Når tid og flid er nøglen

En dag hvor du har god tid skal du lave aftensmad – ikke til samme aften men dagen efter eller dagen efter igen.
Jeg var en gang til et sammenskudsgilde – alle skulle have en ret med. Der var ikke koordineret noget som helst.
Tre par dukker så op alle har de Coq au vin (hane i vin) med… Da alle var kommet sig over sammenfaldet blev det en herlig middag hvor der kunne nørdes lidt igennem med at sammenligne de forskellige fremgangsmåder.

Kylling, vin og godt med tid

Kylling, vin og godt med tid

Der går nu ganske langt tid mellem jeg får retten – så det var nok en one off.
Men mindet om den middag får mig igen og igen til at lave denne ret.
Jeg bruger nok en ny opskrift hver gang da jeg aldrig får noteret mig den jeg brugte ned.
Så efter lidt listen rundt på netkanterne fandt jeg en opskrift i Politiken.
En høne blev parteret og stykke efter stykke hoppede ned i en mørkerød pool af vin for at ligge natten over.
1 kylling
75 cl rødvin
2 grofthakkede løg
4-5 fed hvidløg
2 gulerødder i grove skiver
1 suppevisk, af timian, persillestilk og laurbærblad
1 spsk. hele peberkorn
4 nelliker
2-3 spsk. olivenolie
ca. 1,5-2 spsk. mel
god hønsebouillon
200 g bacon
250 g champignon
ca. 16-20 perleløg
salt og peber og sukker

 

Kyllingen parteres så du står med to lår, to overlår, 4 stk. bryst og to frie vinger.
Stykkerne lægges i en marinade af rødvin natten over.

Dagen efter tages stykkerne op og tørres af.
Så kan du lige ordne grøntsagerne og skære dem ud i lidt grove stykker.
Varm en stor gryde op. Vend kyllingestykkerne i mel. Krydder dem godt med peber, salt og brun dem i olivenolie i den store gryde.
Når de er stegt gyldne tages de op og sættes til side.
Svits grøntsagerne i gryden – tilsæt evt. mere olie hvis det er nødvendigt.
Drys melet ud over grøntsagerne og lad det stege lidt med. Så tilsætter du rødvinsmarinaden, nelliker, suppevisken og peber. Snurrer ved lavt blus i 15 minutter.

Kom kyllingestykkerne retur ned i gryden og tilsæt hønsebouillonen så den lige dækker alle herlighederne.
Kog sammensuriet i 1 time og 15 minutter.

Perleløgene kommes i en gryde med olie, lidt sukker, lidt salt og vand til det lige dækker.
Koges indtil vandet er væk og løgene begynder at karamellisere.

Skær champignoner ud i kvarte og bacon ud i tern. Steg baconstykkerne sprøde og læg dem til side. Sauter champignonerne i baconfedtet

Nu kunne man så tage kyllingestykkerne op og si suppen fra for grøntsager og koge den ind. Men det gjorde jeg ikke. Jeg kom champignon og bacon ned i gryden og smagte den til med peber og salt.

Som tilbehør kogte jeg perlespelt – de giver en god tyggefornemmelse og mætter godt. Et godt brød, kunne også være et hit. Drys friskhakket persille ud over inden du servere – det gør en seriøs forskel og letter hele retten.

Da jeg velfortjent satte mig ned og indtog måltidet slog det mig at det var noget bitteret. Dagen efter kom jeg derfor lidt sukker i, nogle tomater og så havde jeg et glas med fordrukne blommer som jeg aldrig helt har fundet ud af hvad dur til så der kom også et par over i. Mums.
Det hjalp bestemt at retten havde fået lov til at stå og trække et døgns tid – smagen virkede mere dyb og komplet.

Den sidste rest af retten blev serveret med sorte ris – det så vældig godt ud, men var ikke helt så mættende.

