Efterår

Når vindende slår kløerne i os og rusker os stadig kraftigere igennem.
Når farverne står i brand og skridtene dæmpes af tykke gule bladlag oven på sort våd asfalt.
Når tænderne med et højt knas trænger igennem skallen på et modent rødt æble.
Så er det efterår i Danmark.
Nu stiger trangen til suppe op gennem kolde tæer og ind igennem stive fingre.
Og her er en af mine favoritter Hokkaidosuppe.
suppe_web

Hokkaidosuppe

Ekstra jomfru kokosolie (den der smager af kokos)
2 løg
2 fed hvidløg
2 spsk karry
2 Hokkaidogræskar
2 ds kokosmælk
1 ltr bouillon
2 kefir limeblade
2 laurbærblade
Kanel
Revet muskatnød
Salt og pebber
Æblecidereddike

Jeg foretrækker at have choppet alle grøntsagerne inden jeg tænder op for blusset.
Så hak løg og hvidløgsfed. Skær græskarene ud i firkantede stykker – bare behold skrællen på. Gem kernerne hvis du vil – rens dem for græskarkød. Så kan du riste dem i ovnen eller måske ligefrem plante dine egne græskar næste år. Sørg for at de bliver tørret – en uge oven på køleskabet skulle være godt.

Løg sauteres i kokosolie i en stor gryde over svag varme.
Inden løgene begynder at blive gule kommes de hakkede hvidløgsfed og karryen i gryden.
Rør flittigt og sørg for at Karryen ikke brænder på.
Jeg bruger en karry der hedder DEAN & DELUCA Hot Curry Powder Blend – den har lidt bid og en dejlig sødme. Hvis man kunne få den i hele krydderier ville det være toppen.

suppe_2
Bruger du en anden karry kan det være du lige skal justere mængden så den passer til dig og dine.
Suppen skal have lidt bid, men ikke brænde.
Kom græskarstykkerne i og vende rundt til de får lidt varme.
Så kommes kokosmælk, bouillon, kefir limeblade og laurbærblade i gryden.
Kog til græskarstykkerne er møre.
Blend suppen og smag den til med kanel, muskat, salt, peber og æblecidereddike.
Når du har blendet suppen varmes den lige op igen – men pas på! Den kan lave meget varme lava agtige bobler som gør nas at få på sig.
Server suppen med creme fraiche/skyr/kvark, revet kokos og rosiner (urtekrams muskat vindruer er virkelig skønne). Og sidst med ikke mindst noget dejligt brød der egner sig til at blive dyppet i suppen.
Jeg skal nok senere komme med en opskrift på et brød der egner sig fortrinligt til suppen her.

Bølgegang på øverste etage

Hvor ville min verden dog være fattigere, hvis jeg var født som komodovaran.
Sådan slutter moppedrengen forfattet af Peter Lund Madsen – måske bedre kendt som Hjernemadsen.
Det er en bog hvis ultimative omdrejningspunkt er menneskehjernen.
Efter at have læst bogen som oven i købet har den noget kryptiske titel Dr. Zukaroffs testamente har jeg en brændende lyst til at starte forfra lige med det samme igen.
Det skal bestemt ikke være en hemmelighed at hjernen interessere mig uhyre meget. Interessen for denne specifikke del fik mig til at deltage i et forsøg hvor jeg blev MR scannet.
Som tak for hjælpen fik jeg min hjerne med hjem i en digital doggybag parat til at folde ud på computerskærmen. Og det må jeg tilstå har været utroligt fascinerende at sidde og kigge på min egen hjerne. Måske en form for aparte navlepilleri? Min plan var i ren begejstring over dette at dele nogle af billederne af min hjerne, men undervejs har jeg ændret mening. For min hjerne er stille og roligt gået hen og blevet meget privat. Det føles blottet at vise der hvor selve essensen af mit jeg ligger og slynger sig. Hvem ved hvilke data der kan hentes ud af hjernen blot ved at kigge på et scannet billede?
Så folkens I må ud og underkaste jer en god scanning og få syn for sagen.

