Et stykke med camouflage – tak

Min medbragte madpakke og jeg sad i en kantine. Det var frokost og jeg var godt sulten.
Da jeg åbner madpakken bryder min borddame ud i et stort hyl og begynder at grine.
Forundret kigger jeg op for jeg sad lige og gennemgik rækkefølgen af hvilke rugbrødsmadder jeg skulle spise først og sidst – leverpostej, oksepølse, figenpålæg og pålægschokolade. Hun ser min rynke i panden og siger så – alt er jo brunt!
Forundret kigger jeg ned og ser hun har jo ret.
Det fik mig kortvarigt til at føle mig som et dårligt menneske – tænk kun at spise helt igennem brune madpakker. Hvor trist.
Det var jo hver for sig gode ting så jeg rystede det af mig og gik lystigt i gang med fortæringen.
Senere skulle jeg så læse at jo mere brun ens madpakke er jo mindre sund.
Jeg lader nok rugbrødet stå på mål for rigtig meget…

Det får mig så frem til i dag hvor jeg igen står med rugbrød og brunt pålæg – er det en fetich eller er det rent faktisk et koncept?
Camouflagemadder det er det det er!
Det gør det ikke en bid sundere men en hel del sjovere.
Så her er et styk camuflage mad:

Rugbrød med figenpålæg

Rugbrød med hjemmelavet figenpålæg af figner, abrikoser, svesker, mandler og kokosfibermel

Reklamer