Når tid og flid er nøglen

En dag hvor du har god tid skal du lave aftensmad – ikke til samme aften men dagen efter eller dagen efter igen.
Jeg var en gang til et sammenskudsgilde – alle skulle have en ret med. Der var ikke koordineret noget som helst.
Tre par dukker så op alle har de Coq au vin (hane i vin) med… Da alle var kommet sig over sammenfaldet blev det en herlig middag hvor der kunne nørdes lidt igennem med at sammenligne de forskellige fremgangsmåder.

Kylling, vin og godt med tid

Kylling, vin og godt med tid

Der går nu ganske langt tid mellem jeg får retten – så det var nok en one off.
Men mindet om den middag får mig igen og igen til at lave denne ret.
Jeg bruger nok en ny opskrift hver gang da jeg aldrig får noteret mig den jeg brugte ned.
Så efter lidt listen rundt på netkanterne fandt jeg en opskrift i Politiken.
En høne blev parteret og stykke efter stykke hoppede ned i en mørkerød pool af vin for at ligge natten over.
1 kylling
75 cl rødvin
2 grofthakkede løg
4-5 fed hvidløg
2 gulerødder i grove skiver
1 suppevisk, af timian, persillestilk og laurbærblad
1 spsk. hele peberkorn
4 nelliker
2-3 spsk. olivenolie
ca. 1,5-2 spsk. mel
god hønsebouillon
200 g bacon
250 g champignon
ca. 16-20 perleløg
salt og peber og sukker

 

Kyllingen parteres så du står med to lår, to overlår, 4 stk. bryst og to frie vinger.
Stykkerne lægges i en marinade af rødvin natten over.

Dagen efter tages stykkerne op og tørres af.
Så kan du lige ordne grøntsagerne og skære dem ud i lidt grove stykker.
Varm en stor gryde op. Vend kyllingestykkerne i mel. Krydder dem godt med peber, salt og brun dem i olivenolie i den store gryde.
Når de er stegt gyldne tages de op og sættes til side.
Svits grøntsagerne i gryden – tilsæt evt. mere olie hvis det er nødvendigt.
Drys melet ud over grøntsagerne og lad det stege lidt med. Så tilsætter du rødvinsmarinaden, nelliker, suppevisken og peber. Snurrer ved lavt blus i 15 minutter.

Kom kyllingestykkerne retur ned i gryden og tilsæt hønsebouillonen så den lige dækker alle herlighederne.
Kog sammensuriet i 1 time og 15 minutter.

Perleløgene kommes i en gryde med olie, lidt sukker, lidt salt og vand til det lige dækker.
Koges indtil vandet er væk og løgene begynder at karamellisere.

Skær champignoner ud i kvarte og bacon ud i tern. Steg baconstykkerne sprøde og læg dem til side. Sauter champignonerne i baconfedtet

Nu kunne man så tage kyllingestykkerne op og si suppen fra for grøntsager og koge den ind. Men det gjorde jeg ikke. Jeg kom champignon og bacon ned i gryden og smagte den til med peber og salt.

Som tilbehør kogte jeg perlespelt – de giver en god tyggefornemmelse og mætter godt. Et godt brød, kunne også være et hit. Drys friskhakket persille ud over inden du servere – det gør en seriøs forskel og letter hele retten.

Da jeg velfortjent satte mig ned og indtog måltidet slog det mig at det var noget bitteret. Dagen efter kom jeg derfor lidt sukker i, nogle tomater og så havde jeg et glas med fordrukne blommer som jeg aldrig helt har fundet ud af hvad dur til så der kom også et par over i. Mums.
Det hjalp bestemt at retten havde fået lov til at stå og trække et døgns tid – smagen virkede mere dyb og komplet.

Den sidste rest af retten blev serveret med sorte ris – det så vældig godt ud, men var ikke helt så mættende.

Reklamer

Et stykke med camouflage – tak

Min medbragte madpakke og jeg sad i en kantine. Det var frokost og jeg var godt sulten.
Da jeg åbner madpakken bryder min borddame ud i et stort hyl og begynder at grine.
Forundret kigger jeg op for jeg sad lige og gennemgik rækkefølgen af hvilke rugbrødsmadder jeg skulle spise først og sidst – leverpostej, oksepølse, figenpålæg og pålægschokolade. Hun ser min rynke i panden og siger så – alt er jo brunt!
Forundret kigger jeg ned og ser hun har jo ret.
Det fik mig kortvarigt til at føle mig som et dårligt menneske – tænk kun at spise helt igennem brune madpakker. Hvor trist.
Det var jo hver for sig gode ting så jeg rystede det af mig og gik lystigt i gang med fortæringen.
Senere skulle jeg så læse at jo mere brun ens madpakke er jo mindre sund.
Jeg lader nok rugbrødet stå på mål for rigtig meget…

Det får mig så frem til i dag hvor jeg igen står med rugbrød og brunt pålæg – er det en fetich eller er det rent faktisk et koncept?
Camouflagemadder det er det det er!
Det gør det ikke en bid sundere men en hel del sjovere.
Så her er et styk camuflage mad:

Rugbrød med figenpålæg

Rugbrød med hjemmelavet figenpålæg af figner, abrikoser, svesker, mandler og kokosfibermel