Render render never surrender

Timerne tikkede lystigt derudaf – den ene dag tog den anden og klokken var blevet 23:53.
To dage med et advance kursus i 3D modelleringsprogrammet Rhino var forbi og jeg var fortsat med at arbejde videre i programmet.
Fra min tid i praktik hos WhomadeID, hvor min ene chef havde en svær fashination af ure og havde lavet nogle ret cool renders af et ur i eget design.
ja så har jeg fundet at der er noget med ure og 3D modellering der bare tikker.
Da jeg i forvejen er ganske udemærket kørende i Rhino havde jeg mellem de enkelte steps tid til at arbejde med et lille side projekt – et ur.
Stille og roligt fik jeg eksperimenteret med de nye værktøjer og de gamle til et ur langt om længe dukkede op.
Efter en hurtig rendering så det således ud:

Hurtig rendering af et ur

Hurtig rendering af et ur

Når jeg får renderingsprogrammet V-ray op at køre er jeg overbevist om at der kommer til at ske virkelig gode ting og sager med renderingen.
Men det her er en start.

Et andet projekt jeg har kørende er et, hvor jeg kombinerer Rhino og en lasercutter.
Jeg skal nemlig afholde et kursus i lasercutting til maj og så skal der jo eksperimenteres lidt så de kære kursister kan blive godt udfordret.
En af opgaverne planlægger jeg at blive en hvor to forskellige materialer skal kombineres.
Det kræver at man kender lidt til materialerne og maskinen.

Hurtig skitse af en fantasifuld fisk

Hurtig skitse af en fantasifuld fisk

Efter lidt skitsering i hånden – fik jeg tegnet fisken op i Rhino og så var det jo bare at sætte lasercutteren i gang.

Fisk i krydsfinér og pink acryl

Fisk i krydsfinér og pink acryl

Det kom der så dette resultat ud af. Finnerne i acryl skulle der justeres en gang eller to på før de med en hvis bestmethed klikkede fast i kyrdsfinerfisken.
Det jeg blev snydt af er laseren fjerner mere af acrylen end krydsfinéren. Nu er fisken jo ikke særlig stor og acryl delene derfor endnu mindre – så om de indstillinger jeg har brugt er de samme på et større emne må være op til næste forsøg.
Men nu er jeg igang.

Ps. titlen på dette indslag stammer fra tiden på designskolen, hvor det at rendere virkelig kunne trække tænder ud. Så kom vi op med dette lille motto for at holde dampen oppe. Hep hey!

Reklamer

You can’t start a fire without a spark

Klokken er 04:20 dørene lukker med et tungt dunk og jeg er på vej hjem i toget fra Roskilde, en snak med en ven udviklede sig og jeg greb bare fast og førte snakken til ende. I stille kupeen omgivet af mørke og med kulden der sidder fast i kroppen rykker verden helt tæt på. Selv da jeg vågnede op i den tomme vogn, tør i halsen af at kæben var faldet ned og havde ladet luften suge fugten ud af svælget. Ja selv der var det som om jeg var omgivet af varme. En skøn følelse at tage med sig op på cyklen og ud på de øde gadelygte blanke gader i retningen mod min seng.
At søvn har været i underskud her i weekenden skal der ikke herske nogen tvivl om energien har bare været alt for god til bare at sove på.

28_01_2013_karry_2Havregrød med granatæble, tørrede figner, mandler og kanel. Smuk og sprød måde at starte dagen på

Og således overtændt med en ustyrlig lyst til bare at hakke løs på sagesløse grøntsager voksede portionen af boller i karry sig langt større end jeg havde forestillet mig.
Duften af at riste karryblandingen og derefter kværne den går lige ind i mit system.