Alf layla wa-layla eller Tusind og en nat

Når nu inspirationen alligevel er der kan jeg ligeså godt smide en opskrift ind for at fejre genopstandelsen.
Hvert år deltager jeg i en privat kagekonkurrence. Og hvert år starter ideerne til næste års kage så snart årets konkurrence er kørt af stablen.
Sidste år lod jeg mig inspirrere af 1001 nats eventyr – så det skulle være lidt eksotisk, der skulle være bling, en fed sødme og et lille hint af noget syrligt.

Det blev til en Pistacie-mandelkage m. tranebær og avokadocreme.

Toppet med avocadocreme, granatæblekerner og blå kornblomst

Toppet med avocadocreme, granatæblekerner og blå kornblomst

Ingredienser:
125 g Usaltede pistacier
250 g Blødt smør
250 g Rørsukker
4 stk. Æg
100 g Mandelmel
50 g Hvedemel

Topping:
200g Tranebær
3 tsk Rørsukker
Fint revet skal af 1 appelsin
25g Usaltede pistacier

Avocadocreme:
1 Avocado
Saft af 1 citron
1 dl Flormelis
1/4 Vaniliestang
1/4 ltr Piskefløde

Forvarm ovnen til 190°C. Smør siderne på en 22cm springform tin og kom et stykke bagepapir på bunden
Mal pistacierne til mel og pisk smør og sukker sammen til en luftig masse (ca. 3-4 min.).
Kom dernæst æggene i – et ad gangen og pisk godt hver gang.
Vend pasticerne, mandelmel og hvedemel i.
Kom massen op i springformen.

Bland tranebær, sukker og appelsinskal sammen og fordel det ud over kagen og pres det let ned.
Bag kagen i 50-55 minutter.

Hak pistcierne groft og så snart kagen er færdig drysses de ud over den og presses ligeledes let ned. Lad kagen hvile i formen i 15 minutter inden den tages ud og sættes på en rist.

Avokadokød, citronsaft, flormelis og vanilie kommes i en foodprocessor. Kør til det er mosed godt sammen. Hæld piskefløden i og kør – når cremen er let og luftig er den færdig. Smag den evt. til med citron og sukker. Stil den på køl.
Kom den op i en sprøjte og fordel cremen ud i toppe på den afkølede kage.
Pynt evt. med granatæblekerner og blå kornblomster.

 

Avokadocremen må jeg tilskrive den gode C. Plum for – der har hun virkelig skudt papegøjen.
Cremen kan udgøre en dessert i sig selv, men husk at tilsætte noget sprødt og noget syrligt ellers kan den hurtig blive en tung dansepartner. den kan også fryses som is.

Vandt kagen? Ja den gjorde. Så langt om længe er jeg tilbage i storform.
Næste gang står den på tryksnegle og jeg har allerede indkaldt en konditor til at give mig et kursus ud i den diciplin. Nu mangler jeg bare villige ofre til at gnaske sig igennem eksperimenterne…

Smag på hørelsen

Krydderierne gemmer sig ikke kun bag mærkaterne kardemomme, sukker og salt.
Der er nemlig de krydderier der sætter fut i hverdagen og for mig er at af dem musik.
Der hændte engang noget for mig det var på en blog jeg tit havde besøgt.
Hits in the car er navnet – her blogger bloggeren om musik og om hans langsommelige men meget smertefulde druknedød i indbakkens alt overskyggende indhold af middelmådig musik.
Men når man ser bort fra disse opstød kan man være heldig at gøre et fund der gør noget ved tilværelsen.

Jeg fandt Entakt.

Som man som læser på blog nr. 32 nok hurtigt finder ud af kan jeg godt lide at smage på ordene og ikke altid vælge de gængse konstellationer.
Jeg holder af tekster der kan noget, hvor tekstmageren bag har foldet sine ordblomster ud af det hvide papir og skudt dem af med trekroners kanoner.
Det får billeder, fortællinger og spørgsmål til at strømme ud fra øverst oppe.
Så på min øjeblikkelige piedestals mørkerøde velourpude står dette band. De har om noget været en kæmpe inspiration når ord skulle indfanges for at sættes på snorlige meningsfyldte rækker.
Manden bag Entakts ord hedder Jonas Villumsen.

