Stilheden har været larmende

Støvet ligger i et fint jævnt lag og har farvet Nr. 32 dødsbleg.
Men der har været en puls. ganske rigtig uhyggelig svag, men ikke desto mindre en puls.
Nu er den begyndt at vende kraftigere tilbage og fremtiden for Nr. 32 ser lysere ud.
Hvordan formatet bliver fremover vides endnu ikke – men mine tanker går på at fastholde et fokus på mad, men så krydre det med mine andre interesser.
Så ser vi hvad der sker.
Velkommen til.

Reklamer

Påske passé

Påskens sidste sandkorn er så småt på vej ud over kanten af glasset. Solen har lokket folk ud og vinden har rusket dem godt igennem mig selv inklusive.
60 traner på træk, Tørst, 40 km på jernhesten og så et madprojekt af de bedre undervejs.

04_01_2013_laks_6Mønstre i isen ud for sydhavnstippen

Sidste uges rødbeder har vandret ud af bagdøren og er gået om foran til hoveddøren igen.
Denne gang er det hele bare lidt mere råt.
For der skal laves gravad laks.
Én gang tidligere har jeg lavet den og det var noget af det mest ubehagelige men samtidigt også mest tilfredsstillende madprojekt jeg har været med til.
Gennemført ubehageligt fordi der skal bruges peberrod – reven peberrod. Og hvor løg bare hviner i øjnene så kravler peberroden hele vejen ned igennem svælget på dig og truer med at flå halsen op – sådan husker jeg det i hvert fald. Og var det ikke fordi det pre-revne peberrod (som oven i købet var på tilbud) indeholdte alskens ting og sager der ikke havde med peberrod at gøre var jeg krøbet udenom denne ene gang.
At stå pinslen igennem, rejse sig op på den anden side, tørre tårerne bort i ærmet medfører en belønning for undertegnede der langt opvejer strabadserne. Hvorfor lige dette projekt gjorde mig så stolt kan jeg ikke helt sætte ord på. Men at se de translucente skiver af laks der står som en orange-rød solopgang kryber bare helt op og ind i hippocampus.

04_09_2013_hjerne_1Lidt lir skal der jo til og jeg har været så heldig at fange en fisk i en container bag et hotel. Det sølvfarvede laksehoved var fuld af skrammer, kroppen bar præg efter talrige snit og den sølvfarvede hale var også bidt af tidens tand. Sandpapir, knofedt og olie gjorde underværket så jeg i dag har et fiskeskærebrædt som lige løfter det hele.
Opskriften på den ”nedgravede” laks kommer fra et Jamie Oliver magasin jeg fik foræret af en ven.

1 lakseside ca 700 g
160 g groft salt
50 g rørsukker
40 g peberrod, fint revet
300 g rødbede, groft revet
50 ml Snaps eller Vodka
Dild og godt med det, gerne med blomster

Læg laksesiden i et fad med skinsiden ned af. Fordel salten ud over fisken (salten vil trække væde ud af fisken og derigennem gøre den fast). Kom så sukker, pebberod, og rødbede ud over fisken så den er helt og aldeles dækket. Knap snapsen op og kom den ud over hele baduljen. Og så til sidst den hakkede dild og dildblomster.
Pak fadet ind i husholdningsfilm og kom så noget rigtig tungt oven på fisken. Jeg havde to fade der kunne stables så laksen i det ene og så bare få det andet presset godt ned ovenfra. Så tog jeg godt med snor og bandt herligehden godt og grundigt sammen. Lad dyret stå to dage i køleskabet.
Tag fisken op i den ene ende og hold den hen over fadet mens du fjerner ”toppingen” og lader væden rende fra. Tør fisken evt. med køkkenrulle og læg den igen med skindsiden ned af. Så tgaer du den gode skarpe kniv og starter fra haleenden med at skære skindet fra. Hold kniven lidt ned af mens du skærer.

04_09_2013_hjerne_2Nu er der bare tilbage at skære tynde skiver af din gravadlaks fra og servere dem – evt. med et hjemmebagt brød og den herlige rævesovs.

04_01_2013_laks_5Du går ind i en forladt svømmehal

Tørst.