28_01_2013_karryBoller i karry med pomelosalat og oreganobrød – i alt sin ærlighed

Et oreganobrød blev også slået op, skåret og bagt. Men det havde åbenbart ikke fattet ideen med at et halvt hvidløg og flere spsk. oregano gerne skulle kunne sparke liv i stort set hvad som helst. Så det var desværre en lidt flad kompagnon til den gule grydefuld. Min mor kan bage det brød så det siger spar to – men hvad er tricket?
Tricket med karryen er i hvert fald bare at give los – ikke noget med bare at komme en spsk. eller to karry i. Nej der skal fyres op så det kan smages ordentligt. Tag en varm snak med Julian fra Asâ krydderier i Torvehallerne han kan sine karryblandinger til fingerspidserne. Så tør du efterfølgende også at gå planken ud.

28_01_2013_karry_8Syltede rødbeder blev der også tid til – denne gang med en eddikelage hvor jeg puttede lakridsrod i. Spændende at åbne et glas om en uges tid og smage på rubinerne.

Jeg har været så heldig at arve et Hi-Fi anlæg med pladespiller og pladesamling.
Så jeg har kæmpet en brav kamp for at få det gamle udstyr op og spille. Momentvis har det da også været rigtig godt og så føles det jo bare godt at kunne sænke nålen ned over den spindende blanke vinyl og høre nummeret starte lige på.

28_01_2013_karry_6Der er så mange lækre detaljer at kigge på – hele konstruktionen omkring tonearmen og pick-up’en er ret utrolig.

28_01_2013_karry_428_01_2013_karry_7Søgeren for tuneren på forstærkeren er smuk i alt sin enkelthed. Her har man ikke bare klasket en alt for kraftig blå LED på. Den her slags detaljer får det til at krible i fingrene efter selv at komme til at designe et par HI-FI elementer. Ikke fordi jeg ønsker at det skal være retro. Men lysten til at give andre en så positiv oplevelse er bare svær at komme uden om.

28_01_2013_karry_5Et  nummer jeg ser frem til at høre på anlægget er
Bruce Springsteens Dancing in the dark.
Det var det sidste nummer jeg nåede at høre på Roskilde før andre snore trak mig videre. Og det har bare siddet fast lige siden. Energien der er i det nummer er bare fed så skru godt op og hop op og ned.


Opskrift:
Stor portion boller i karry:

Kødboller:
800 g øko svin-kalv
1 løg, blendet
2 fed hvidløg, presset
2 tsk. spidskommen
2 tsk. stødt koriander
1 tsk. karry
1 æg
5 spsk. mel
havregryn
salt, friskkværnet peber

Karry:
løg
Karry – og godt med det
2 pastinakker
fennikel
2 gulerødder
500 g tomater
2 æbler
chili.

Farsen røres og står og hviler – gerne 30 min.
Kom godt med vand i en gryde, tilsæt et laurbærblad, 10 hele peberkorn, en boullionterning og bring vandet i kog.
Kødbollerne kommes i lidt efter lidt. Når de dukker op til overfladen er de færdige.
Kogevandet sies så peberkorn og laurbærblad fjernes.

Løg svitses og når de begynder at blive klare tilsættes karry og lidt efter alle de hakkede grøntsager og æbler. Så kommes en dåse kokosmælk samt kogevand fra kødbollerne og retten koges ind.
Lav en meljævning og rør den i til du har den ønskede tykkelse. Smag til med æblecidereddike, citron, salt og peber.
Når smagen er i vinkel kommes kødbollerne i og når disse dømmes varme er det bare om at få gryden bragt på bordet.

Serveres med ris, en frisk salat (fx pomelosalat) og brød.