Første sang der mødte mig befandt sig oppe i tagrenden på det gamle lyseslukkeri for enden af Godthåbsvej og hed “Kunsten at slippe taget”.
Teksten var underfundig og perspektivet blev drejet godt rundt.
Musikken gik lystigt og stemmen lys og underlagt stor kontrol. Stille og roligt foldede bandets katalog sig op for mig og lige mens træerne voksede ind i himlen kom en klima forandring der skubbede dem de sidste tre alen til skafottet og en retur ned i den sorte jord. Bandet gik itu. Sidste gange jeg så dem var en doven dag på bryggen liggende på græsplænen mens bandet blæste tonerne ud over mig, de andre og vandets små-toppede blå.

Inden de sidste krampetrækninger blev offentligt kendt var erosionen begyndt i form af forsangerens soloprojekt om grønlandske kastevinde såkaldte Piteraq’er og 20 blå celcius.
Et soloprojekt som stille er ved at tage en ordentligt form og finde den selvsikkerhed der skal til at stå med egnet navn på plakaten.

Indtil nu er der ikke mange sange der er undsluppet til internettets spraglede lytteplads. Eneste to der mig bekendt står derude er “Dags dato” der fik lidt gang i Det elektriske barometer på P3 i et par uger og så “Momentum”.
Mere er dog på vej til at springe op og ud.

04_24_2013_hveder_2En sætliste glemt på et bord, i en bar i Roskilde sladrer om de titler sangene gemmer sig bag.

Og jager man rundt derude i jagt på hvor sangene dukker op så sker ting som dette:

”Disse numre er stoppet til randen med linier der ligger lige til mit højre ben og mit venstre hjerte.”
Måske sangen allerede i 2010 lå tekstklar og ventede i den fede humus (jordtype) på et frugtbart øjeblik eller måske opstod den netop i den kærlighedserklæring til Carsten Valentin på Bandbase kl 10:25 den 3. juli 2010.
Jonas Villumsen ved det – jeg leger blot lidt med fantasien.

Giv dem og ham et lyt og gerne flere.

Lidt nøgler til Entakt teksterne findes her
Og du kan høre en stribe af Entakt’er her

Og mens du står og står kan du så med taktslag slå dejen sammen til denne specifikke spise:

04_24_2013_hveder_1Hveder – 20 stk

10 g kardemommekapsler

2 dl hvedekerner
2 dl vand

5 dl koldt vand
20 g gær
2 æg
15 g salt
25 g rørsukker
ca. 1 kg hvedemel (erstat gerne noget med fuldkorns hvedemel start med 200 g så kan du komme mere eller mindre i næste gang du laver dem)
25 g blødt smør

Rist kardemommekapslerne på en varm pande til de begynder at hoppe herefter fjerner du skallen og befrier de små sorte frø som så kommes i en morter eller en kværn og males.

Kog de hele hvedekerner i 2 dl vand i 15 min.

Opløs gæren i 5 dl vand. Tilsæt æg, salt, sukker og kom dernæst kardemomme og hvedemelet i.
Ælt dejen godt og grundigt i ca. 10 min.
Så sættes dejen til hævning et lunt sted i 2 timer.
Dejen deles ud i 20 stk. (hvis man er til små hveder) og sættes på en bagepapirs beklædt bradepande.
De skal stå tæt men ikke røre hinanden. Lad dem hæve til dobbelt størrelse så de hænger sammen – det tager et sted mellem 2-3 timer. Bag dem så ved 2000C  i 15 min.
Køl dem af på en rist.

