Luften syntes at antage snerten af lyserød og gennemsyres af en sød lugt så sart at det var svært at vide om den virkelig var der. Folk flød forbi under de store kroner som en flod, blitzlysene fra de mange kameraer som solstråler på bølgetoppene. Af og til stoppede jeg op og gav mig tid til at dreje rundt om mig selv, lade mit spejlrefleks kameras lukkemekanisme kaste sin karakteristiske lyd fra sig mens klare analoge informationer blev omsat til digitalt nonsens. Så trådte jeg ud i strømmen og gled videre.
04_15_2013_sakura_5Kejserens palads lå et sted på den anden side pakket godt ind i mørket og de uniformerede vagters rolige tilstedeværelse.
Og mine fordomme om at 127 millioner Japanere måtte ligge under for en eller anden form for kulturbestemt doktrin viste sig at være afmarcheret.

04_15_2013_sakura_3For mens jeg gik i Kyotos gamle gader og nød de gamle sparsomme kirsebærtræer, vandrede i skyggen af kirsebærtræernes grene på en kirkegård i Tokyo og slutteligt en aften befandt mig ved voldgraven til Kejserens palads i Tokyo indså jeg at min fascination af denne lille lyserøde blomst var vokset sig kæmpe stor. Synet var overvældende.

04_15_2013_sakura_1 04_15_2013_sakura_2
04_15_2013_sakura_4Min aften ved kejserens palads sluttede inde i en baggård hvor japanske husmødre fremførte indisk dans og de mange boders dampende skyer lugtede af stærke karry retter – inderne fejrede 25 år i Japan.

04_15_2013_sakura_8Tilbage i København er der ingen kirkegårde eller voldgrave der lader sig indhylle i denne lyserøde dis.
Men giv endelig ikke op!
Året er 2004 sommeren er over os – en normal sommer med for lidt regn for nogen og alt for meget sol for andre. En rund plads på Langelinje gennemhulles 200 gange. Bagmanden er en bager fra Hiroshima ved navn Seiichi Takaki. Han er firkantet af bygning, hans briller er udført i et tyndt stel og slipset prydet med skrå striber. Da han tropper op på Københavns rådhus slæber han en tung brun læderkuffert med sig op af trappen til overborgmesterens kontor – et trin af gangen. Lyden ekkoer ud – bump, bump, bump, bump.
Han venter ikke men træder ind og i en overraskende stærk bevægelse svinger han kufferten op på det store brune skrivebord hvor den lander med en dump lyd. Et par papirer bliver klemt fast mens andre flyver ud over kanten og lander rundt omkring på gulvet.
Han trykker på knapperne og låsene klikker op. Inde i kufferten kigger 500.000 papirs påtrykte ansigter af Anna og Michael Ancher op fra deres snorlige rækker.
Kort tid efter er de 200 huller fyldt af Japanske kirsebærtræer fra Holland.
Det er ganske givet ikke sådan det er foregået men Hr. Takaki er den generøse giver af træerne.
04_15_2013_sakura_6Og hvert år fejres der Sakura – kirsebærblomst festival på netop dette sted.
I år er det weekenden d. 27 og 28. april du kan nyde et strejf af japansk kultur og blive omsluttet at en lille lyserød dis. Jeg plejer at besøge boden med origami og folde et dyr, sidste år blev det til en grønspættet frø der kunne hoppe.
04_15_2013_sakura_7

Her ses frøen i selskab med mit første forsøg med macarons – fadet er fra Tokyo og det grønne drys er macha pulver.

Og slutteligt en opskrift på Takuyaki – blæksprutte kugler.
Det er japansk streetfood og jeg blev solgt omgående da jeg fik det første gang uden for Inari templet i Kyoto.

Takuyaki – opskriften er fra japanskmad.dk

50 g blæksprutte (jeg bruger de helt små)
1 porrer
5 gram dashi (man kan selv koge den på kæmpetang og Bonitoflager)
200 g hvedemel
1 tsk bagepulver
6 dl vand
1 æg
1 tsk salt
olie til stegning

Find din gamle æbleskivepande frem!
Hak porren fint
Pisk alle ingredienserne sammen med undtagelse af blæksprutte.
Fyr op under æbleskivepanden og kom olie herpå.
Så kommer du dejen i hullerne og fordeler blæksprutten heri.
Fortsæt til alt dej og blæksprutte er brugt op.

Nyd dem med worchestersauce, majonaise og et drys bonitoflakes.

Denne sang fulgte med mig rundt under kirsebærtræerne:

<p><a href=”http://vimeo.com/35779420″>Kashmir – Electrified Love</a> from <a href=”http://vimeo.com/user9818712″>TAFKAJ</a&gt; on <a href=”http://vimeo.com”>Vimeo</a&gt;.</p>

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s