Hvor ville min verden dog være fattigere, hvis jeg var født som komodovaran.
Sådan slutter moppedrengen forfattet af Peter Lund Madsen – måske bedre kendt som Hjernemadsen.
Det er en bog hvis ultimative omdrejningspunkt er menneskehjernen.
Efter at have læst bogen som oven i købet har den noget kryptiske titel Dr. Zukaroffs testamente har jeg en brændende lyst til at starte forfra lige med det samme igen.
Det skal bestemt ikke være en hemmelighed at hjernen interessere mig uhyre meget. Interessen for denne specifikke del fik mig til at deltage i et forsøg hvor jeg blev MR scannet.
Som tak for hjælpen fik jeg min hjerne med hjem i en digital doggybag parat til at folde ud på computerskærmen. Og det må jeg tilstå har været utroligt fascinerende at sidde og kigge på min egen hjerne. Måske en form for aparte navlepilleri? Min plan var i ren begejstring over dette at dele nogle af billederne af min hjerne, men undervejs har jeg ændret mening. For min hjerne er stille og roligt gået hen og blevet meget privat. Det føles blottet at vise der hvor selve essensen af mit jeg ligger og slynger sig. Hvem ved hvilke data der kan hentes ud af hjernen blot ved at kigge på et scannet billede?
Så folkens I må ud og underkaste jer en god scanning og få syn for sagen.

04_09_2013_hjerne_3Under alle omstændigheder så har bogen taget mig i hånden og som en tilskuer i zoologisk have har vi gået og kigget ind gennem ruderne til de mange spændende elementer der til sammen udgør encephalon – ja der er godt med latin i teksten. Så navne som hypothalamus, amygdala og hypocampus føles ikke længere helt så skæve og tomme når man er nået igennem.
Støttet op af illustrationer og en hel rygsæk af uddybende note forklaringer kan enhver med interesse for hjernen eller bogens forfatter sagtens begive sig i kast med bogen og få svar på hvad der gemmer sig helt derinde i kernen af hjernen og hvilke to spørgsmål der er hjernens favoritter.
Tag evt. turboversionen på 3 minutter og 45 sekunder:

Hvem er Doktor Zukaroff? Hmm det er ikke sådan helt skåret ud i pap klart, men bestemt en interessant person. Så læs eller lyt dig til svar og flere spørgsmål.

Man kan også følge med i Hjernekassen på P1 hvor samme afdeling af Lund Madsen holder hof for en række personer der hver i sær indeholder en meget varieret viden om livet, hjernen og hvordan det hænger sammen. Giv det et lyt og bliv klogere.
Hjernekassen

Om det er sandt eller om det som så mange af kostrådende blot er endnu et forvirret nødblus sendt op på himlen for at holde 15 minutter og så dø ved jeg ikke. Men det her er en rigtig god undskyldning til at nyde livet. Jeg så en gang en udsendelse i fjernsynet om at man kunne spise mad der var specielt godt for hjernen (jeg har forsøgt at finde belæg herfor men uden held så tag det her med et ordentligt gran salt!).
Hvem vil ikke gerne gøre noget godt for sin hjerne – lige sige tak for en god indsats?

Tv programmet mente at de havde svaret på hvordan sådan en treat skulle tage sig ud.
Mandler og rosiner vendes i kakao tilsat lidt kanel. Det er nemt, smager godt, er knasende og blødt og skulle smøre nerveforbindelserne…
Men man har vel fortjent det bedste og så med grundelementerne på plads
så er denne opskrift på Rå kugler noget nær den lækreste måde at følge tv’ets råd på:

10-12 dadler
10-12 abrikoser
1 dl. rosiner
1 dl. mandler
1 dl. kakao
Lidt kanel
Fint revet ingefær efter temperament

Pynt/overtræk
Kokosmel – til den sundeste version
Chokolade – til dig der vil det lidt mere lækkert

Smæk hele baduljen lige lukt ned i din fine foodprocessor og sæt omdrejninger på indtil du har en sammenhængende masse. Så triller du kugler og ruller dem i kokos eller dypper dem i smeltet chokolade ( hak chokoladen, og kom den i en skål sat over et vandbad – hold 1/3 af chokoladen tilbage. Når chokoladen er smeltet tager du skålen af vandbadet og kommer den resterende mængde chokolade i).
Mums fillibaba og sig mig så om ikke din hjerne render rundt i knæhøj karse?

Som en sidste krølle på halen kan man jo ganske gratis tage ind og se hjernen på de skrå brædder – det sker den maj i Kulturhuset Islands Brygge d. 22 maj kl. 20:30 -22:00 og koster gratis. Illusionisten og hjernespecialisten

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s