Jeg plejer at kaste mig over dem stort set med det samme og de når ikke forbi en brødrister inden. Men jeg overlever i lykkelig uvidenhed.
Du kan se flere opskrifter på Hveder og hvor de kommer fra på Politiken

Fremtidsprojekt i nutid

Ost, ost , ost, ost ost.

ost_19_01_2013_7Et mildt ostebord af Mimolette, Tomme de savoie, Port Salut, Camembert de Normandie og en Le bleu havde lagt sig ned på en lørdag aften og ventede som sådan bare på at gæsterne kom og satte sig til bords.
Kyndelmissen var i gang med at binde sin knude og sprede isblomster på en bilrude.
Cyklens gear stod nu permanent på 5 – ord som fedtpropper og silikone totalt ignoreret.
Rugbrødet var bagt dagen i forvejen – rugmelet købt i fødevarefællesskabets lille interimistiske butik gav brødet en sødme som jeg ikke før havde lagt mærke til. Lækkert.

ost_19_01_2013_13Sommerens syltede grønne brombær gør det godt til leverpostej!

Knækbrød lå i stabler og sugede vellysten smørknivens offer til sig.

ost_19_01_2013_8Og cheesecaken, som jeg tidligere nævnte som et projekt af fremtiden stod nu for enden af bordet og gjorde sig til på det skrå fad.

ost_19_01_2013Den lykkedes ikke helt som drømmen, dertil blev der for lidt af kirsebærtoppen og springformen var for bred (er justeret ind i opskriften nederst). Men smagen sladrer om at den er værd at kaste energi i.

ost_19_01_2013_16Her er det et mislykkedes forsøg på at kandisere hybenroseblade – de skulle have været i oven, men kom det aldrig. De duftede stadig skønt.

Musikken havde i et par timer løbet vellysten ud af højttalerne og det desværre i et lidt for godt lydniveau til overboen helt var med på ideen. Så en klage senere var høretelefonerne klæbet fat til kraniet og så fik den færgemandsforskrækkede Madsen lov til at fortælle om stjernenatten hvor de tusinde tanker skal ud og stå på egne ben. Snart var rengøringen en saga blot, mørket lå blåt på den sneklædte græsplæne og ringeklokken udbasunerede indkomne gæster.

ost_19_01_2013_15En gave fra min farmor til min far skulle også lige pakkes ind – papiret er fra et ørne kallegrafiprojekt og dette ark er blot et af uffatteligt mange. Murersnoren i pink er blillig i meter og giver god farve. En krøllet brun lap fra en papirspose blev til til og fra kortet.

Cheesecake – Ris a la mande style
300 gr hvid chokolade
250 g brune kager
40 gr smør, smeltet
4 past. æggeblommer
3 spsk. flormelis
250 gr mascarpone
200 gr cremefraiche (ikke den lette)
½  øko citron, skal og saft
1,5 dl piskefløde
Vanilie

Kirsebærtop
2 blade husblas
½ glas kirsebærsauce (fra den Gl. fabrik)
Pecan-valnødder efter lyst

Smelt den hvide chokolade over vandbad ved svag varme og stil den til side.

Knus brun kagerne og bland dem med det smeltede smør.
Tryk blandingen ned i en smurt springform (diameter ca. 24 cm)

Hæld æggeblommerne i en skål og tilsæt formelis.
Pisk til massen bliver lidt lysere og skummende.

Rør mascarpone, cremefraiche, citron og citronskal i.
Pisk flødeskummen for sig og vend den i mascarponemassen (hvis du ikke kan få klumperne ud,så pisk den gerne med håndmikser)
Vend så den smeltede hvide chokolade i og hæld massen udover brun kage-bunden. Lad kagen stå natten over i køleskabet.

Kirsebærtop:
Kom husblas i koldt vand og lad dem ligge i 5 minutter før de tages op og vrides fri fra vand.
Smelt dem i en gryde sammen med lidt af kirsebærsaucen.
Når husblasen er opløst kommes resten af kirsebærsaucen i og varmes op.
Så hældes herligheden ud over den kolde cheesecake, nødderne drysses på og kagen kommer retur ind i køleskabet.

