Et stykke med camouflage – tak

Min medbragte madpakke og jeg sad i en kantine. Det var frokost og jeg var godt sulten.
Da jeg åbner madpakken bryder min borddame ud i et stort hyl og begynder at grine.
Forundret kigger jeg op for jeg sad lige og gennemgik rækkefølgen af hvilke rugbrødsmadder jeg skulle spise først og sidst – leverpostej, oksepølse, figenpålæg og pålægschokolade. Hun ser min rynke i panden og siger så – alt er jo brunt!
Forundret kigger jeg ned og ser hun har jo ret.
Det fik mig kortvarigt til at føle mig som et dårligt menneske – tænk kun at spise helt igennem brune madpakker. Hvor trist.
Det var jo hver for sig gode ting så jeg rystede det af mig og gik lystigt i gang med fortæringen.
Senere skulle jeg så læse at jo mere brun ens madpakke er jo mindre sund.
Jeg lader nok rugbrødet stå på mål for rigtig meget…

Det får mig så frem til i dag hvor jeg igen står med rugbrød og brunt pålæg – er det en fetich eller er det rent faktisk et koncept?
Camouflagemadder det er det det er!
Det gør det ikke en bid sundere men en hel del sjovere.
Så her er et styk camuflage mad:

Rugbrød med figenpålæg

Rugbrød med hjemmelavet figenpålæg af figner, abrikoser, svesker, mandler og kokosfibermel

Blåhvalen der boede sammen med rockeren Knud og noget om rugbrød

For mange, mange år siden på en strand i Danmark strandede en hval.
Ikke en hvilken som helst hval.
Det var en blåhval og så bliver det ligesom ikke meget større.
Efter nogen tid lykkedes det at finde en metode til at aflive hvalen på og efterfølgende at udfri skellettet fra kød, fedt og hud.
Så kørte man hvalen land og rige rundt på en trailer. For 5 øre fik du den selv at se. Dernæst var det en tur ind og stå i zoologisk have. Men vind og vejr bed godt fra sig og attraktionen mistede sin værdi. Så man pakkede rub og stub sammen – fandt et lager og stuvede det af vejen.
Og der kunne hvalen så have ligget den dag i dag.
Men – for der er et men.
En dag tog to konservatorer ud for at hilse på hvalen og se hvordan den havde det.
Dens ensomhed var blevet i mellemtiden blevet afløst af en lædervæstbærende mand der hed Knud og resten af hans rocker venner.
Og for at hvalen ikke skulle glemme hans navn – havde Knud skrevet KNUD på hvalens hoved lige foran venstre øjenhule.

zoologisk
Konservatorerne mente ikke de nye legekammerater var de helt rigtige så de tog hvalen med sig hjem. Der smed de alle bilerne ud af parkeringskælderen, gav hvalen en tur med en skrubbe og siden den dag har hvalen boet der.

Ja det er en af de historier man kan liste ud af folkene på Zoologisk museum – hvis man ellers har tid til at blive hængene for man får sjældent blot en historie. Der følger altid lige et par stykker med. Og det skal man bare nyde.

Noget om rugbrød

Friskbagt rugbrød belagt med karamelliseret banan og pållægschokolade

Friskbagt rugbrød belagt med karamelliseret banan og pållægschokolade

En melkværn er flyttet ind på mit køkkenbord. Der har den stået og ventet tålmodigt til jeg stille og roligt fik has på mit lager af rugmel. For rugbrød er et hit her!
Spørgsmålet – hvad sker der hvis man kværner kornet selv? Ja det har rumsteret en rum tid på de indre kanaler. Så da det rigtige tilbud bød sig til slog jeg til og fragtede fætteren med hjem.
5 kg hel Svedjerug er sidenhen flyttet med.

rugb_5
Så dukkede spørgsmål som hvor groft eller fint skal kornet males?
Et par eftersøgninger syntes ikke at give det klokkeklare svar. Dermed var der dømt prøv dig frem.
Begejstringen var stor da kværnen skruede tempoet i vejret, summede, brummede og var klar på at male sig igennem 700 g rug.

