Render render never surrender

Timerne tikkede lystigt derudaf – den ene dag tog den anden og klokken var blevet 23:53. To dage med et advance kursus i 3D modelleringsprogrammet Rhino var forbi og jeg var fortsat med at arbejde videre i programmet. Fra min tid i praktik hos WhomadeID, hvor min ene chef havde en svær fashination af ure…

You can’t start a fire without a spark

Klokken er 04:20 dørene lukker med et tungt dunk og jeg er på vej hjem i toget fra Roskilde, en snak med en ven udviklede sig og jeg greb bare fast og førte snakken til ende. I stille kupeen omgivet af mørke og med kulden der sidder fast i kroppen rykker verden helt tæt på….

Smagfulde smil på glas

Oven på julens og nytårets mad tour de force har kreativiteten ikke ligefrem strålet ude i køkkenet. Men resterne af konfekten, kagerne og den slags er blevet konsumeret for at stille de største abstinenser så jeg kan lande blødt her et lille stykke inde i januar. En skålfuld blandede nødder har stået og kigget på…

En fugl på pakken er bedre end…

Under sneen står urt og busk i skjul. Kulden har for længst gjort sin entré sammen med det hvide tæppefald. Og dog synger en lille fugl på kvisten ved den frostspættede rude. Timerne er drysset af kalenderen med livets hast og pludselig var klokken 06 og mine fingre let klistrede af trælim. Julegaverne var dermed…

På klar bund

Optimalt. Hvad er optimalt? En evig jagt på det optimale har ledt mig ud i at afprøve et nyt tema til Nr 32. Her er søge funktionen kommet op i toppen og en mere logisk måde at efterlade en kommentar er der også blevet plads til. Vel mødt min kære læser. Vi skal ud og…

This is Halloween, everbody make a scene

Snart er det allehelgens aften og supermarkederne boomer med græskar i forskellige størrelser og i forskellige stadier af forfald. Traditioner begynder så småt at pible frem. Og da min yngre bror har fødselsdag på denne “grufulde” dato – 31 oktober. Har temaet det sidste mange år været netop Halloween og dette år er ingen undtagelse….

Et svagt punkt – “ADI”ctet

Igennem gabende huller ses strømperne som blottet ikke har andet valg end at læske sig med regnvand. Alt imens bliver tæerne til små blå kartofler og blodet vender frygtsom om ved anklerne. Jeg går videre fuldt bevidst om flovheden der unægtelig vil komme når jeg i fremmed selskab skal gå ind over gamle gulvbrædder –…