04_01_2013_laks_3Fliserne på gulvet var ikke længere helt intakte, i loftet hang til højre et skilt der sagde LEG og i venstre side et der sagde Svømning. Vinduerne var malet over, alting rungede hult. Røgen fra maskinerne gav det hele et skær af noget mystisk – fjernede detaljer, gjorde det hele uklart.

04_01_2013_laks_2Jeg trådte ned i bassinet. Skoene følte sig forsigtigt frem for at fornemme friktionen på fliserne – jeg stod godt fast, men havde der siddet en rest af sne der langsomt smeltede i de grønner riller der udgør sålen kunne jeg nok hurtig få en hvis legemsdel på komedie. Så forsigtigheden rådede.
Blump, blump. Lydende fra de mange højtalere malede lydbilledet af en mudderpøl sat over et varmeapperat. Store og små bobler brød konstant overfladen. De tunge, store rejste sig højt op før de sprang mens de små hurtigt fortrød turen til overfladen og poppede.

04_01_2013_laks_4Ud mod den dybe del af svømmehallen, den del hvor bademesteren i sine velmagtsdage kunne demonstrere sin magt ved at vende tomlen op eller ned på en håbefuld dreng der brændende ville ud på det dybe. Du træder vande forkert du må blive på det lave lød dommen dengang. Nu satte jeg mig ned på røven og kurrede ned af flise skrænten og ramte bunden.
Min mund blev stille og roligt tørret ud af røgen. Den underlige sødme agtige lugt der kommer fra den kunstige røg klæbede til alting.
Lyttede man til guidens oplæsning var lydende ikke fra en mudderpøl med trykkoger. Det var fra islandske geysere. Og pludselig kom der gang i det hele – ikke det vush! Jeg forventede men som om det hele bare bulderkogte. Derefter blev der skruet ned for blusset og vandet boblede blidt derud af. Går til d. 7. april

04_01_2013_laks_7Ude i solen og blæsten bag byskiltet der sagde St. Magleby pegede et andet skilt ud til Kongelunden. En rask beslutning om ikke at køre geradeaus af Amagerbrogade retur sendte mig i retningen af naturen.
Kongelundens sorte grene lukkede sig over mig og lokkede mig ned til enden af vejen hvor jeg lige akkurat kunne skimte en hvid åbning. Snart befandt jeg mig på toppen af diget rundt om Kalvebod fælled.

04_01_2013_laks_1Flyene gjorde an til landing, blishønsene tøffede rundt på den krusede havoverflade. Tre glade fuglekikkere stod med hver deres øjenforlænger og spejdede ud mod horisonten. De mumlede 20, 50, 44, 68. Jeg fik ærbødigt lov til også at forlænge mit øje og kunne se hvad det var de talte. Traner på træk fra nord tyskland mod Svensker riget. Tranerne fløj i flotte v’er der pludselig blev rodet rundt for at bliver samlet sammen og ordnet igen. Cyklen og jeg måtte hjemad og i stiv modvind, med lår der begyndte at snakke træthed og en mave der sagde mad.

Nogen gange er det all right

En invitation har ført mig sydover. Så langt sydpå at jeg er omgivet af det helt utroligt smukke indiske ocean. Her har jeg travlt med at se på hvidtippede hajer, blive staklet af papegøjefisken Villads, blive brun og spise mængder af frisk frugt. Jeg er alt for snart hjemme igen og så skal jeg nok åbne op for hvordan det er gået på det kreolske madkursus og hvad jeg nu ellers har haft gang i.

image

Her er et billede af papegøjefisken Villads som fulgte efter mig lige indtil det blev lidt for dybt…

Et gran salt eller ti

Fødevareselskabet jeg er medlem af bliver ved med at insistere på at give mig knoldselleri med i min pose.
Spændende ser det jo ud, men smagsmæssigt har mine smagsløg det lidt svært.
Udfordringen har derfor været at finde en måde hvorpå jeg med stort velbehag kan sætte tænderne i denne knold.
Coleslaw har været en af løsningerne – det er som om senneppen elegant går ind og overtager sellerismagen inden denne når at gå i fuldt spagat.
Og det er slet ikke tosset af fyre det i en burger!