rugb_4Men ak i ren begejstring fik jeg ikke justeret grovheden og så stod pinden på 9 og kornene blev skudt ud af møllen i et rasende tempo – men uden der var sket noget synderligt med dem.
Lidt mere drastisk gik jeg til værks i forsøg nr. 2. Indstillede kværnen på 1,5.

rugb_1
Støvet stod ud mens kornet velvilligt blev slugt. Et viskestykke over vilddyret og så kunne det værste holdes i ave.
Resultatet blev at melet blev et nøk eller to finere end det der indtil nu har fundet vej ned i rugbrødsdejen.
Næste gang prøver jeg at skrue op på 2,5 og se hvad det så giver.
Man skal holde hvad man lover og for 3 år siden lovede jeg at dele en rugbrødsopskrift med dig.
Det kommer så til at ske lige nu – voila!

Surdej klar til at blive til rugbrød

Surdej klar til at blive til rugbrød

Surdej
1 dl hørfrø
7,5 dl vand
700 g. rugmel
1 spsk. salt

Rør det rigtig godt sammen så det bliver en tung sammenhængende masse.
Læg et viskestykke henover skålen og lad dejen stå og hvile til næste dag.

2 håndfulde solsikkekerner
375 g rugkerner
2,5 dl vand

Næste dag røres de sidste ingredienser sammen med dejen.
Tag surdej fra til næste gang og fordel dejen ud i forme.
Lad dejen hvile i formene i mindst 5 timer.
Sæt brødene ind i en kold ovn og bag så brødet i 30 min. Ved 220 grader.
Dernæst skruer du ned på 150 grader og bager færdigt ca. 55 minutter.
Stil brødene til afkøling på en rist.
Man kan godt spise det med det samme, men det vil være lidt klægt før det er kølet ned.

Tips:
Knækket, skårne eller hele rugkerner – jeg har ikke lige kunne smage forskellen. Brug hvad du har.
Malt – man kan sagtens tilsætte malt for at opnå et lidt mørkere rugbrød. Nogen siger det påvirker bagevnen negativt og kan få brødet til at synke sammen. Det er nu ikke sket for mig de gange jeg har prøvet med maltmel/maltsirup. Jeg bruger det ikke længere – det giver mig ikke nok.

Jeg fik engang et sort rugbrød hos en bager i Århus. Det var utroligt flot og det har jeg forsøgt at gøre efter. Men uden held. Rugmelstyper, malt produkter, bagetid i op til 24 timer, blæksprutteblæk. Intet kunne give den samme sorte farve. Senest har jeg læst om vegetabilsk kul. Det skulle ikke være det sundeste, men det kunne være interessant at se om det er her det sorte hul gemmer sig.

 

Slutteligt er det bare at sige jeg elsker skorpe og derfor bager jeg mit rugbrød i muffinforme.
Mums fillibabba.

rugb_7

Tidsnok

Jeg forlod en snedækket og vintertung by, hvor mine sko gled hen over de morgen isglatte fliser.
For tidligt fremme – bussen ville først være der om 6 minutter. Gaderne var temmelig tomme og jeg var ikke rigtig vågen og så bare frem til at ramme det reserverede sæde i IC3 toget og falde i søvn igen.

tidsjagtenForside fra Gyldendal

I et energisk overmod havde jeg lånt en børnebog ved navn Tidsjagten skrevet af Gertrude Kiel. En underfundig debutant der utroligt nervøs og genert havde et oplæg på Hovedbiblioteket. På trods af hendes få ord var det tydeligt at bogen her var blevet udruget dybt inde i hjertekuglen. Og den slags projekter har det som regel med at vække min interesse.

04_02_2013_sndrborg_10Jeg nåede ikke længere end Høje T før tiden gik i stå, bogen faldt i og jeg var tabt for omverdenen. Først engang i Odense slog jeg øjnene op. Solen bragede ind gennem de store ruder.

