Om nr. 32 og mig

32 er et af mine yndligstal – ikke fordi jeg har en speciel oplevelse med tallet 32, nej det er simpelthen fordi jeg syntes det er et flot tal. Der er en dynamik og sammenhørighed som jeg finder tiltalende. Så lige siden jeg ”opdagede” tallet i gymnasiet (vi skulle lave trøjer til udveksling og skulle have numre på og nr. 10 var taget).

Nr. 32 – navnet på min blog lover ikke noget som helst. Det kan både være skidt og godt. Det tillader mig at fylde bloggen med det indhold jeg nu ønsker uden at jeg derved viger bort fra noget der loves i titlen. Nr. 32 skal ses som en repræsentant for mig og noget jeg har det godt med. Det virker som et godt udgangspunkt for at fortælle og dele viden med dig.

Jeg selv er et menneske der er udstyret med en helt utrolig stor nysgerrighed. Jeg finder en dyb fascination ved at erhverve mig viden og omsætte denne til noget brugbart.
Jeg drømte om at blive arkæolog og havde en hel hær af dinosaurer. Jeg gravede i jorden og fandt potteskår, æggeskaller og hvis det gik vildt for sig en knogle.
At jeg kan blive suget helt ned i et emne til omverdenen ryster på hovedet har jeg oplevet flere gange. Så har jeg fået et forbud fra en underviser om at skrive flere rapporter om hvaler eller tegne biler.
Efter arkæolog drømmen fes ud i sandet var det bildesigner jeg ville være. 15 år senere stod jeg i Bratislava under kyndig vejledning af Audi’s konceptudviklingschef Klemens Rossnagel og gav mit bud på en bil til at markere Audis 100 års fødselsdag. Der var ikke mange der troede det ville ske, men heldigvis nok til at jeg fik et par skub i ryggen fremad.
Det skal siges at jeg ikke blev bildesigner, men derimod er jeg blevet Industriel designer – sågar med papir påstemplet kandidat.
Bildesign holder stadig en speciel plads inden i mig, men i sidste ende besluttede jeg at mine evner var bedre brugt andre steder.
Måske du spørger hvilke steder – mit svar til dig er der hvor jeg kan være med til at give et medmenneske en bedre hverdag – se det vil være helt uovertruffen.
Helst ser jeg det ske i samarbejde med en gruppe kollegaer og brugere.
Men lige nu driver jeg min egen virksomhed: Venza hvor jeg ikke er kræsen men tager opgaverne ind og kigger grundigt på dem før jeg kommer med mit svar. Jeg har været ombord på et LED pære projekt, designet bogstandere, et cykelkørekort til børn med motoriske udfordringer og senest blevet hevet ind i et børnebogsprojekt.

Som det fremgår af de indlæg der nu fylder bloggen ud er natur og mad emner der fylder en hel del.
Igennem denne interesse har jeg knyttet nye venskaber, fået litervis af tilnærmelsesvis frisk luft og nydt livet for fulde gardiner. Det føles bare helt rigtigt for mig lige nu.
Mit mål for bloggen er at få min begejstring og viden ud og forhåbentligt inspirere dig og de andre til at gøre lige præcis det der brændes for inden i.
Har du noget på hjertet kan du fange mig her på bloggen eller på blognr32[a]gmail.com

Upwards’n onwards
Mir
blognr32[a]gmail.com

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s