Smagfulde smil på glas

Oven på julens og nytårets mad tour de force har kreativiteten ikke ligefrem strålet ude i køkkenet.
Men resterne af konfekten, kagerne og den slags er blevet konsumeret for at stille de største abstinenser så jeg kan lande blødt her et lille stykke inde i januar.
En skålfuld blandede nødder har stået og kigget på mig i et godt stykke tid. Jeg fandt dem på en af mine aftenture ud til supermarkedernes containere. Nogle havde skåret hul på posen med en hobbykniv og så var den blevet kasseret.
I julen lavede jeg en salat hvor der skulle bruges syltede kirsebær og lidt af den saft de lå i. Det betød at et halvt glas saft var tilbage og manglede et formål.
07_01_2013_krydderier_5Så hammeren kom frem og valnødder og pecannødderne fik et gok.
07_01_2013_krydderier_4Og blev ucermonielt smidt ned i det silkebløde røde bad.
Jeg tænker denne blanding kan gå fint over is eller hvis den bliver lavet til gelé på toppen af en cheesecake.
Og det vil efter mine fornemmelser blive en cheesecake der kommer til at smage af jul.
07_01_2013_krydderier_7For et par år tilbage smagte jeg en rabarber cheesecake der var lavet med en bund af bastognekiks.
Jeg ved mine kære forældre ligger inde med et vidst overskud af brune kager fra julen så hvis jeg nu skifter bastognekiksene ud med brune kager så tror jeg kagen er i hus.
Jeg vil servere den senere på måneden så der går lige et par uger før jeg kan præsentere den for jer mine kære læsere.
07_01_2013_krydderier_3Så jeg vil i stedet pege linsen over på den kraftfulde verden af krydderier.
Jeg fik en engang efter ønske et tilsmagningskursus. Indtil da byggede jeg min viden på det jeg havde lært i folkeskolens køkken og de maddage jeg havde derhjemme. Men det var stort set altid bare noget med at smage til med salt og peber. Kurset som jeg tog hos Meyers madhus fik lukket mine øjne op for en utrolig verden som har bragt mig til bl.a. Marrakech.
07_01_2013_krydderier_1Frustreret over de mange ens blå plastiklågs anonymitet besluttede jeg mig for at mine krydderier skal være i hver deres unikke beholder. Således at jeg ved at se beholderen ville vide hvilket krydderi det gemte på.
07_01_2013_krydderier_6Et glas købte jeg på mit besøg i Marrakech efter jeg havde et fantastisk marokkansk madkursus. Nu er glasset fyldt med Ras el Hanout. Ved siden af står et soja glas fra mit besøg i Japan – dog har jeg ikke noget japansk krydderi at fylde i det så der er rosmarin i stedet.
07_01_2013_krydderier_2En krystalflakon holder på de fine røde safrantråde – indrømmet det er lidt svært at få dem op, men jeg bliver begejstret over synet hver gang.
Stille og roligt bliver historier fra rejser mine og venners (hvis nogen spørg om de skal tage noget med siger jeg altid noget man kan have krydderier i) samlet på hylden. Nu mangler jeg bare en større hylde til at hylde herlighederne.
07_01_2013_7_krydderierRosinboller fik jeg engang i Kolding. De var store og fluffy, smagte skønt til varm chokolade. Jeg fik at vide at en af hemmelighederne bag var kærnemælk. Så nu er jeg gået i gang med et stille arbejde om at skabe den gode rosinbolle.
De er endnu ikke der hvor jeg gerne vi have dem når vi snakker fluffyness, men det skyldes muligvis min brug af ølandshvedemel.
Opskriften ser på nuværende stadie således ud:

Rosinboller, 20 stk.

25 g gær
5 dl kærnemælk
2+1 æg
15 g salt
40 g muscovado sukker
450 g alm hvedemel
450 g ølandshvedemel
40 g margarine
150 g rosiner

Gæren røres ud i kærnemælken og kom dernæst to æg i, salt, sukker og alt hvedemelet. Ælt det sammen og ælt så margarinen ind i dejen. Når den er helt forsvundet ind i dejen kommes rosinerne i og så skal der lige æltes et par minutter mere før dejen stilles til hævning i 2 timer.

