Blåhvalen der boede sammen med rockeren Knud og noget om rugbrød

For mange, mange år siden på en strand i Danmark strandede en hval.
Ikke en hvilken som helst hval.
Det var en blåhval og så bliver det ligesom ikke meget større.
Efter nogen tid lykkedes det at finde en metode til at aflive hvalen på og efterfølgende at udfri skellettet fra kød, fedt og hud.
Så kørte man hvalen land og rige rundt på en trailer. For 5 øre fik du den selv at se. Dernæst var det en tur ind og stå i zoologisk have. Men vind og vejr bed godt fra sig og attraktionen mistede sin værdi. Så man pakkede rub og stub sammen – fandt et lager og stuvede det af vejen.
Og der kunne hvalen så have ligget den dag i dag.
Men – for der er et men.
En dag tog to konservatorer ud for at hilse på hvalen og se hvordan den havde det.
Dens ensomhed var blevet i mellemtiden blevet afløst af en lædervæstbærende mand der hed Knud og resten af hans rocker venner.
Og for at hvalen ikke skulle glemme hans navn – havde Knud skrevet KNUD på hvalens hoved lige foran venstre øjenhule.

zoologisk
Konservatorerne mente ikke de nye legekammerater var de helt rigtige så de tog hvalen med sig hjem. Der smed de alle bilerne ud af parkeringskælderen, gav hvalen en tur med en skrubbe og siden den dag har hvalen boet der.

Ja det er en af de historier man kan liste ud af folkene på Zoologisk museum – hvis man ellers har tid til at blive hængene for man får sjældent blot en historie. Der følger altid lige et par stykker med. Og det skal man bare nyde.

Noget om rugbrød

Friskbagt rugbrød belagt med karamelliseret banan og pållægschokolade

Friskbagt rugbrød belagt med karamelliseret banan og pållægschokolade

En melkværn er flyttet ind på mit køkkenbord. Der har den stået og ventet tålmodigt til jeg stille og roligt fik has på mit lager af rugmel. For rugbrød er et hit her!
Spørgsmålet – hvad sker der hvis man kværner kornet selv? Ja det har rumsteret en rum tid på de indre kanaler. Så da det rigtige tilbud bød sig til slog jeg til og fragtede fætteren med hjem.
5 kg hel Svedjerug er sidenhen flyttet med.

rugb_5
Så dukkede spørgsmål som hvor groft eller fint skal kornet males?
Et par eftersøgninger syntes ikke at give det klokkeklare svar. Dermed var der dømt prøv dig frem.
Begejstringen var stor da kværnen skruede tempoet i vejret, summede, brummede og var klar på at male sig igennem 700 g rug.

rugb_4Men ak i ren begejstring fik jeg ikke justeret grovheden og så stod pinden på 9 og kornene blev skudt ud af møllen i et rasende tempo – men uden der var sket noget synderligt med dem.
Lidt mere drastisk gik jeg til værks i forsøg nr. 2. Indstillede kværnen på 1,5.

rugb_1
Støvet stod ud mens kornet velvilligt blev slugt. Et viskestykke over vilddyret og så kunne det værste holdes i ave.
Resultatet blev at melet blev et nøk eller to finere end det der indtil nu har fundet vej ned i rugbrødsdejen.
Næste gang prøver jeg at skrue op på 2,5 og se hvad det så giver.
Man skal holde hvad man lover og for 3 år siden lovede jeg at dele en rugbrødsopskrift med dig.
Det kommer så til at ske lige nu – voila!

Surdej klar til at blive til rugbrød

Surdej klar til at blive til rugbrød

Surdej
1 dl hørfrø
7,5 dl vand
700 g. rugmel
1 spsk. salt

Rør det rigtig godt sammen så det bliver en tung sammenhængende masse.
Læg et viskestykke henover skålen og lad dejen stå og hvile til næste dag.

2 håndfulde solsikkekerner
375 g rugkerner
2,5 dl vand

Næste dag røres de sidste ingredienser sammen med dejen.
Tag surdej fra til næste gang og fordel dejen ud i forme.
Lad dejen hvile i formene i mindst 5 timer.
Sæt brødene ind i en kold ovn og bag så brødet i 30 min. Ved 220 grader.
Dernæst skruer du ned på 150 grader og bager færdigt ca. 55 minutter.
Stil brødene til afkøling på en rist.
Man kan godt spise det med det samme, men det vil være lidt klægt før det er kølet ned.

Tips:
Knækket, skårne eller hele rugkerner – jeg har ikke lige kunne smage forskellen. Brug hvad du har.
Malt – man kan sagtens tilsætte malt for at opnå et lidt mørkere rugbrød. Nogen siger det påvirker bagevnen negativt og kan få brødet til at synke sammen. Det er nu ikke sket for mig de gange jeg har prøvet med maltmel/maltsirup. Jeg bruger det ikke længere – det giver mig ikke nok.

Jeg fik engang et sort rugbrød hos en bager i Århus. Det var utroligt flot og det har jeg forsøgt at gøre efter. Men uden held. Rugmelstyper, malt produkter, bagetid i op til 24 timer, blæksprutteblæk. Intet kunne give den samme sorte farve. Senest har jeg læst om vegetabilsk kul. Det skulle ikke være det sundeste, men det kunne være interessant at se om det er her det sorte hul gemmer sig.

 

Slutteligt er det bare at sige jeg elsker skorpe og derfor bager jeg mit rugbrød i muffinforme.
Mums fillibabba.

rugb_7

Alf layla wa-layla eller Tusind og en nat

Når nu inspirationen alligevel er der kan jeg ligeså godt smide en opskrift ind for at fejre genopstandelsen.
Hvert år deltager jeg i en privat kagekonkurrence. Og hvert år starter ideerne til næste års kage så snart årets konkurrence er kørt af stablen.
Sidste år lod jeg mig inspirrere af 1001 nats eventyr – så det skulle være lidt eksotisk, der skulle være bling, en fed sødme og et lille hint af noget syrligt.