04_09_2013_hjerne_3Under alle omstændigheder så har bogen taget mig i hånden og som en tilskuer i zoologisk have har vi gået og kigget ind gennem ruderne til de mange spændende elementer der til sammen udgør encephalon – ja der er godt med latin i teksten. Så navne som hypothalamus, amygdala og hypocampus føles ikke længere helt så skæve og tomme når man er nået igennem.
Støttet op af illustrationer og en hel rygsæk af uddybende note forklaringer kan enhver med interesse for hjernen eller bogens forfatter sagtens begive sig i kast med bogen og få svar på hvad der gemmer sig helt derinde i kernen af hjernen og hvilke to spørgsmål der er hjernens favoritter.
Tag evt. turboversionen på 3 minutter og 45 sekunder:

Hvem er Doktor Zukaroff? Hmm det er ikke sådan helt skåret ud i pap klart, men bestemt en interessant person. Så læs eller lyt dig til svar og flere spørgsmål.

Man kan også følge med i Hjernekassen på P1 hvor samme afdeling af Lund Madsen holder hof for en række personer der hver i sær indeholder en meget varieret viden om livet, hjernen og hvordan det hænger sammen. Giv det et lyt og bliv klogere.
Hjernekassen

Om det er sandt eller om det som så mange af kostrådende blot er endnu et forvirret nødblus sendt op på himlen for at holde 15 minutter og så dø ved jeg ikke. Men det her er en rigtig god undskyldning til at nyde livet. Jeg så en gang en udsendelse i fjernsynet om at man kunne spise mad der var specielt godt for hjernen (jeg har forsøgt at finde belæg herfor men uden held så tag det her med et ordentligt gran salt!).
Hvem vil ikke gerne gøre noget godt for sin hjerne – lige sige tak for en god indsats?

Tv programmet mente at de havde svaret på hvordan sådan en treat skulle tage sig ud.
Mandler og rosiner vendes i kakao tilsat lidt kanel. Det er nemt, smager godt, er knasende og blødt og skulle smøre nerveforbindelserne…
Men man har vel fortjent det bedste og så med grundelementerne på plads
så er denne opskrift på Rå kugler noget nær den lækreste måde at følge tv’ets råd på:

10-12 dadler
10-12 abrikoser
1 dl. rosiner
1 dl. mandler
1 dl. kakao
Lidt kanel
Fint revet ingefær efter temperament

Pynt/overtræk
Kokosmel – til den sundeste version
Chokolade – til dig der vil det lidt mere lækkert

Smæk hele baduljen lige lukt ned i din fine foodprocessor og sæt omdrejninger på indtil du har en sammenhængende masse. Så triller du kugler og ruller dem i kokos eller dypper dem i smeltet chokolade ( hak chokoladen, og kom den i en skål sat over et vandbad – hold 1/3 af chokoladen tilbage. Når chokoladen er smeltet tager du skålen af vandbadet og kommer den resterende mængde chokolade i).
Mums fillibaba og sig mig så om ikke din hjerne render rundt i knæhøj karse?

Som en sidste krølle på halen kan man jo ganske gratis tage ind og se hjernen på de skrå brædder – det sker den maj i Kulturhuset Islands Brygge d. 22 maj kl. 20:30 -22:00 og koster gratis. Illusionisten og hjernespecialisten

Blommer, rødvin og en hulens masse sukker

Vi starter hårdt ud og direkte op af Valby bakke på de tunge klinger, under fuld sol og med en verdensmester på slæb.
Post Danmark rundt tog et par ture rundt om Frederiksberg en søndag eftermiddag. Så gaderne var tømt for biler men stuvende fulde af børnefamilier og mænd med lange kameralinser.
Biler smed slik og dimsedutter ud gennem ruderne, nogle dyttede og andre benyttede sig af gigantiske megafoner der var spændt forsvarligt fast på taget til at råbe deres budskaber ud.
Men en sjov oplevelse var det da bestemt at bevæge sig rundt blandt de hujende folk bag hegnet og de susende cykelhjul på asfalten.

