserne sammen med undtagelse af blæksprutte.
Fyr op under æbleskivepanden og kom olie herpå.
Så kommer du dejen i hullerne og fordeler blæksprutten heri.
Fortsæt til alt dej og blæksprutte er brugt op.

Nyd dem med worchestersauce, majonaise og et drys bonitoflakes.

Denne sang fulgte med mig rundt under kirsebærtræerne:

<p><a href=”http://vimeo.com/35779420″>Kashmir – Electrified Love</a> from <a href=”http://vimeo.com/user9818712″>TAFKAJ</a&gt; on <a href=”http://vimeo.com”>Vimeo</a&gt;.</p>

Bølgegang på øverste etage

Hvor ville min verden dog være fattigere, hvis jeg var født som komodovaran.
Sådan slutter moppedrengen forfattet af Peter Lund Madsen – måske bedre kendt som Hjernemadsen.
Det er en bog hvis ultimative omdrejningspunkt er menneskehjernen.
Efter at have læst bogen som oven i købet har den noget kryptiske titel Dr. Zukaroffs testamente har jeg en brændende lyst til at starte forfra lige med det samme igen.
Det skal bestemt ikke være en hemmelighed at hjernen interessere mig uhyre meget. Interessen for denne specifikke del fik mig til at deltage i et forsøg hvor jeg blev MR scannet.
Som tak for hjælpen fik jeg min hjerne med hjem i en digital doggybag parat til at folde ud på computerskærmen. Og det må jeg tilstå har været utroligt fascinerende at sidde og kigge på min egen hjerne. Måske en form for aparte navlepilleri? Min plan var i ren begejstring over dette at dele nogle af billederne af min hjerne, men undervejs har jeg ændret mening. For min hjerne er stille og roligt gået hen og blevet meget privat. Det føles blottet at vise der hvor selve essensen af mit jeg ligger og slynger sig. Hvem ved hvilke data der kan hentes ud af hjernen blot ved at kigge på et scannet billede?
Så folkens I må ud og underkaste jer en god scanning og få syn for sagen.

04_09_2013_hjerne_3Under alle omstændigheder så har bogen taget mig i hånden og som en tilskuer i zoologisk have har vi gået og kigget ind gennem ruderne til de mange spændende elementer der til sammen udgør encephalon – ja der er godt med latin i teksten. Så navne som hypothalamus, amygdala og hypocampus føles ikke længere helt så skæve og tomme når man er nået igennem.
Støttet op af illustrationer og en hel rygsæk af uddybende note forklaringer kan enhver med interesse for hjernen eller bogens forfatter sagtens begive sig i kast med bogen og få svar på hvad der gemmer sig helt derinde i kernen af hjernen og hvilke to spørgsmål der er hjernens favoritter.
Tag evt. turboversionen på 3 minutter og 45 sekunder:

Hvem er Doktor Zukaroff? Hmm det er ikke sådan helt skåret ud i pap klart, men bestemt en interessant person. Så læs eller lyt dig til svar og flere spørgsmål.

Man kan også følge med i Hjernekassen på P1 hvor samme afdeling af Lund Madsen holder hof for en række personer der hver i sær indeholder en meget varieret viden om livet, hjernen og hvordan det hænger sammen. Giv det et lyt og bliv klogere.
Hjernekassen

Om det er sandt eller om det som så mange af kostrådende blot er endnu et forvirret nødblus sendt op på himlen for at holde 15 minutter og så dø ved jeg ikke. Men det her er en rigtig god undskyldning til at nyde livet. Jeg så en gang en udsendelse i fjernsynet om at man kunne spise mad der var specielt godt for hjernen (jeg har forsøgt at finde belæg herfor men uden held så tag det her med et ordentligt gran salt!).
Hvem vil ikke gerne gøre noget godt for sin hjerne – lige sige tak for en god indsats?

