Efterår

Når vindende slår kløerne i os og rusker os stadig kraftigere igennem.
Når farverne står i brand og skridtene dæmpes af tykke gule bladlag oven på sort våd asfalt.
Når tænderne med et højt knas trænger igennem skallen på et modent rødt æble.
Så er det efterår i Danmark.
Nu stiger trangen til suppe op gennem kolde tæer og ind igennem stive fingre.
Og her er en af mine favoritter Hokkaidosuppe.
suppe_web

Hokkaidosuppe

Ekstra jomfru kokosolie (den der smager af kokos)
2 løg
2 fed hvidløg
2 spsk karry
2 Hokkaidogræskar
2 ds kokosmælk
1 ltr bouillon
2 kefir limeblade
2 laurbærblade
Kanel
Revet muskatnød
Salt og pebber
Æblecidereddike

Jeg foretrækker at have choppet alle grøntsagerne inden jeg tænder op for blusset.
Så hak løg og hvidløgsfed. Skær græskarene ud i firkantede stykker – bare behold skrællen på. Gem kernerne hvis du vil – rens dem for græskarkød. Så kan du riste dem i ovnen eller måske ligefrem plante dine egne græskar næste år. Sørg for at de bliver tørret – en uge oven på køleskabet skulle være godt.

Løg sauteres i kokosolie i en stor gryde over svag varme.
Inden løgene begynder at blive gule kommes de hakkede hvidløgsfed og karryen i gryden.
Rør flittigt og sørg for at Karryen ikke brænder på.
Jeg bruger en karry der hedder DEAN & DELUCA Hot Curry Powder Blend – den har lidt bid og en dejlig sødme. Hvis man kunne få den i hele krydderier ville det være toppen.

suppe_2
Bruger du en anden karry kan det være du lige skal justere mængden så den passer til dig og dine.
Suppen skal have lidt bid, men ikke brænde.
Kom græskarstykkerne i og vende rundt til de får lidt varme.
Så kommes kokosmælk, bouillon, kefir limeblade og laurbærblade i gryden.
Kog til græskarstykkerne er møre.
Blend suppen og smag den til med kanel, muskat, salt, peber og æblecidereddike.
Når du har blendet suppen varmes den lige op igen – men pas på! Den kan lave meget varme lava agtige bobler som gør nas at få på sig.
Server suppen med creme fraiche/skyr/kvark, revet kokos og rosiner (urtekrams muskat vindruer er virkelig skønne). Og sidst med ikke mindst noget dejligt brød der egner sig til at blive dyppet i suppen.
Jeg skal nok senere komme med en opskrift på et brød der egner sig fortrinligt til suppen her.

You can’t start a fire without a spark

Klokken er 04:20 dørene lukker med et tungt dunk og jeg er på vej hjem i toget fra Roskilde, en snak med en ven udviklede sig og jeg greb bare fast og førte snakken til ende. I stille kupeen omgivet af mørke og med kulden der sidder fast i kroppen rykker verden helt tæt på. Selv da jeg vågnede op i den tomme vogn, tør i halsen af at kæben var faldet ned og havde ladet luften suge fugten ud af svælget. Ja selv der var det som om jeg var omgivet af varme. En skøn følelse at tage med sig op på cyklen og ud på de øde gadelygte blanke gader i retningen mod min seng.
At søvn har været i underskud her i weekenden skal der ikke herske nogen tvivl om energien har bare været alt for god til bare at sove på.

28_01_2013_karry_2Havregrød med granatæble, tørrede figner, mandler og kanel. Smuk og sprød måde at starte dagen på

Og således overtændt med en ustyrlig lyst til bare at hakke løs på sagesløse grøntsager voksede portionen af boller i karry sig langt større end jeg havde forestillet mig.
Duften af at riste karryblandingen og derefter kværne den går lige ind i mit system.

28_01_2013_karryBoller i karry med pomelosalat og oreganobrød – i alt sin ærlighed

Et oreganobrød blev også slået op, skåret og bagt. Men det havde åbenbart ikke fattet ideen med at et halvt hvidløg og flere spsk. oregano gerne skulle kunne sparke liv i stort set hvad som helst. Så det var desværre en lidt flad kompagnon til den gule grydefuld. Min mor kan bage det brød så det siger spar to – men hvad er tricket?
Tricket med karryen er i hvert fald bare at give los – ikke noget med bare at komme en spsk. eller to karry i. Nej der skal fyres op så det kan smages ordentligt. Tag en varm snak med Julian fra Asâ krydderier i Torvehallerne han kan sine karryblandinger til fingerspidserne. Så tør du efterfølgende også at gå planken ud.

28_01_2013_karry_8Syltede rødbeder blev der også tid til – denne gang med en eddikelage hvor jeg puttede lakridsrod i. Spændende at åbne et glas om en uges tid og smage på rubinerne.

Jeg har været så heldig at arve et Hi-Fi anlæg med pladespiller og pladesamling.
Så jeg har kæmpet en brav kamp for at få det gamle udstyr op og spille. Momentvis har det da også været rigtig godt og så føles det jo bare godt at kunne sænke nålen ned over den spindende blanke vinyl og høre nummeret starte lige på.

28_01_2013_karry_6Der er så mange lækre detaljer at kigge på – hele konstruktionen omkring tonearmen og pick-up’en er ret utrolig.

28_01_2013_karry_428_01_2013_karry_7Søgeren for tuneren på forstærkeren er smuk i alt sin enkelthed. Her har man ikke bare klasket en alt for kraftig blå LED på. Den her slags detaljer får det til at krible i fingrene efter selv at komme til at designe et par HI-FI elementer. Ikke fordi jeg ønsker at det skal være retro. Men lysten til at give andre en så positiv oplevelse er bare svær at komme uden om.

28_01_2013_karry_5Et  nummer jeg ser frem til at høre på anlægget er
Bruce Springsteens Dancing in the dark.
Det var det sidste nummer jeg nåede at høre på Roskilde før andre snore trak mig videre. Og det har bare siddet fast lige siden. Energien der er i det nummer er bare fed så skru godt op og hop op og ned.


Opskrift:
Stor portion boller i karry:

Kødboller:
800 g øko svin-kalv
1 løg, blendet
2 fed hvidløg, presset
2 tsk. spidskommen
2 tsk. stødt koriander
1 tsk. karry
1 æg
5 spsk. mel
havregryn
salt, friskkværnet peber

Karry:
løg
Karry – og godt med det
2 pastinakker
fennikel
2 gulerødder
500 g tomater
2 æbler
chili.

Farsen røres og står og hviler – gerne 30 min.
Kom godt med vand i en gryde, tilsæt et laurbærblad, 10 hele peberkorn, en boullionterning og bring vandet i kog.
Kødbollerne kommes i lidt efter lidt. Når de dukker op til overfladen er de færdige.
Kogevandet sies så peberkorn og laurbærblad fjernes.

Løg svitses og når de begynder at blive klare tilsættes karry og lidt efter alle de hakkede grøntsager og æbler. Så kommes en dåse kokosmælk samt kogevand fra kødbollerne og retten koges ind.
Lav en meljævning og rør den i til du har den ønskede tykkelse. Smag til med æblecidereddike, citron, salt og peber.
Når smagen er i vinkel kommes kødbollerne i og når disse dømmes varme er det bare om at få gryden bragt på bordet.

Serveres med ris, en frisk salat (fx pomelosalat) og brød.