Det blev til en Pistacie-mandelkage m. tranebær og avokadocreme.

Toppet med avocadocreme, granatæblekerner og blå kornblomst

Toppet med avocadocreme, granatæblekerner og blå kornblomst

Ingredienser:
125 g Usaltede pistacier
250 g Blødt smør
250 g Rørsukker
4 stk. Æg
100 g Mandelmel
50 g Hvedemel

Topping:
200g Tranebær
3 tsk Rørsukker
Fint revet skal af 1 appelsin
25g Usaltede pistacier

Avocadocreme:
1 Avocado
Saft af 1 citron
1 dl Flormelis
1/4 Vaniliestang
1/4 ltr Piskefløde

Forvarm ovnen til 190°C. Smør siderne på en 22cm springform tin og kom et stykke bagepapir på bunden
Mal pistacierne til mel og pisk smør og sukker sammen til en luftig masse (ca. 3-4 min.).
Kom dernæst æggene i – et ad gangen og pisk godt hver gang.
Vend pasticerne, mandelmel og hvedemel i.
Kom massen op i springformen.

Bland tranebær, sukker og appelsinskal sammen og fordel det ud over kagen og pres det let ned.
Bag kagen i 50-55 minutter.

Hak pistcierne groft og så snart kagen er færdig drysses de ud over den og presses ligeledes let ned. Lad kagen hvile i formen i 15 minutter inden den tages ud og sættes på en rist.

Avokadokød, citronsaft, flormelis og vanilie kommes i en foodprocessor. Kør til det er mosed godt sammen. Hæld piskefløden i og kør – når cremen er let og luftig er den færdig. Smag den evt. til med citron og sukker. Stil den på køl.
Kom den op i en sprøjte og fordel cremen ud i toppe på den afkølede kage.
Pynt evt. med granatæblekerner og blå kornblomster.

 

Avokadocremen må jeg tilskrive den gode C. Plum for – der har hun virkelig skudt papegøjen.
Cremen kan udgøre en dessert i sig selv, men husk at tilsætte noget sprødt og noget syrligt ellers kan den hurtig blive en tung dansepartner. den kan også fryses som is.

Vandt kagen? Ja den gjorde. Så langt om længe er jeg tilbage i storform.
Næste gang står den på tryksnegle og jeg har allerede indkaldt en konditor til at give mig et kursus ud i den diciplin. Nu mangler jeg bare villige ofre til at gnaske sig igennem eksperimenterne…

Render render never surrender

Timerne tikkede lystigt derudaf – den ene dag tog den anden og klokken var blevet 23:53.
To dage med et advance kursus i 3D modelleringsprogrammet Rhino var forbi og jeg var fortsat med at arbejde videre i programmet.
Fra min tid i praktik hos WhomadeID, hvor min ene chef havde en svær fashination af ure og havde lavet nogle ret cool renders af et ur i eget design.
ja så har jeg fundet at der er noget med ure og 3D modellering der bare tikker.
Da jeg i forvejen er ganske udemærket kørende i Rhino havde jeg mellem de enkelte steps tid til at arbejde med et lille side projekt – et ur.
Stille og roligt fik jeg eksperimenteret med de nye værktøjer og de gamle til et ur langt om længe dukkede op.
Efter en hurtig rendering så det således ud:

Hurtig rendering af et ur

Hurtig rendering af et ur

Når jeg får renderingsprogrammet V-ray op at køre er jeg overbevist om at der kommer til at ske virkelig gode ting og sager med renderingen.
Men det her er en start.

Et andet projekt jeg har kørende er et, hvor jeg kombinerer Rhino og en lasercutter.
Jeg skal nemlig afholde et kursus i lasercutting til maj og så skal der jo eksperimenteres lidt så de kære kursister kan blive godt udfordret.
En af opgaverne planlægger jeg at blive en hvor to forskellige materialer skal kombineres.
Det kræver at man kender lidt til materialerne og maskinen.

Hurtig skitse af en fantasifuld fisk

Hurtig skitse af en fantasifuld fisk

Efter lidt skitsering i hånden – fik jeg tegnet fisken op i Rhino og så var det jo bare at sætte lasercutteren i gang.

Fisk i krydsfinér og pink acryl

Fisk i krydsfinér og pink acryl

Det kom der så dette resultat ud af. Finnerne i acryl skulle der justeres en gang eller to på før de med en hvis bestmethed klikkede fast i kyrdsfinerfisken.
Det jeg blev snydt af er laseren fjerner mere af acrylen end krydsfinéren. Nu er fisken jo ikke særlig stor og acryl delene derfor endnu mindre – så om de indstillinger jeg har brugt er de samme på et større emne må være op til næste forsøg.
Men nu er jeg igang.

Ps. titlen på dette indslag stammer fra tiden på designskolen, hvor det at rendere virkelig kunne trække tænder ud. Så kom vi op med dette lille motto for at holde dampen oppe. Hep hey!

Stilheden har været larmende

Støvet ligger i et fint jævnt lag og har farvet Nr. 32 dødsbleg.
Men der har været en puls. ganske rigtig uhyggelig svag, men ikke desto mindre en puls.
Nu er den begyndt at vende kraftigere tilbage og fremtiden for Nr. 32 ser lysere ud.
Hvordan formatet bliver fremover vides endnu ikke – men mine tanker går på at fastholde et fokus på mad, men så krydre det med mine andre interesser.
Så ser vi hvad der sker.
Velkommen til.