Der var husmoderen der blev klappet op af Mount Valby

Der var en verdensmester i stribet trikot – Mark Cavendish

Men modsat den enlige husmoder havde han et helt hold til at trække ham op

Mad og drikke blev rundhåndet delt ud

Efterfølgende var denne rytter (Sebastian Lander) enormt glad

 

Bagefter var min ven og jeg forbi den kinesiske pavillon i Frederiksberg have for at se hvordan det er at drikke te sådan et sted.
En andemadsgrøn japansk macha i rustik keramikskål  med et godt stykke kage til blev nydt mens regnen kom larmende gennem haven og tvang de sidste standhaftige folk ind under pagodetagets beskyttede veranda.

Sidste år havde jeg samlet mig en lille samler trop som trofast rykkede ud og plukkede alt fra hyldebær, havtorn og brombær.
Men gruppen blev sprængt da 2/3 dele valgte at søge nye græsgange.
Men derfor har jeg jo ikke skåret ned på ambitionerne så jeg har fundet to nye at sætte på holdet. Resultatet blev omkring 20 kg æbler, blommer og brombær. Det var kun første runde!
For forude venter der masser af frugt, bær og nødder der skal en tur forbi det lille køkken og modificeres.
I første omgang har jeg taget mig af blommerne og jeg har lavet bagte blommer med stjerneanis efter et Meyersk tip – jeg lavede dem også sidste år, hvor jeg brugte sveskeblommer. Jeg tror det var kirkes blommer vi fandt og de var noget mere syrlige og kom til at få en lidt mirabelle agtig smag.
Jeg gav også et par kilo blommer væk til en ny bekendt og hun har lovet at vende tilbage med et glas – hun snakkede portvin m.v.
Selv kastede jeg mig ud i projektet Fru Prahls syltede blommer – det lød herligt ambitiøst og kunne måske gøre underværker ved de lidt syrlige blommer.
Jeg fandt opskriften på havenyt.dk’s hjemmeside – de fortæller bl.a. også lidt om de forskellige blommesorter.

Fru Prahls syltede blommer

2 kg sveskeblommer
2 × 1 kg sukker
2 × ½ fl. rødvin
10 nelliker
2 kanelstænger
fintskrællet skal af 1 citron

Prik blommerne 5 gange hver med en gaffel og læg dem i en skoldet krukke, sammen med krydderierne. Det kan være et meget stort patentglas, eller en glaseret krukke.

Kog den ene ½ fl. rødvin op med det ene kg sukker og hæld det kogende over blommerne i krukken. Lad det trække i 2 dage på et køligt sted. Hæld lagen fra, og sæt den i køleskabet. Kog en ny lage af resten af sukkeret og rødvinen. Hæld også den kogende over blommerne og lad dem trække i to dage til. Kog de to portioner lage op, skum dem godt, og kom blommerne i. Lad blommerne koge op og si dem hurtigt fra gennem et dørslag. Kom blommerne i krukken igen og kog lagen sammen til den tykner let, ca. 5 min. Hæld over blommerne og bind til når det er koldt. Smager bedst efter 1 måned, men holder mindst ét år, hvis man ikke piller ved dem. Brug en skoldet ske, når der tages af blommerne, og bind straks til igen.
Jeg fyldte 4 store glas med blommer og væske og yderligere to store glas bare med væske. Sidstnævnte vil jeg prøve at bruge til at smage andre projekter til med.
Bare som forsøg brugte jeg noget til at lave mine havregrød – som blev noget for sød. Men jeg kunne fornemme rødvinen og det var en sjov detalje i morgenmåltidet – tror dog på ingen måde at jeg bliver forfalden.