11_02_2013_salt_2Næste projekt krævede salt – ikke bare en enkelt pakke af de små grove hvide flager. Nej der skulle godt nok en del til. Og der skulle lidt til at overvinde saltforskrækkelsen der efterhånden er godt implementeret i systemet.
Den mindste gryde i skabet blev trukket frem lidt salt drysset i og den rengjorte knoldselleri kom i og så var det bare at lege fader vinter og begrave knolden i hvidt.
Når jeg nu alligevel var i gang og ovnen sagtens kunne sluge endnu flere projekter røg en flok kartofler ned i et fad og fik samme hvide behandling.

11_02_2013_salt_145 minutter senere var kartoffelflokken klar til at komme ud. Salten var smeltet sammen til en hård skal. Så der skulle brydes salt og det stod til højre og venstre. Men en efter en blev de befriet, smagt lidt på og så transformeret om til en utrolig lækker kartoffelmos.

11_02_2013_salt_3Sellerien skulle lige hygge sig 2 timer til før den havde lyst til at komme ud af sit hvide hi.
Det var ikke helt nemt at få den op af den lille gryde og det endte da også med at knolden sprak, gik i to og tog salt ind. Men den var blød, cremet og mild i smagen. Det føltes helt luksuriøst at mærke konsistensen på tungen – meget elegant må jeg sige. Men 3 timers bagetid er godt nok også en hel del.
Så står man der med flere kg salt der har været igennem 200 grader og hvad gør man så? Saltskrub? Sikre fortovet? En havedam til flamingoer?
Jeg har stoppet alt det der ikke kastede sig frydefuldt ud på gulvet ned i en pose og så vil jeg se hvad der sker hvis man bruger det til en ny omgang saltbagte kartofler/knoldselleri

11_02_2013_salt_5
Fastelavn har fyldt maven godt om med kager og boller – men i år har jeg ikke selv hevet de lune små kreationer ud af ovnen. Dertil har der simpelthen været for mange der er kommet min vej.
Men jeg har en rigtig god opskrift som min kageglad bagmand har været så venlig at skrible ned til mig.
Så kan man jo lege lidt med pastafarverne og få nogle særdeles herlige boller på bordet.

11_02_2013_salt_7 11_02_2013_salt_6

FASTELAVNSBOLLER (16 stk) Creme/marmelade og glasur

Du skal nok lave mindst dobbelt portion!

25 g gær
1 1/4 dl mælk/ vand
1 æg
1 tsk salt
50 g sukker
175 g smør
280 g mel
evt pastafarve

Dejen skal hæve til dobbelt størrelse. Derefter slås den sammen og deles i 16 stykker. Bred hvert stykke dej ud og placer 1 tsk creme eller marmelade på hvert stykke. Luk dejen godt sammen og stil bollerne på en bageplade med sammenføjningen ned mod pladen. Lad bollerne hæve 10 min. Bag dem i ovnen på nederste rille v 200 grader i 15 min. Køl dem af på en bagerist. Du kan med fordel komme glasuren på mens bollerne er lune.

Creme, hvis du selv vil lave den: 2 dl mælk, 1 tsk vanillesukker, 3 æggeblommer, 25 g sukker, 1 top tsk maizenamel. Bring mælken i kog. Æggeblommerne røres med de øvrige ingredienser, hæld den kogende mælk ned i æggemassen under omrøring. Kom cremen tilbage i gryden og varm den godt igennem til temperaturen er lige under kogepunktet, rør hele tiden indtil cremen er tyk. Køl cremen af
Ellers kan du bare købe færdigt cremepulver som røres op med mælk.

Glasur: 150 g flormelis, pastafarve eller kakao

Tidsnok

Jeg forlod en snedækket og vintertung by, hvor mine sko gled hen over de morgen isglatte fliser.
For tidligt fremme – bussen ville først være der om 6 minutter. Gaderne var temmelig tomme og jeg var ikke rigtig vågen og så bare frem til at ramme det reserverede sæde i IC3 toget og falde i søvn igen.

tidsjagtenForside fra Gyldendal

I et energisk overmod havde jeg lånt en børnebog ved navn Tidsjagten skrevet af Gertrude Kiel. En underfundig debutant der utroligt nervøs og genert havde et oplæg på Hovedbiblioteket. På trods af hendes få ord var det tydeligt at bogen her var blevet udruget dybt inde i hjertekuglen. Og den slags projekter har det som regel med at vække min interesse.