Tip: Placer et stykke bagepapir (gerne et af silikone) i bunden af springformen. Når du skal have kagen ud og over på et fad så kan du lige sikre dig at kagen slipper springformen ved at køre en kniv langs kanten.
Så sætter du springformen på fadet, åbner formen og trækker så bund og bagepapir væk mens du bruger springformringen til at holde kagen inde på fadet. På denne måde burde det hele komme over på fadet i samlet trop.

Posso pagare con delle banane?

Ordene sad på spring på min tungespids. Men de sprang aldrig ud i det fri men blev revet væk af en forbipasserende tankestrøm.

En let knurren blandet med et undertrykt søvnbehov fik mig til at stoppe op.
Gaden jeg var gået ned af i min jagt på at stille sulten var fuld af gamle bindingsværkshuse som stod lidt hulter til bulter som den slags nu engang gør.
Jeg var egentligt gået forbi, havde blot skimtet ind i det bare, hvide lokale gennem dets store vibrerende panoramaruder. Men jeg stoppede op. Der var godt med mennesker derinde, Jeg tog et par skridt baglæns og læste et velkommen skilt med venlig hilsen Pasta fresca. Så gik jeg ind.
Et sterilt hvidt lokale med et par kølemontre, et enkelt bord, et par høje barstole og en mavefornemmelse der tyede på noget godt. Øjets første konklusion spotter ikke meget originalitet i rummet.
Men jeg skulle hurtigt blive så meget klogere.
På indehaverens anbefaling hopper jeg på en knaldgrøn broccoli ravioli i tomatsauce med parmaskinke.
En gammel blomstret mormortallerken bliver skramlende fundet frem og forsvinder ud bagved.
Mens jeg sidder og slapper af er familien og venner af indehaveren i et mægtigt humør ved det enlige bord. Og i en blanding af engelsk, italiensk og dansk bliver der pøset spandevis af latter ud over bordet og den dampende hvide risotto som de er ved at sætte til livs.

09_12_2012_odense_9Og sørme om ikke der bliver sat en lille portion foran mig – bare så jeg havde noget at fordrive tiden med til maden kom. Og den var god – så god at de tre timers søvn det blev til i nat kortvarigt overmandede mig og truede med at vælte mig af stolen.
Raviolien kom på bordet. Kompetent samlede den faklen og holdte samme høje niveau som risottoen.

09_12_2012_odense_7Ja så glad blev jeg over denne positive oplevelse det var at træde ind i et rum fyldt af kreative lampeløsninger, højt humør, en enorm entusiasme der tydeligt smagte igennem i maden og nogle lidt skæve produkter såsom tun med appelsin. At Inden jeg kom ud af døren blev jeg lige nød til at nappe et stykke af auberginetærten på disken med hjem. Og sikkert hjemme i lænestolen med ét styk varm tærte må jeg jo bare konstatere at jeg er totalt solgt og helt sikkert vender tilbage for jeg mangler lige at få spurgt Posso pagare con delle banane?

Ellers har jeg været ude og nyde vinterlandskabet, samle troldegrene og på vejen hjem blive stoppet af en svensk turist der var flad af grin over at jeg havde troldegrene strittende op fra rygsækken. Hun fik et foto og så blev jeg fulgt hjem af skæve smil og kommentarer

09_12_2012_odense_8 Her er et stykke is fanget på et abetræs skræmmende pigge.

09_12_2012_odense_5 Sommerens gyldenris er blevet dunede og hvide.

09_12_2012_odense_4Andre former for frø sad ligeledes på spring til at sprede arten ud over den ganske by.

09_12_2012_odense_3Den lave sol fik Jødekirsebærrene “japanske lygter” til at lyse op i deres varme gul/orange kulør.
Jeg overraskede en stor rød ræv der snusede til en efterladt rød træsko, men nåede ikke at tage et billede.