Tag dejen ud af skålen – kom den på et silikoneunderlag og brug evt. en  af de hårde dejskrabere (ikke dem med skaft) til at dele dejen ud i 20 stykker som trilles til boller  og sættes på bagepapir – sørg for at rosinerne ikke stritter for meget ud da de nemt bliver brændte. Lad dem hæve yderligere 2 timer inden de pensles med et sammenpisket æg og kommes i en ovn ved 220 grader i 10-12 minutter.
De er færdige når de er blevet flot lysebrune og lyder hult når man banker dem i bunden.
Stil dem på en rist så de kan køle af. Det er lækkert at spise en lige når den er kommet ud mens man må kaste den fra hånd til hånd for ikke at blive brændt.

En fugl på pakken er bedre end…

Under sneen står urt og busk i skjul. Kulden har for længst gjort sin entré sammen med det hvide tæppefald. Og dog synger en lille fugl på kvisten ved den frostspættede rude. Timerne er drysset af kalenderen med livets hast og pludselig var klokken 06 og mine fingre let klistrede af trælim. Julegaverne var dermed langt om længe blevet forgyldt og forsynet med forsigtigt tilvirkede vinger. 4226027607_bbb662b540_zI et par år har temaet for forældrenes juletræ – det vil sige det er mest mig og min mor der svinger taktstokken – været fugle. Nu er der nærmest ikke én kugle på træet, kun fugle og så selvfølgelig stjernen som der ikke bliver pillet ved. Et enkelt år snuppede vi et træ med to toppe og dermed var der plads til to stjerner – slet ikke tosset. jul_23_12_2012.JPGMed fulgetemaet in mente drog jeg med ordene papercraft og bird på jagt på de googleianske jagtmarker og fandt de mest utrolige fugle og deres tilsyneladende kaotiske skabeloner. Specielt vil jeg fremhæve Johan Scherft for hans utroligt flotte og livagtige papirfugle. jul_23_12_2012.JPG_24jul_23_12_2012.JPG_3Isfulg – her ville jeg gerne have oplevelsen af at den sad ved vand og kiggede ned i den krusede overflade. Og det syntes jeg faktisk er lykkedes meget godt – refleksionerne fra guldpapiret på pinden af bølgepap kunne godt ligne de refleksioner der kommer af sol på en levende vandoverflade. jul_23_12_2012.JPG_47jul_23_12_2012.JPG_4Gærdesmutte – som gik hen og blev min favorit – vil jeg gerne have til at sidde i et meget rent miljø så man virkelig kan se den lille fugl. Min far har et særligt øm punkt for denne fugl og prøver ihærdigt at fortælle kattene at den fugl må de slet ikke snuppe. Det gør de så heldigvis heller ikke særlig tit. Den er nok for hurtig. jul_23_12_2012.JPG_16Kongeørnen – modellen har bestemt nogle flotte træk men er kvalitetsmæssigt ikke på højde med de andre fugle. En ørn sidder oppe og spejder ud over landskabet så den fik en piedestal. Et udtrækkelig element i bunden af piedestalen åbner for gaven. jul_23_12_2012.JPG_13jul_23_12_2012.JPG_7De to små fuglekonger – den ene med gul og den anden med orange ”hanekam” sidder på hver deres runde gave. Jeg er ikke helt tilfredse med indpakningerne på disse da de virker lidt roede. Men jeg havde bare ikke mere tid at give af så sådan blev det. jul_23_12_2012_11 Huskesedlen spolede sig selv ud i en håndevedning og så drønede julen henover hovederne på godtfolk. Der er stadig en enkelt julefrokost på menukortet ellers ser det ud til at det rød hvide vatlandskabs tid er ved at lakke mod enden. Hyggeligt, varmt, og betænksomt har det været i år. jul_23_12_2012_12 Der skal jo også lige en opskrift ind i indlægget og det er på salaten jeg tog med til familiens traditionelle sammenkomst 2. juledag.
Opskriften er kreeret af Rune Larsen som tog sig af guldet i DM i salat.
Og jeg fandt den på Politiken.
Savojkål er for mig et uskrevet blad og jeg har derfor kun stået og nydt synet af regndråber fanget på de flotte kål. Lige indtil nu.