04_02_2013_sndrborg_5Rugbrød bagt i fondant form og rugbar

Den medbragte madpakke i form af hjemmelavet rugbrød og rugbrødsbar blev fortæret og jeg kunne igen åbne bogen og dykke ned i dens tidslomme og lade Kolding, Tingbjerg og Gråsten passere uden større notits.

04_02_2013_sndrborg_7Sønderborg slot i stærk kontrast

Så blev der meldt Sønderborg og den lange tur føltes pludselig som en kort sviptur hvor tiden bare var ilet af sted.
Efter en god frokost hoppede vi ud i den lånte bil og kørte over en smal dæmning og over på Kegnæs. Al vinteren var nærmest forbi kun klarheden i luften fortalte noget andet. Her stod landskabet dækket af grønne tæpper. Foråret virkede fornippet til at springe ud i fuldt flor.

04_02_2013_sndrborg_2 04_02_2013_sndrborg_1En stillestund i et mere blåt landskab

Så jeg nyder udsigten under den tomme himmel og ser ud over det rolige vand. Sakker agterud i utallige forsøg på at indfange de små detaljer med kameraet. Et par ”kunsthåndværk” butikker bliver besøgt, men da de ikke viste sig synderligt originale lod vi dørklokken ringe og gik ud sammen med ordene ”tak for kigget og fortsat god dag”.
Sønderborg by lå i et dovent humør med tomme gader og smilende mennesker ude og promenere.

04_02_2013_sndrborg_4Tiden var løber fra en torsk der holdt oppe af den opspilede bug lå og bobbede i dens rette element.
Et par fiskere satsede på at bruge den som backup i det tilfælde de ikke selv havde held ude for enden af linen.

04_02_2013_sndrborg_3Et spøjst national symbol stod med spredte vinger og knejsede foran den nedadgående sol.
Jeg havde forventet at tidens tand havde rusket mere i den men den stod hvid og klar.
En løbetur ud igennem det skansepåvirkede landskab med udsigt ud over vandet med tidssladderen Endomondo blev gennemført i fin stil og i ovnen ventede belønningen.

04_02_2013_sndrborg_9En gulerodskage med chokolade og syltet ingefær. Lidt søndagsafslapning og Kolding forude.

Rugbar
700 g rugbrødsdej
200 g tørret frugt (abrikos, figner, dadler)
150 g hakkede mandler
50 g græskarkerner
50 g havregryn
1½ spsk hyldeblomstsukker (Når du er forbi newyorkerbyheart så kig dig lidt omkring det smager godt!)

Det hele røres godt sammen og så skal der formes chokoladebar størrelses store rugbarer som sættes på bagebapair og bages 180 grader i 20-25 minutter.
Sættes på en rist og køles af.
Der er lidt kageagtigt over dem, rugbrødsdelen gør at evt. samvittighedskvaler bliver lidt distraheret. Hyldeblomstsukkeret tilfører et snert af sommer og friskhed. Man kan sikkert også bruge rosensukker (herligt lille kompendie fra Sydhavnstippen)

Se originalopskriften fra Meyer her (PDF side 4)

I et andet indlæg skal jeg nok diske op med rugbrødsopskriften som jeg nyder at sætte tænderne i. Jeg fik den af en god ven som i samme ombæring gav mig et glas surdej – en kultur der her 4 år stadig er godt gang i. Men som skrevet mere om det en anden god gang.

04_02_2013_sndrborg_6Et glas af de hjemmesyltede rødbeder – find fejlen…
Det kan også blive for sent når men kaster sig ud i et projekt.

04_02_2013_sndrborg_11Selvskabet med Otto, Ana og Virgil var bestemt tiden værd. Så vil du have rusket lidt op i tidsbegreberne så fat bogen og læs den – måske endda højt for de rette øre.