09_12_2012_odense_10 09_12_2012_odense_11Sidst men ikke mindst har jeg fået lavet de syltede gulbeder og rødkålen til jul. Nu står de og trækker så billederne af det endelig resultat må vente lidt.
Temaet var en solbæreddike som mine forældre havde fået foræret, men ikke helt kunne greje hvordan skulle bruges. Så jeg tilbød let og elegant at overtage den til brug i dette projekt.

Her er opskrifterne:

Syltede gulbeder (frit over smag & behag)
1 kg  gulbeder
2,5 dl solbæreddike
2,5 dl æbleeddike
200 g muscovado sukker
4 nelliker
2 stænger kanel

Skrub gulbederne og kog dem i 30 minutter hvorefter du under koldt vand smutter skrællen af dem. Skær dem i stykker og læg dem i 2 glas sammen med en kanelstang.
Bring eddike, sukker og nelliker i kog og hæld det på glas. Luk låget og lad dem gerne stå en uge inden du stikker gaflen i dem.

Rødkål (frit over Camilla Plum)
1 rødkål, fintsnittet
1 dl solbæreddike
2 dl syltetøj/saft – jeg brugte mirabellesyltetøj
1 stort æble med skræl  i store tern
2 enebær
2 letknuste allehånde
1 spsk salt, ikke for stor
1 dusk timian

Det hele kommes ned i en stor gryde og koges 1 times tid ved svag varme.
Så kan man smage den til og koge den videre (op til 3 timer) indtil den er mør og mørk.
Fyldes på glas og hold nallerne fra den i mindst en uge så er den klar.

Burger med en chance for hagl

En mand klandrede kvinder for ikke at kunne spise en burger ordentligt.
Og så var det de fire bryster ude i fryseren begyndte at råbe op. Burger!

02_12_2012_sne_4Så med en ovn der var godt oppe i temperatur efter en omgang rugbrød passede det lige med at brugerbollerne kunne følge trop ind i det gasblå flammehav.
At have en gasovn giver visse udfordringer såsom end særdeles heftig bundvarme og ingen topvarme = brune brød i bunden og blege på toppen – hvis nogen har et par tips til hvordan man tryller så står jeg gerne her og tager imod.
Indtil videre vender jeg brødet rundt – så bliver det lidt fladt men i det mindste sprødt på både top og bund.
Jeg kan varmt anbefale ølandshvedemel til at bage burgerboller med, saftig, rødlige og masser as rosende ord følger trop med denne ingrediens.
Temaet for dagens burgerbatch er ”vild”. For de fire forfrosne bryster er nemlig afhoppere fra et par ”vilde” fasaner og derfor står der også en fin lille advarsel om en chance for hagl.
En opskrift af Christian Puglisi havde et par uger inden fået mig til at gå i gang med en kvædekompot
Kompotten har så stået på et køkkenbordshjørne for at trække og se særdeles appetitlig ud.
Den for mig ellers så hæslige selleriklump der var i posen fra Fødevarefælleskabet havde længe ligget lugtende og gloet olmt på mig (bl.a. havde et par æbler havde ligget lidt for tæt på og fået en umiskendelig sellerismag lidt som waldorfsalat hvor jeg kun plejer at hapse vindruerne). Et tip om at en sennepsdressing har magi der kan gøre klumpen spiselig måtte afprøves og blev til en slags coleslaw inspireret råkost med gulerødder.
Så var der svampene der blev strøet ud over en glohed pande og udsat for en lille sort regnbyge af balsamico.
Æble, salat og agurk var de sidste detaljer der listede sig ind i kompositionen og aftenens ret er Burger med fasan, kvædekompot og balsamicostegte svampe (se opskirft nederst). Ikke dårligt på en tiltagende kold decembernat.

02_12_2012_sne_5I anledningen af den internationale aids dag var Københavns rådhus badet i rødt lys. Et privat firma havde postet 25.000 kr i for at realisere dette. Mange andre steder i verden blev centrale bygninger ligeledes lyst op i rødt.

