Efterår

Når vindende slår kløerne i os og rusker os stadig kraftigere igennem.
Når farverne står i brand og skridtene dæmpes af tykke gule bladlag oven på sort våd asfalt.
Når tænderne med et højt knas trænger igennem skallen på et modent rødt æble.
Så er det efterår i Danmark.
Nu stiger trangen til suppe op gennem kolde tæer og ind igennem stive fingre.
Og her er en af mine favoritter Hokkaidosuppe.
suppe_web

Hokkaidosuppe

Ekstra jomfru kokosolie (den der smager af kokos)
2 løg
2 fed hvidløg
2 spsk karry
2 Hokkaidogræskar
2 ds kokosmælk
1 ltr bouillon
2 kefir limeblade
2 laurbærblade
Kanel
Revet muskatnød
Salt og pebber
Æblecidereddike

Jeg foretrækker at have choppet alle grøntsagerne inden jeg tænder op for blusset.
Så hak løg og hvidløgsfed. Skær græskarene ud i firkantede stykker – bare behold skrællen på. Gem kernerne hvis du vil – rens dem for græskarkød. Så kan du riste dem i ovnen eller måske ligefrem plante dine egne græskar næste år. Sørg for at de bliver tørret – en uge oven på køleskabet skulle være godt.

Løg sauteres i kokosolie i en stor gryde over svag varme.
Inden løgene begynder at blive gule kommes de hakkede hvidløgsfed og karryen i gryden.
Rør flittigt og sørg for at Karryen ikke brænder på.
Jeg bruger en karry der hedder DEAN & DELUCA Hot Curry Powder Blend – den har lidt bid og en dejlig sødme. Hvis man kunne få den i hele krydderier ville det være toppen.

suppe_2
Bruger du en anden karry kan det være du lige skal justere mængden så den passer til dig og dine.
Suppen skal have lidt bid, men ikke brænde.
Kom græskarstykkerne i og vende rundt til de får lidt varme.
Så kommes kokosmælk, bouillon, kefir limeblade og laurbærblade i gryden.
Kog til græskarstykkerne er møre.
Blend suppen og smag den til med kanel, muskat, salt, peber og æblecidereddike.
Når du har blendet suppen varmes den lige op igen – men pas på! Den kan lave meget varme lava agtige bobler som gør nas at få på sig.
Server suppen med creme fraiche/skyr/kvark, revet kokos og rosiner (urtekrams muskat vindruer er virkelig skønne). Og sidst med ikke mindst noget dejligt brød der egner sig til at blive dyppet i suppen.
Jeg skal nok senere komme med en opskrift på et brød der egner sig fortrinligt til suppen her.

Brøl

Jeg forestillede mig at høre træernes stammer vibrere med lyden af brøl og højlydte knald. Men der var tavst. En kulde kærtegne de bare kinder. Himlen hang blå
Græsset bevægede sig og et par hurtige dyr smuttede væk

Efterårets smukke forfald er endnu nænsomt ved træernes grønne toppe men solens lave position på horisonten skyder strålerne ind imellem bladhænget og starter en kortvarig ild.

Den blå himmel står i skarp kontrast  og landskabet åbner sig op.

Går ud af skyggen – ser solen fare hen over græsset, rammer mig og tvinger mig ud af skyggen og ser en af de kronede lydløst træde ud mellem stammer jeg netop passerede blindt.

Gåturen blev længere en planlagt målet med at nå erimitage slottet trak ud i det uendelige. Fik dårlig samvittighed og kastede et blik ned på læderet der udgør min vens weekend taske. Hvis bare det var en rygsæk havde det nok været bedre.  og så topper vi bakken og ser det lille jagt slot.

Brølet blev presset ud gennem klyngen af stammer. Lyden var ikke til at tage fejl af. Så så vi ham. Kronen af benvæv knejser stift.
Halsen dækket af tyk pels i farver der naturligt falder ind i de omkring stående træers bark.
De kraftige muskler spiller og han drejer hovedet, kigger på mig og brøler endnu en gang.
Og så kommer den hele hans skat – hinnerne i fuld firspring i en enkelt kolonne. Han kigger stolt på mig før han sætter i løb.

Og nu tager tusmørkets kræfter for fat. Disen som før kun lod sig mærke på de stadig koldere kinder kan nu ses stige op og flyde hen over jorden i tætte banker.

Men vi kender vejen hjem den står på displaysne og både Symbion og OS er enige vi skal lige ud.
Flere brøl begynder nu at gjalde og træerne vibrere mens lyden kastes rundt.

Asfalt afløser grus, fødderne går en anelse hurtigere og stryger ned, ud på perronen og ind i toget der som kaldet åbner dets døre og varme sæder mases flade.
Hjemme venter timers tålmodige arbejde på et intenst gasblus til at sætte gang i boblerne og tvinge dem til overfladen i et orange virvar.
Hyben-havtorn suppe!
Intens og stærk.

Opskriften er Grethe Iversens og den er ret lige til.
500 g bær – halvt af hvert
Vand til det dækker
Koges til de kære hyben er blevet møre hvorefter man hælder det hele gennem et dørsalg – evt. af flere omgange – og med en ske purres bærerne.
Så tilsættes der lidt mere vand og det gives et opkog. Og tro mig der skal tilsættes vand for det her er intense sager.
Smages til med sukker og den er klar.