Fremtidsprojekt i nutid

Ost, ost , ost, ost ost.

ost_19_01_2013_7Et mildt ostebord af Mimolette, Tomme de savoie, Port Salut, Camembert de Normandie og en Le bleu havde lagt sig ned på en lørdag aften og ventede som sådan bare på at gæsterne kom og satte sig til bords.
Kyndelmissen var i gang med at binde sin knude og sprede isblomster på en bilrude.
Cyklens gear stod nu permanent på 5 – ord som fedtpropper og silikone totalt ignoreret.
Rugbrødet var bagt dagen i forvejen – rugmelet købt i fødevarefællesskabets lille interimistiske butik gav brødet en sødme som jeg ikke før havde lagt mærke til. Lækkert.

ost_19_01_2013_13Sommerens syltede grønne brombær gør det godt til leverpostej!

Knækbrød lå i stabler og sugede vellysten smørknivens offer til sig.

ost_19_01_2013_8Og cheesecaken, som jeg tidligere nævnte som et projekt af fremtiden stod nu for enden af bordet og gjorde sig til på det skrå fad.

ost_19_01_2013Den lykkedes ikke helt som drømmen, dertil blev der for lidt af kirsebærtoppen og springformen var for bred (er justeret ind i opskriften nederst). Men smagen sladrer om at den er værd at kaste energi i.

ost_19_01_2013_16Her er det et mislykkedes forsøg på at kandisere hybenroseblade – de skulle have været i oven, men kom det aldrig. De duftede stadig skønt.

Musikken havde i et par timer løbet vellysten ud af højttalerne og det desværre i et lidt for godt lydniveau til overboen helt var med på ideen. Så en klage senere var høretelefonerne klæbet fat til kraniet og så fik den færgemandsforskrækkede Madsen lov til at fortælle om stjernenatten hvor de tusinde tanker skal ud og stå på egne ben. Snart var rengøringen en saga blot, mørket lå blåt på den sneklædte græsplæne og ringeklokken udbasunerede indkomne gæster.

ost_19_01_2013_15En gave fra min farmor til min far skulle også lige pakkes ind – papiret er fra et ørne kallegrafiprojekt og dette ark er blot et af uffatteligt mange. Murersnoren i pink er blillig i meter og giver god farve. En krøllet brun lap fra en papirspose blev til til og fra kortet.

Cheesecake – Ris a la mande style
300 gr hvid chokolade
250 g brune kager
40 gr smør, smeltet
4 past. æggeblommer
3 spsk. flormelis
250 gr mascarpone
200 gr cremefraiche (ikke den lette)
½  øko citron, skal og saft
1,5 dl piskefløde
Vanilie

Kirsebærtop
2 blade husblas
½ glas kirsebærsauce (fra den Gl. fabrik)
Pecan-valnødder efter lyst

Smelt den hvide chokolade over vandbad ved svag varme og stil den til side.

Knus brun kagerne og bland dem med det smeltede smør.
Tryk blandingen ned i en smurt springform (diameter ca. 24 cm)

Hæld æggeblommerne i en skål og tilsæt formelis.
Pisk til massen bliver lidt lysere og skummende.

Rør mascarpone, cremefraiche, citron og citronskal i.
Pisk flødeskummen for sig og vend den i mascarponemassen (hvis du ikke kan få klumperne ud,så pisk den gerne med håndmikser)
Vend så den smeltede hvide chokolade i og hæld massen udover brun kage-bunden. Lad kagen stå natten over i køleskabet.

Kirsebærtop:
Kom husblas i koldt vand og lad dem ligge i 5 minutter før de tages op og vrides fri fra vand.
Smelt dem i en gryde sammen med lidt af kirsebærsaucen.
Når husblasen er opløst kommes resten af kirsebærsaucen i og varmes op.
Så hældes herligheden ud over den kolde cheesecake, nødderne drysses på og kagen kommer retur ind i køleskabet.

Tip: Placer et stykke bagepapir (gerne et af silikone) i bunden af springformen. Når du skal have kagen ud og over på et fad så kan du lige sikre dig at kagen slipper springformen ved at køre en kniv langs kanten.
Så sætter du springformen på fadet, åbner formen og trækker så bund og bagepapir væk mens du bruger springformringen til at holde kagen inde på fadet. På denne måde burde det hele komme over på fadet i samlet trop.