04_02_2013_sndrborg_10Jeg nåede ikke længere end Høje T før tiden gik i stå, bogen faldt i og jeg var tabt for omverdenen. Først engang i Odense slog jeg øjnene op. Solen bragede ind gennem de store ruder.

04_02_2013_sndrborg_5Rugbrød bagt i fondant form og rugbar

Den medbragte madpakke i form af hjemmelavet rugbrød og rugbrødsbar blev fortæret og jeg kunne igen åbne bogen og dykke ned i dens tidslomme og lade Kolding, Tingbjerg og Gråsten passere uden større notits.

04_02_2013_sndrborg_7Sønderborg slot i stærk kontrast

Så blev der meldt Sønderborg og den lange tur føltes pludselig som en kort sviptur hvor tiden bare var ilet af sted.
Efter en god frokost hoppede vi ud i den lånte bil og kørte over en smal dæmning og over på Kegnæs. Al vinteren var nærmest forbi kun klarheden i luften fortalte noget andet. Her stod landskabet dækket af grønne tæpper. Foråret virkede fornippet til at springe ud i fuldt flor.

04_02_2013_sndrborg_2 04_02_2013_sndrborg_1En stillestund i et mere blåt landskab

Så jeg nyder udsigten under den tomme himmel og ser ud over det rolige vand. Sakker agterud i utallige forsøg på at indfange de små detaljer med kameraet. Et par ”kunsthåndværk” butikker bliver besøgt, men da de ikke viste sig synderligt originale lod vi dørklokken ringe og gik ud sammen med ordene ”tak for kigget og fortsat god dag”.
Sønderborg by lå i et dovent humør med tomme gader og smilende mennesker ude og promenere.

04_02_2013_sndrborg_4Tiden var løber fra en torsk der holdt oppe af den opspilede bug lå og bobbede i dens rette element.
Et par fiskere satsede på at bruge den som backup i det tilfælde de ikke selv havde held ude for enden af linen.

04_02_2013_sndrborg_3Et spøjst national symbol stod med spredte vinger og knejsede foran den nedadgående sol.
Jeg havde forventet at tidens tand havde rusket mere i den men den stod hvid og klar.
En løbetur ud igennem det skansepåvirkede landskab med udsigt ud over vandet med tidssladderen Endomondo blev gennemført i fin stil og i ovnen ventede belønningen.

04_02_2013_sndrborg_9En gulerodskage med chokolade og syltet ingefær. Lidt søndagsafslapning og Kolding forude.

Rugbar
700 g rugbrødsdej
200 g tørret frugt (abrikos, figner, dadler)
150 g hakkede mandler
50 g græskarkerner
50 g havregryn
1½ spsk hyldeblomstsukker (Når du er forbi newyorkerbyheart så kig dig lidt omkring det smager godt!)

Det hele røres godt sammen og så skal der formes chokoladebar størrelses store rugbarer som sættes på bagebapair og bages 180 grader i 20-25 minutter.
Sættes på en rist og køles af.
Der er lidt kageagtigt over dem, rugbrødsdelen gør at evt. samvittighedskvaler bliver lidt distraheret. Hyldeblomstsukkeret tilfører et snert af sommer og friskhed. Man kan sikkert også bruge rosensukker (herligt lille kompendie fra Sydhavnstippen)

Se originalopskriften fra Meyer her (PDF side 4)

I et andet indlæg skal jeg nok diske op med rugbrødsopskriften som jeg nyder at sætte tænderne i. Jeg fik den af en god ven som i samme ombæring gav mig et glas surdej – en kultur der her 4 år stadig er godt gang i. Men som skrevet mere om det en anden god gang.

04_02_2013_sndrborg_6Et glas af de hjemmesyltede rødbeder – find fejlen…
Det kan også blive for sent når men kaster sig ud i et projekt.

04_02_2013_sndrborg_11Selvskabet med Otto, Ana og Virgil var bestemt tiden værd. Så vil du have rusket lidt op i tidsbegreberne så fat bogen og læs den – måske endda højt for de rette øre.