Påske passé

Påskens sidste sandkorn er så småt på vej ud over kanten af glasset. Solen har lokket folk ud og vinden har rusket dem godt igennem mig selv inklusive.
60 traner på træk, Tørst, 40 km på jernhesten og så et madprojekt af de bedre undervejs.

04_01_2013_laks_6Mønstre i isen ud for sydhavnstippen

Sidste uges rødbeder har vandret ud af bagdøren og er gået om foran til hoveddøren igen.
Denne gang er det hele bare lidt mere råt.
For der skal laves gravad laks.
Én gang tidligere har jeg lavet den og det var noget af det mest ubehagelige men samtidigt også mest tilfredsstillende madprojekt jeg har været med til.
Gennemført ubehageligt fordi der skal bruges peberrod – reven peberrod. Og hvor løg bare hviner i øjnene så kravler peberroden hele vejen ned igennem svælget på dig og truer med at flå halsen op – sådan husker jeg det i hvert fald. Og var det ikke fordi det pre-revne peberrod (som oven i købet var på tilbud) indeholdte alskens ting og sager der ikke havde med peberrod at gøre var jeg krøbet udenom denne ene gang.
At stå pinslen igennem, rejse sig op på den anden side, tørre tårerne bort i ærmet medfører en belønning for undertegnede der langt opvejer strabadserne. Hvorfor lige dette projekt gjorde mig så stolt kan jeg ikke helt sætte ord på. Men at se de translucente skiver af laks der står som en orange-rød solopgang kryber bare helt op og ind i hippocampus.

04_09_2013_hjerne_1Lidt lir skal der jo til og jeg har været så heldig at fange en fisk i en container bag et hotel. Det sølvfarvede laksehoved var fuld af skrammer, kroppen bar præg efter talrige snit og den sølvfarvede hale var også bidt af tidens tand. Sandpapir, knofedt og olie gjorde underværket så jeg i dag har et fiskeskærebrædt som lige løfter det hele.
Opskriften på den ”nedgravede” laks kommer fra et Jamie Oliver magasin jeg fik foræret af en ven.

1 lakseside ca 700 g
160 g groft salt
50 g rørsukker
40 g peberrod, fint revet
300 g rødbede, groft revet
50 ml Snaps eller Vodka
Dild og godt med det, gerne med blomster

Læg laksesiden i et fad med skinsiden ned af. Fordel salten ud over fisken (salten vil trække væde ud af fisken og derigennem gøre den fast). Kom så sukker, pebberod, og rødbede ud over fisken så den er helt og aldeles dækket. Knap snapsen op og kom den ud over hele baduljen. Og så til sidst den hakkede dild og dildblomster.
Pak fadet ind i husholdningsfilm og kom så noget rigtig tungt oven på fisken. Jeg havde to fade der kunne stables så laksen i det ene og så bare få det andet presset godt ned ovenfra. Så tog jeg godt med snor og bandt herligehden godt og grundigt sammen. Lad dyret stå to dage i køleskabet.
Tag fisken op i den ene ende og hold den hen over fadet mens du fjerner ”toppingen” og lader væden rende fra. Tør fisken evt. med køkkenrulle og læg den igen med skindsiden ned af. Så tgaer du den gode skarpe kniv og starter fra haleenden med at skære skindet fra. Hold kniven lidt ned af mens du skærer.

04_09_2013_hjerne_2Nu er der bare tilbage at skære tynde skiver af din gravadlaks fra og servere dem – evt. med et hjemmebagt brød og den herlige rævesovs.

04_01_2013_laks_5Du går ind i en forladt svømmehal

Tørst.

04_01_2013_laks_3Fliserne på gulvet var ikke længere helt intakte, i loftet hang til højre et skilt der sagde LEG og i venstre side et der sagde Svømning. Vinduerne var malet over, alting rungede hult. Røgen fra maskinerne gav det hele et skær af noget mystisk – fjernede detaljer, gjorde det hele uklart.

04_01_2013_laks_2Jeg trådte ned i bassinet. Skoene følte sig forsigtigt frem for at fornemme friktionen på fliserne – jeg stod godt fast, men havde der siddet en rest af sne der langsomt smeltede i de grønner riller der udgør sålen kunne jeg nok hurtig få en hvis legemsdel på komedie. Så forsigtigheden rådede.
Blump, blump. Lydende fra de mange højtalere malede lydbilledet af en mudderpøl sat over et varmeapperat. Store og små bobler brød konstant overfladen. De tunge, store rejste sig højt op før de sprang mens de små hurtigt fortrød turen til overfladen og poppede.

04_01_2013_laks_4Ud mod den dybe del af svømmehallen, den del hvor bademesteren i sine velmagtsdage kunne demonstrere sin magt ved at vende tomlen op eller ned på en håbefuld dreng der brændende ville ud på det dybe. Du træder vande forkert du må blive på det lave lød dommen dengang. Nu satte jeg mig ned på røven og kurrede ned af flise skrænten og ramte bunden.
Min mund blev stille og roligt tørret ud af røgen. Den underlige sødme agtige lugt der kommer fra den kunstige røg klæbede til alting.
Lyttede man til guidens oplæsning var lydende ikke fra en mudderpøl med trykkoger. Det var fra islandske geysere. Og pludselig kom der gang i det hele – ikke det vush! Jeg forventede men som om det hele bare bulderkogte. Derefter blev der skruet ned for blusset og vandet boblede blidt derud af. Går til d. 7. april

04_01_2013_laks_7Ude i solen og blæsten bag byskiltet der sagde St. Magleby pegede et andet skilt ud til Kongelunden. En rask beslutning om ikke at køre geradeaus af Amagerbrogade retur sendte mig i retningen af naturen.
Kongelundens sorte grene lukkede sig over mig og lokkede mig ned til enden af vejen hvor jeg lige akkurat kunne skimte en hvid åbning. Snart befandt jeg mig på toppen af diget rundt om Kalvebod fælled.

04_01_2013_laks_1Flyene gjorde an til landing, blishønsene tøffede rundt på den krusede havoverflade. Tre glade fuglekikkere stod med hver deres øjenforlænger og spejdede ud mod horisonten. De mumlede 20, 50, 44, 68. Jeg fik ærbødigt lov til også at forlænge mit øje og kunne se hvad det var de talte. Traner på træk fra nord tyskland mod Svensker riget. Tranerne fløj i flotte v’er der pludselig blev rodet rundt for at bliver samlet sammen og ordnet igen. Cyklen og jeg måtte hjemad og i stiv modvind, med lår der begyndte at snakke træthed og en mave der sagde mad.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s