Et svagt punkt – “ADI”ctet

Igennem gabende huller ses strømperne som blottet ikke har andet valg end at læske sig med regnvand. Alt imens bliver tæerne til små blå kartofler og blodet vender frygtsom om ved anklerne.
Jeg går videre fuldt bevidst om flovheden der unægtelig vil komme når jeg i fremmed selskab skal gå ind over gamle gulvbrædder – og traditionen tro må efterlade skoene ude i gangen.
Bratislava, New York, Marrakech, Sahara, badet i regnbue, svøbt i mudder.
Minder klæber sig til dem.

Et svagt punkt
Som Gaudi nød kirkeklokkens klang lige før den revnede er det også sidst i livet at Adidas Superstar sko for alvor stråler.
For lige netop den sko model har et solidt tag i mig. Jeg kan nørde i umindelige tider for at opsnuse den helt rigtige version. Den fås overalt, men kan være helt unik og når blot man har størrelsen går man ikke galt i byen.
Selv vores royale moder benytter sig af de 3 striber omend hun bærer dem på hovedet.

Et par købt til sommerbrug kom til verden med en fødselsdefekt og efter sommeren måtte de retur til Tyskland.

Tilbage stod dem med huller i siderne og dem der siger svup hver gang man går et skridt. Nyt blod var med andre ord essentielt.
Jagten.
Selvlysende slangeskind, lilla ruskind, udskiftelige striber, helt i guld eller customized?

Sådan så stribe samlingen ud i 2007

Sådan ser stribe samlingen ud i 2012

Blogs bliver gennemtrevlet og blindgyde efter blindgyde med udgåede modeller rammer hårdt.
Udenfor EU ligger tolden sin tunge hånd på indkomne vare men inden for EU smutter de let ind over grænsen.
Faktorer der spiller ind når kreditkortets nummer danser ind i dertil skabte skabeloner og sender digitale kroner ned i andres lommer.
Hver gang har jeg valgt et nyt par der skilte sig ud fra de foregående. Men denne gang blev det til et genvalg.  Bag koden 045887 befinder sig et par sorte sko med grønne såler og farver der nemt smider et link op til t-shirt’en der hænger fra mine skuldre. Kærligheden til netop dette simple trick var for stort og et genvalg uundgåeligt.

Sommer bliver det jo igen næste år eller kan midlertidigt fremskyndes med et smut godt sydover mens en iskold vinterferie rammer DK.
Hvor 045887 ville tvinge vand ud af fødderne ved grader på over 20 og sandaler aldrig helt har kunne hægte sig fast på The Cool Wall.
Løsningen hedder G63523 eller Adidas Superstar 80s kzKLOT. Gennemhullet, letvægts og klar på at gå i vandet med en. Snørebåndende er mere nylon agtige og tungen tyndere end normalt – hurtigtørrende?
Lidt liret gemmer der sig bag striberne reflekser.

Så slut med regnvandslæskede strømper og rødglødende fødder.

Tjek disse blogs ud hvis du skal opdateres på sneakers og hvordan du sætter snørebåndende: KicksOnFire | Sneakeraddictionsweden | Niekicks | Fieggen

Oven på dette er det vidst på tide at få en bid et eller andet – jeg har valgt en rugbrødsmad med hjemmelavet mirabelle|æble syltetøj

Marmeladen blev ganske vidst noget tynd, så næste år skal den have længere tid i ovnen inden den kommer på glas.
Opskriften er endnu en gang frit flyvende over Madam Plum

1,6 kg mirabeller, udstenede
400 g æbler i små tern
1,5 kg rørsukker
1 bradepande hvor blommerne passer i ca. 1½ lag.

Bland sukker og blommer og fordel i bradepanden – obs det væsker virkelig meget og kan nemt gå over kanten og ned på ovnbunden.
Bag ved 150 grader, gerne varmluft til blommerne er lavet om til tykt syltetøj, rør i det en gang imellem.
Kom på  glas og henkog evt. glassene for at sikre lang holdbarhed.