Tv programmet mente at de havde svaret på hvordan sådan en treat skulle tage sig ud.
Mandler og rosiner vendes i kakao tilsat lidt kanel. Det er nemt, smager godt, er knasende og blødt og skulle smøre nerveforbindelserne…
Men man har vel fortjent det bedste og så med grundelementerne på plads
så er denne opskrift på Rå kugler noget nær den lækreste måde at følge tv’ets råd på:

10-12 dadler
10-12 abrikoser
1 dl. rosiner
1 dl. mandler
1 dl. kakao
Lidt kanel
Fint revet ingefær efter temperament

Pynt/overtræk
Kokosmel – til den sundeste version
Chokolade – til dig der vil det lidt mere lækkert

Smæk hele baduljen lige lukt ned i din fine foodprocessor og sæt omdrejninger på indtil du har en sammenhængende masse. Så triller du kugler og ruller dem i kokos eller dypper dem i smeltet chokolade ( hak chokoladen, og kom den i en skål sat over et vandbad – hold 1/3 af chokoladen tilbage. Når chokoladen er smeltet tager du skålen af vandbadet og kommer den resterende mængde chokolade i).
Mums fillibaba og sig mig så om ikke din hjerne render rundt i knæhøj karse?

Som en sidste krølle på halen kan man jo ganske gratis tage ind og se hjernen på de skrå brædder – det sker den maj i Kulturhuset Islands Brygge d. 22 maj kl. 20:30 -22:00 og koster gratis. Illusionisten og hjernespecialisten

Påske passé

Påskens sidste sandkorn er så småt på vej ud over kanten af glasset. Solen har lokket folk ud og vinden har rusket dem godt igennem mig selv inklusive.
60 traner på træk, Tørst, 40 km på jernhesten og så et madprojekt af de bedre undervejs.

04_01_2013_laks_6Mønstre i isen ud for sydhavnstippen

Sidste uges rødbeder har vandret ud af bagdøren og er gået om foran til hoveddøren igen.
Denne gang er det hele bare lidt mere råt.
For der skal laves gravad laks.
Én gang tidligere har jeg lavet den og det var noget af det mest ubehagelige men samtidigt også mest tilfredsstillende madprojekt jeg har været med til.
Gennemført ubehageligt fordi der skal bruges peberrod – reven peberrod. Og hvor løg bare hviner i øjnene så kravler peberroden hele vejen ned igennem svælget på dig og truer med at flå halsen op – sådan husker jeg det i hvert fald. Og var det ikke fordi det pre-revne peberrod (som oven i købet var på tilbud) indeholdte alskens ting og sager der ikke havde med peberrod at gøre var jeg krøbet udenom denne ene gang.
At stå pinslen igennem, rejse sig op på den anden side, tørre tårerne bort i ærmet medfører en belønning for undertegnede der langt opvejer strabadserne. Hvorfor lige dette projekt gjorde mig så stolt kan jeg ikke helt sætte ord på. Men at se de translucente skiver af laks der står som en orange-rød solopgang kryber bare helt op og ind i hippocampus.

04_09_2013_hjerne_1Lidt lir skal der jo til og jeg har været så heldig at fange en fisk i en container bag et hotel. Det sølvfarvede laksehoved var fuld af skrammer, kroppen bar præg efter talrige snit og den sølvfarvede hale var også bidt af tidens tand. Sandpapir, knofedt og olie gjorde underværket så jeg i dag har et fiskeskærebrædt som lige løfter det hele.
Opskriften på den ”nedgravede” laks kommer fra et Jamie Oliver magasin jeg fik foræret af en ven.