02_12_2012_sne_3Streetheart lavede sidste år en streetart julekalender hvor der hver dag åbnes for et nyt piece rundt om i København. I år vil jeg ud og se så mange som muligt og dette er låge nr. 2 ved Christianhavns kanal.

02_12_2012_sneSne opfordrer bare til leg og drillerier, Kælkebakker havde allerede fået slidt denne vinters første lag sne af så de igen fremstod grønne. Et kærestepar løb rundt på en plæne og skiftede til at kanonere hvide bolde efter i hinanden. Senere så jeg en helt familie hvor moderen fik ramt faderen lidt for godt. Så hun fik sig en vasker mens hun triumferende hylede af grin.

02_12_2012_sne_2Ja måske er det bare mig der får et hjernekoks når jeg ser Zebraer i sne, men så giver camouflagen mere mening når flokken ikke er stører.

Burgerboller
5 dl koldt vand
25 g gær
200 g fuldkorns hvedemel
700 g ølandshvedemel
15 g salt
50 g blød margarine

Rør gæret ud i vandet og tilsæt så alt undtagen margarinen. Rør godt rundt og ælt så den bløde margarine ind i dejen. Ælt 8 minutter til dejen bliver smidig og lækker.
Lad den hæve lunt en time.

Form til boller – 12 stk. kan der godt komme ud af det.
Vil du have sesamfrø på så pensel med æg, så falder ikke så nemt af ellers er vand fint.
Bages ved 220C i 12-14 minutter
Køles af på en bagerist.
Selleri-gulerod råkost
½ selleriknold, groft revet
4-5 gulerødder, groft revet
1 spsk Dijonsennep
2 spsk fromaige frais
Smag til med sukker, æbleeddike, salt og peber

Kvædekompot
200 g kvæde i tern
1 dl rødvin – jeg sprang dette over
saft af en halv citron
25 g sukker
3 dl g vand (ca. 3 dl)

Ned i en gryde med hele baduljen og så skal der koges i en time, muligvis længere til kvæderene er blevet bløde og konsistensen ikke er for flydende.

Hotdogs under en varm sol

Når solen skinner udenfor og frokostpausen melder sin ankomst kan det være svært at komme tilbage derfra. Fanget i varmens favntag sidder man og stirrer på de sidste krummer og brygger på en udskylning for lige at blive siddende fem minutter til.
Men da arbejdet langt om længe var blevet gjort tikkede lyden af klokker ind af den åbne dør og så var det om at komme ud og af sted.
Tunge ben skubber gang i cyklen og ruten gennem byen er sat efter at skulle være den hurtigste. Vandflasken i den røde plasticpose banker mod mit knæ – så jeg tager bedre fast.
Jeg er nemlig begyndt til Powertraining og i dag var det på en solbeskinnet plæne mellem japanske kirsebærtræer at den fysiske udfoldelse skulle gøres.
Mørbanket og med sitrende muskler og et stik af ikke at have gjort det helt godt nok denne gang, men stålfast på at gøre det anderledes næste gang. Vender jeg næsen hjemover. Solen brager stadigvæk ned over byen og jeg længes bare efter koldt vand og at smide mig på den grønne plæne.
Ønsket indfries 22 minutter senere og hvor føles det helt igennem godt.
Og når man nu har ydet må man også nyde.
Hjemmelavede hotdogs frit over Politikens Salat ekvilibrist Tina Scheftelowitz nydt i solskin og Murakami 1Q84 bog 2 i ørerne er på alle måder bare godt.

Hotdog i fuld sol

Tomatsalsa med forårsløg og chili

Stegte løg vendt i rugmel salt + peber

Agurkeskiver i hybenrose eddike og honning

Balsamico stegte Portobello svampe

Alt hvad man kan ønske i en god hotdog og så lige et par gulerødder ved siden af til at sørge for at det knaser højt og brutalt.