Efterår

Når vindende slår kløerne i os og rusker os stadig kraftigere igennem.
Når farverne står i brand og skridtene dæmpes af tykke gule bladlag oven på sort våd asfalt.
Når tænderne med et højt knas trænger igennem skallen på et modent rødt æble.
Så er det efterår i Danmark.
Nu stiger trangen til suppe op gennem kolde tæer og ind igennem stive fingre.
Og her er en af mine favoritter Hokkaidosuppe.
suppe_web

Hokkaidosuppe

Ekstra jomfru kokosolie (den der smager af kokos)
2 løg
2 fed hvidløg
2 spsk karry
2 Hokkaidogræskar
2 ds kokosmælk
1 ltr bouillon
2 kefir limeblade
2 laurbærblade
Kanel
Revet muskatnød
Salt og pebber
Æblecidereddike

Jeg foretrækker at have choppet alle grøntsagerne inden jeg tænder op for blusset.
Så hak løg og hvidløgsfed. Skær græskarene ud i firkantede stykker – bare behold skrællen på. Gem kernerne hvis du vil – rens dem for græskarkød. Så kan du riste dem i ovnen eller måske ligefrem plante dine egne græskar næste år. Sørg for at de bliver tørret – en uge oven på køleskabet skulle være godt.

Løg sauteres i kokosolie i en stor gryde over svag varme.
Inden løgene begynder at blive gule kommes de hakkede hvidløgsfed og karryen i gryden.
Rør flittigt og sørg for at Karryen ikke brænder på.
Jeg bruger en karry der hedder DEAN & DELUCA Hot Curry Powder Blend – den har lidt bid og en dejlig sødme. Hvis man kunne få den i hele krydderier ville det være toppen.

suppe_2
Bruger du en anden karry kan det være du lige skal justere mængden så den passer til dig og dine.
Suppen skal have lidt bid, men ikke brænde.
Kom græskarstykkerne i og vende rundt til de får lidt varme.
Så kommes kokosmælk, bouillon, kefir limeblade og laurbærblade i gryden.
Kog til græskarstykkerne er møre.
Blend suppen og smag den til med kanel, muskat, salt, peber og æblecidereddike.
Når du har blendet suppen varmes den lige op igen – men pas på! Den kan lave meget varme lava agtige bobler som gør nas at få på sig.
Server suppen med creme fraiche/skyr/kvark, revet kokos og rosiner (urtekrams muskat vindruer er virkelig skønne). Og sidst med ikke mindst noget dejligt brød der egner sig til at blive dyppet i suppen.
Jeg skal nok senere komme med en opskrift på et brød der egner sig fortrinligt til suppen her.

På vingerne

Mørket havde for længst lukket sig om byen. Skarpe hidsige blink fra modkørende cykler. Skyerne klæbede sig sammen med lugten af brændovnsrøg til de fugtige gader. Havelågen havde trukket sig sammen så den ikke længere bandt. Og varmen kom mig overvældende i møde da jeg åbnede hoveddøren.
Weekendens program afløst af hverdagens konkrete struktur, mandagen allerede pist forsvundet.
En gammel chef blev 40 i fredags med fri bar så klart at lørdag morgen ikke var den kvikkeste i mands minde. Men ikke desto mindre var festen en god salut for weekenden.
Et par venner skulle have den store cykeltur rundt i byen og havde et ønsker om at besøge diverse kaffebarer. Så vi var forbi svært fascinerende Jægersborggade for at se Julie Østrems udstilling i CMYK kælderen, Meyers bageri for at få en gang med kanel og så forbi Coffe collective.

Da jeg endnu ikke er en stor fan af de bitre kaffe bønner kastede jeg mig over dem af kakao i stedet. Udmærket kop, men ikke noget der fik mig til at falde i svime. Så op på cyklerne igen og ud i virvaret.

I Nikolajs nedlagte kirke bag Gammel strand var der flyttet et vandfald ind. Det var udvandret i digital form fra dets plads på Island og i et vedvarende højt brøl stod det her 5 gange langsommere end ellers og lod kaskader af h2o kaste sig ud i frit fald.
Hypnotiseret fanger jeg en spandfuld vand og følger det med ned. Noget rammer sten og springer i luften mens andet bare falder og falder og falder for at forsvinde ud af projektionen.
Hvor fugten fra vandfaldet var ikke eksisterende er det noget ganske andet med søndagens nedbør. Lokket ud i tørvejr og dernæst fanget i vedvarende regn gav klædningsstykke efter klædningsstykke op.

Så endnu en varm drik med et højt kakoindhold blev nedsvælget. alt imens omgivelserne en efter en giver op overfor julemånedens fremmarch.
Den årlige marcipandag med kusinerne savner en dato og alarmerne er for længst gået da december hastigt fyldes op af aftaler og de sidste gøremål inden de psykologiske effekter af 2013 dukker op.

Koldt, gråt og klampt vejr kalder på farver og nærmest intravenøst indført varm kost. Så løg på panden, porrer, hokkaido, gulerødder og kartofler følger med i ikke nærmere overvejede mængder. Suppen bliver tyk og som en lavapøl begynder den at sender imponerende klumper af brændende orange varm magma op over krater kanten. Gulv, bluse og en enkelt finger bliver voldsomt overfaldet. Men det smagte godt og garneret med friske æbler, ovbagt butternutch og nybgate boller er man hurtigt oven på igen.

Et projekt jeg har fulgt med i de seneste par år er Bybi. Sidste år vandt de Københavns miljøpris foran bl.a. Københavns fødevarefællesskab.
Bybi er et foretagende der ved hjælp af socialt udsatte folk og en kæmpe flok bier sætter smag på Københavns bydele. For jo der er bestemt forskel på honningen fra bierne på toppen af Bella Sky der indsamler deres flydende guld på Amagerfælled og de bier der residere over Kgs. Nytorv og går på rov i altankasserne i indre by. Smag selv. Man kan som noget nyt købe bybis produkter i mange af byens Superbrugs’er.