Frisk Savojkål salat med mandler, æbler og ravigottedressing
350 g savojkål
75 g mandler
2 æbler

Ravigottedressing
2 spsk. rapsolie
skal af 1/2 øko citron
1 spsk. friskpresset citronsaft
2 spsk. ravigottesauce*
1 tsk. flydende honning
salt og peber

Start med at lave dressingen så den kan stå og trække. Skær stokke og grove dele fra savojkålen og snit resten fint. Fjern kernehuset og skær æblerne i tynde skiver som straks vendes i dressingen.
Hak mandlerne (du kan også bruge andre nødder) og bland kål, æbler, nødder og dressing godt sammen. Lad den trække en times tid inden servering. Sprødt!

*Ravigottesauce
2 tsk persille
1 spsk kørvel
2 tsk estragon
2 tsk purløg
2 kopper vidvinseddike
1 lille hakket løg
1 tsk Dijon sennep

Put det hele i en blender og blend det godt.

God jul folkens

 

På klar bund

Optimalt. Hvad er optimalt? En evig jagt på det optimale har ledt mig ud i at afprøve et nyt tema til Nr 32. Her er søge funktionen kommet op i toppen og en mere logisk måde at efterlade en kommentar er der også blevet plads til.

Vel mødt min kære læser. Vi skal ud og løbe nu!
Lige netop i det øjeblik min højre sorte løbesko satte sålen på gruset kiggede jeg op.
På himlens akvamarinblå vælv stod opblæste flamingolyserøde skyer hver for sig.
Træerne var endnu rige på bladguld i lyse og mørkere varianter. Og solen hang lavt på himlen. Så lavt at da min venstre sorte løbesko satte sålen på flisen var det blevet mørkt. Så mørkt at jeg undervejs mellem stammerne, foran mig og lidt efter bag mig så lys hoppe op og ned fra andre løberes batteridrevne pandelamper, cykellygter og LED besatte refleksbånd. Mit nattesyn har der heldigvis ikke været noget galt med så jeg løber i mørket.  Iført sorte sko, sorte bukser, sort jakke, sorte vanter og hvide hovedtelefoner og strategisk korrekt placerede reflekser. 21:42, 21:30, 21:07 stille og roligt kommer der mere fart i benene. Distancen bliver jeg ikke blændet af – sølle 4 km bliver det til. Men jeg er begyndt at slutte af med interval løb – 10 – 20 – 30. Jeg forsøger hårdt at tælle sekunderne i hovedet. Men min hjernes udmeldinger af tal sker i samme tempo som mine lungers gispen efter luft. I 10 sekunder føles det som om jeg svæver gennem luften, som om alt er muligt, at lungerne ikke længere tørster efter ilt, at musklernes ømhed ikke længere er mærkbar og som om det satans højre knæ ingen planer har om at gøre ondt.
Når de ti sekunder er talt til ende skal regningen betales. Tempoet skæres af – ned til normalt løb. Gispene, hakkende og i det hele taget med noget af et underskud på kondikontoen klarer jeg mig igennem de næste 20 sekunder. Så er det på tide at komme helt ned i tempo og lade de løbere man så stolt overhalede før løbe forbi, mens jeg nu i oldinge fart sniger mig fremad. 30 sekunder hvor lungerne slapper af, musklerne lader ømheden strømme ud og det satans højre knæ begynder igen at fantasere om en herlig overbelastning. Så går det løs igen og i endnu en veleksekveret eksplosions acceleration flyver jeg henover grus, fuglelort og gyldne blade. Og livet føles herligt.
De forventelige første kolde stråler rammer min fremstrakte nøgne fod. Det gyser lidt i kroppen. Snart brænder det varmt på låret og efter lidt justering vælter håret ned over ansigtet – tynget ned af den vedvarende kaskade af vand fra sparrebruserens let tilkalkede hoved. Varmere, varmere, varmere! Som min krop vender sig til varmen og som dampen stiger op fra det blå mosaikgulv begynder jeg at føle mig blød og slap. Musklerne falder til ro, lader løbeturens sprængte fibre få ro på.
Står og drømmer lidt om karbadet i Tokyo – det var så varmt at jeg var helt svimmel da jeg efter en halv times kogetid forsøgte at rejse mig op. Se det føltes svært godt og en smule forbudt.
Tonerne fra en benzintanks tunge sang runger kamufleret ud af højttalerne akkompagneret af vindens vej hen over tomme flaskers åbne halse. Efterklangs besøg i den nedlagte russiske mineby Piramida er kogt ind til en luftig musisk eliksir  som jeg første gang indtager da jeg ser CPH:DOX filmen The Ghost of Piramida der følger Efterklangs opdagelser og indsamling af lyde. Efterfølgende supplerede jeg med endnu et sip fra P1’s arkiv hvor bevæggrundende og forløsningen fra bandets strabadser kommer til orde.