1 lakseside ca 700 g
160 g groft salt
50 g rørsukker
40 g peberrod, fint revet
300 g rødbede, groft revet
50 ml Snaps eller Vodka
Dild og godt med det, gerne med blomster

Læg laksesiden i et fad med skinsiden ned af. Fordel salten ud over fisken (salten vil trække væde ud af fisken og derigennem gøre den fast). Kom så sukker, pebberod, og rødbede ud over fisken så den er helt og aldeles dækket. Knap snapsen op og kom den ud over hele baduljen. Og så til sidst den hakkede dild og dildblomster.
Pak fadet ind i husholdningsfilm og kom så noget rigtig tungt oven på fisken. Jeg havde to fade der kunne stables så laksen i det ene og så bare få det andet presset godt ned ovenfra. Så tog jeg godt med snor og bandt herligehden godt og grundigt sammen. Lad dyret stå to dage i køleskabet.
Tag fisken op i den ene ende og hold den hen over fadet mens du fjerner ”toppingen” og lader væden rende fra. Tør fisken evt. med køkkenrulle og læg den igen med skindsiden ned af. Så tgaer du den gode skarpe kniv og starter fra haleenden med at skære skindet fra. Hold kniven lidt ned af mens du skærer.

04_09_2013_hjerne_2Nu er der bare tilbage at skære tynde skiver af din gravadlaks fra og servere dem – evt. med et hjemmebagt brød og den herlige rævesovs.

04_01_2013_laks_5Du går ind i en forladt svømmehal

Tørst.

04_01_2013_laks_3Fliserne på gulvet var ikke længere helt intakte, i loftet hang til højre et skilt der sagde LEG og i venstre side et der sagde Svømning. Vinduerne var malet over, alting rungede hult. Røgen fra maskinerne gav det hele et skær af noget mystisk – fjernede detaljer, gjorde det hele uklart.

04_01_2013_laks_2Jeg trådte ned i bassinet. Skoene følte sig forsigtigt frem for at fornemme friktionen på fliserne – jeg stod godt fast, men havde der siddet en rest af sne der langsomt smeltede i de grønner riller der udgør sålen kunne jeg nok hurtig få en hvis legemsdel på komedie. Så forsigtigheden rådede.
Blump, blump. Lydende fra de mange højtalere malede lydbilledet af en mudderpøl sat over et varmeapperat. Store og små bobler brød konstant overfladen. De tunge, store rejste sig højt op før de sprang mens de små hurtigt fortrød turen til overfladen og poppede.

04_01_2013_laks_4Ud mod den dybe del af svømmehallen, den del hvor bademesteren i sine velmagtsdage kunne demonstrere sin magt ved at vende tomlen op eller ned på en håbefuld dreng der brændende ville ud på det dybe. Du træder vande forkert du må blive på det lave lød dommen dengang. Nu satte jeg mig ned på røven og kurrede ned af flise skrænten og ramte bunden.
Min mund blev stille og roligt tørret ud af røgen. Den underlige sødme agtige lugt der kommer fra den kunstige røg klæbede til alting.
Lyttede man til guidens oplæsning var lydende ikke fra en mudderpøl med trykkoger. Det var fra islandske geysere. Og pludselig kom der gang i det hele – ikke det vush! Jeg forventede men som om det hele bare bulderkogte. Derefter blev der skruet ned for blusset og vandet boblede blidt derud af. Går til d. 7. april

04_01_2013_laks_7Ude i solen og blæsten bag byskiltet der sagde St. Magleby pegede et andet skilt ud til Kongelunden. En rask beslutning om ikke at køre geradeaus af Amagerbrogade retur sendte mig i retningen af naturen.
Kongelundens sorte grene lukkede sig over mig og lokkede mig ned til enden af vejen hvor jeg lige akkurat kunne skimte en hvid åbning. Snart befandt jeg mig på toppen af diget rundt om Kalvebod fælled.

04_01_2013_laks_1Flyene gjorde an til landing, blishønsene tøffede rundt på den krusede havoverflade. Tre glade fuglekikkere stod med hver deres øjenforlænger og spejdede ud mod horisonten. De mumlede 20, 50, 44, 68. Jeg fik ærbødigt lov til også at forlænge mit øje og kunne se hvad det var de talte. Traner på træk fra nord tyskland mod Svensker riget. Tranerne fløj i flotte v’er der pludselig blev rodet rundt for at bliver samlet sammen og ordnet igen. Cyklen og jeg måtte hjemad og i stiv modvind, med lår der begyndte at snakke træthed og en mave der sagde mad.