“En drøm er det, man ikke gør den til” – Jonas Breum

This is Halloween, everbody make a scene

Snart er det allehelgens aften og supermarkederne boomer med græskar i forskellige størrelser og i forskellige stadier af forfald.
Traditioner begynder så småt at pible frem. Og da min yngre bror har fødselsdag på denne “grufulde” dato – 31 oktober. Har temaet det sidste mange år været netop Halloween og dette år er ingen undtagelse.
Og efter ønske skal der laves en kagemand – eller rettere sagt et kagegræskar.
Skitsen er lavet:

Og ved brug af rød, gul og sort pasta farver vil jeg forsøge at ramme dette udkast. Muligvis skal der tilsættes noget slik såsom vampyrer, orme og andet stemningsskabende – men det må freestyles henover.
Jeg vil opdatere dette indlæg senere på ugen når kagen er bagt og pyntet.
Sidste år gav jeg min bror et par lydbøger han kunne dowloade fra nettet – et kort ville jo nemt have kunne forklaret dette. Men det ville være lidt tamt. Så i stedet oprettede jeg en mail med et passende navn, lavede dette kranie i papir hvor jeg “indgraverede”mailadresse og kodeord. Så lagde jeg kraniet i en vinkasse fyldt med papirstrimler og sømmede låget på. Jeg har desværre intet billede.
I år regner jeg med at gaven skal deklameres af en borgmester, men ikke hvilken som helst borgmester. Næh nej for det er selveste borgmesteren af Halloween (Nightmare before Christmas) – download ham her. Om han får selskab af Oogie Boogie må tiden vise.

Så kom og gik fødselsdagen og den traditionelle hymne blev afsunget, gaver pakket op og mad fortæret.
Min borgmester endte med et gavekort under armen og kunne fremvise et stort smil:

Og kagegræskaret lykkedes da også nogenlunde – slikket blev ikke helt så integreret som ønsket, men det smagte herligt!

Opskriften kommer her:

Dej
500 g mel
300 g margarine
1 dl vand
2 æg
1 pk gær
1 spsk sukker
1 tsk kardemomme

Remonce
100 g margarine
100 g sukker
50 g hakkede nødder

Opløs gæret i vandet og kom de resterende ingredienser i og ælt det til en smidig dej – den er lidt fedtet.
Del dejen i 2 lige store stykker og så kan du så former du dem til fx. et græskar eller en kagemand | kagekone.
Lav remoncen og smør den ud på bunden og ligger så den anden del af dejen ovenpå. Sørg for at den er ordentligt lukket i kanten så remoncen ikke løber sin vej når den kommer i ovnen.
Lad den hæve 30 minutter, pensel den med æg og sæt den ind i en 250 grader varm ovn i 15 minutter.
Lad kreationen køle af på en rist inden du pynter den med glasur og slik.
Man kan med fordel bruge æggehvider og pastafarver i glasuren.
Du kan tage en frysepose og fylde glasuren heri – klippe et lille hul i hjørnet af posen og så har du en tyl der gør du nemmere kan styre stregerne.

Gru og gys i rigelige mængder folkens!

Et svagt punkt – “ADI”ctet

Igennem gabende huller ses strømperne som blottet ikke har andet valg end at læske sig med regnvand. Alt imens bliver tæerne til små blå kartofler og blodet vender frygtsom om ved anklerne.
Jeg går videre fuldt bevidst om flovheden der unægtelig vil komme når jeg i fremmed selskab skal gå ind over gamle gulvbrædder – og traditionen tro må efterlade skoene ude i gangen.
Bratislava, New York, Marrakech, Sahara, badet i regnbue, svøbt i mudder.
Minder klæber sig til dem.

Et svagt punkt
Som Gaudi nød kirkeklokkens klang lige før den revnede er det også sidst i livet at Adidas Superstar sko for alvor stråler.
For lige netop den sko model har et solidt tag i mig. Jeg kan nørde i umindelige tider for at opsnuse den helt rigtige version. Den fås overalt, men kan være helt unik og når blot man har størrelsen går man ikke galt i byen.
Selv vores royale moder benytter sig af de 3 striber omend hun bærer dem på hovedet.

Et par købt til sommerbrug kom til verden med en fødselsdefekt og efter sommeren måtte de retur til Tyskland.

Tilbage stod dem med huller i siderne og dem der siger svup hver gang man går et skridt. Nyt blod var med andre ord essentielt.
Jagten.
Selvlysende slangeskind, lilla ruskind, udskiftelige striber, helt i guld eller customized?

Sådan så stribe samlingen ud i 2007

Sådan ser stribe samlingen ud i 2012

Blogs bliver gennemtrevlet og blindgyde efter blindgyde med udgåede modeller rammer hårdt.
Udenfor EU ligger tolden sin tunge hånd på indkomne vare men inden for EU smutter de let ind over grænsen.
Faktorer der spiller ind når kreditkortets nummer danser ind i dertil skabte skabeloner og sender digitale kroner ned i andres lommer.
Hver gang har jeg valgt et nyt par der skilte sig ud fra de foregående. Men denne gang blev det til et genvalg.  Bag koden 045887 befinder sig et par sorte sko med grønne såler og farver der nemt smider et link op til t-shirt’en der hænger fra mine skuldre. Kærligheden til netop dette simple trick var for stort og et genvalg uundgåeligt.

Sommer bliver det jo igen næste år eller kan midlertidigt fremskyndes med et smut godt sydover mens en iskold vinterferie rammer DK.
Hvor 045887 ville tvinge vand ud af fødderne ved grader på over 20 og sandaler aldrig helt har kunne hægte sig fast på The Cool Wall.
Løsningen hedder G63523 eller Adidas Superstar 80s kzKLOT. Gennemhullet, letvægts og klar på at gå i vandet med en. Snørebåndende er mere nylon agtige og tungen tyndere end normalt – hurtigtørrende?
Lidt liret gemmer der sig bag striberne reflekser.

Så slut med regnvandslæskede strømper og rødglødende fødder.

Tjek disse blogs ud hvis du skal opdateres på sneakers og hvordan du sætter snørebåndende: KicksOnFire | Sneakeraddictionsweden | Niekicks | Fieggen

Oven på dette er det vidst på tide at få en bid et eller andet – jeg har valgt en rugbrødsmad med hjemmelavet mirabelle|æble syltetøj

Marmeladen blev ganske vidst noget tynd, så næste år skal den have længere tid i ovnen inden den kommer på glas.
Opskriften er endnu en gang frit flyvende over Madam Plum

1,6 kg mirabeller, udstenede
400 g æbler i små tern
1,5 kg rørsukker
1 bradepande hvor blommerne passer i ca. 1½ lag.

Bland sukker og blommer og fordel i bradepanden – obs det væsker virkelig meget og kan nemt gå over kanten og ned på ovnbunden.
Bag ved 150 grader, gerne varmluft til blommerne er lavet om til tykt syltetøj, rør i det en gang imellem.
Kom på  glas og henkog evt. glassene for at sikre lang holdbarhed.